Profile
Blog
Photos
Videos
Da vi ankom til Lao Cai lørdag morgen med nattoget fra Hanoi, gik turen direkte videre med bus til Bac Ha; en lille landsby med et travlt og anderledes søndags-morgenmarked. I bussen fik vi et par fuldstændig sindssyge englændere som sidekammerater, hvilket resulterede i at lørdagen i Bac Ha gik med motorcykelkørsel, mad, vin og skøre rejsefortællinger.
Hver søndag morgen forvandles Bac Ha by til et travlt marked, hvor minoriteterne fra bjergene kommer for at handle kød i hver deres farverige nationaldragter. Efter vi havde fået tilfredsstillet nysgerrigheden, tog vi sidste tur på motorcyklen og forlod Bac Ha i en minibus, hvor ikke mindre end 39 personer blev presset ind + bagagen.
Søndag eftermiddag sætter vi vores fødder i Sapa. En bjerglandsby, hvor vi hurtig mærker temperaturforskellen fra vores forvænte 30o til 15o og en luftfugtighed, som er os langt mere behagelig. Sapa er blevet en meget turistet by, da naturen her er vidunderlig. Egentlig havde vi planer om at tage til en mindre bjerglandsby for at opleve Vietnam så upåvirket af turismen som muligt, men da ingen transport dertil er mulig og vores tid er knap, blev vi i Sapa, hvilket vi nu er lykkelige over.
I stedet for at tage på guidede trekkingture mandag rundt omkring Sapa, lejede vi igen engang er par motorcykler, købte et kort over området og begav os afsted. Det er muligt at leje motorcykler til kun 5 dollar om dagen + brændstof; rigtig billigt og samtidig mest frihed og mulighed for at opleve landet og naturen på egen hånd. Først ud på eftermiddagen mandag fandt vi, hvad vi ledte virkelig efter, men det var absolut ventetiden værd: Vores eget lille paradis på jord, med store bjerge, rismarker, lokalbefolkning, nysgerrige børn (, som spiste store håndfulde af vores lakrids, for så derefter at spytte det ud igen), okser, geder, høns, ænder mm. - overhovedet ikke til at forestille sig, men wow!! En perfekt dag afsluttes med en times fodmassage, ahhhh….
Tirsdag var dagen, som skulle bruges på transport over til en by, Dien Bien Phu, tæt på grænsen til Laos. Vi var forberedte på en slem bustur, men det skulle vise sig at være langt værre. Vi bruger 8½ time i en bus, der kører i bjergene på kringlede, snørklede, hårnålesvingsagtige, hullede asfalt- og grusveje. Dette resulterer i, at Hanne og Louise sidder med brækpose i den ene hånd, iPod i den anden og med et stift blik på vejen, mens deres legemer bliver kastet rundt i hele bussen. Men frem kom vi. Om natten havde vi et firben og en myretue som rumboer på det dyreste rum, vi hidtil har haft - hyggeligt.
Onsdag = endnu en bustur! Denne gang hvor vi krydser grænsen til Laos med endestation i flodbyen Muang Khua.Denne grænseovergang til Laos er først for nylig åbnet for internationale borgere, så vi frygtede mange timers venten og gennemrodninger af rygsække, men trekvarter senere var vi videre - de er da effektive!
Vi havde hørt fra andre backpackere, at denne bustur om muligt skulle være værre end tirsdagens udfordring. Den var slem, men på en helt anden måde - Uden køresyge og sickbag, men med skræmte passagerer. Vejene der førte os til Muang Khua lå helt ud til bjergskråningen, så man sad med følelsen af at ryge ud over kanten hver gang bussen drejede, ellers kom vi til spærrede veje, sad fast med bussen og krydsede små minifloder i bussen, uden båd! Det var "lidt" vildt, men endnu engang nåede vi uskadte frem til endestationen. Endestationen, som i på den ene side af floden - Muang Khua på den anden side. I Muang Khua valgte vi at fortsætte med lidt transport, dog på en langt mere behagelig måde - I båd på Mekong floden. Da ingen af de andre i bussen havde samme planer, legede vi vores helt egen motorbåd - Dobbelt så dyrt som alternativet: endnu en bus - 1000 gange så fantastisk. Op ad Mekong floden er verden flot, med små fiskebåde, bjerge og idyl. Bådturen stopper i den lille flodby Nong Khiaw, der er endnu en af guds små mirakler her på jord. Installeret i vores egen lille bungalow ud til floden er livet da herligt, det meste vi oplever her er den laotiske afslappede stemning, som man bliver helt bidt af.
Torsdag går turen videre mod den backpacker roste by Luang Prabang. På busstationen i Nong Khiaw kan vi læse at bussen, der går kl. 13.30 (vores planlagte)venter med at køre til kl 14.00 så til kl. 15.30 eller først ud på aftenen, hvis der ikke er nok passagerer - Vi kom dog allerede af sted kl. 14.15, hvilket vi efter udsigterne var helt tilfredse med. Bussen er fyldt med Laoter, en af dem har tilsyneladende med en taske fyldt med mad, dvs. levende kæmpe biller. I tasken er der hul, så efter lidt tid begynder flere og flere biller at kravle rundt i bussen, efterfulgt af vores højlydte urolighed.
Vi har brugt torsdag, fredag og i dag lørdag i Luang Prabang som vi er helt forgabte i. Skylden skal delvis findes i at Luang Prabang er franskinspireret og sælger derfor croissanter og crepes på hvert et gadehjørne. We like! Fredag gik med at se templer, museum, og gå på et hyggeligt night market, hvor hovedgaden hver dag aften lukkes af for trafik og i stedet fyldes med gadevarer der sælges i glødepærens skær. Den sidste, men bedste, opdagelse vi gjorde fredag var baren/restauranten/paradiset - Utopia. Ren utopi.
I dag er gået med at cykle på mountainbike ud til Kuang Si-vandfaldet - 35 km. I lonely planet står der "only for the fit ones".Hanne og Louise tænker fit - det er da lige os og ellers bliver vi det.
I høj luftfugtighed, 25 grader kæmper vi os op ad bakke og leger russisk roulette med vor liv. Med masser af stop, masser af vand, et par chokoladecroissanter og meget tid senere, tog vi os en ordentlig dukkert i Kuang Si vandfaldet, hvor der findes plateauer der fungerer som pool - Lige hvad vi trængte til.
På hjemvejen måtte vi kapitulere, leje en tuc-tuc (mini-mini lastbil, med åbent lad) og smide cyklerne på ladet. Dog er vi stadig stolte over præstationen og har belønnet os selv med en times massage…mmm
Resten af dagen har vi brugt på Utopia, som er gået med friskpresset juice, iskaffe og blogindlæg.
I morgen søndag går turen mod Vang Vieng, en ren backpacker-by, hvor man tuber gennem en pubcrawllangs floden. Det ser man da lidt frem til.
Ellers er vi stadig de to mennesker i Laos/Vietnam med de blegeste ben (overrasket? Nej vel!) Til næste gang vil vi arbejde hårdt på sagen.
Desværre er nettet ret langsomt her, så billeder vil blive lagt op senere.
Hanne og Louise
- comments
Horne Hej igen piger uh, jeg nyder jeres blog så meget! Fantastisk med jeres beretninger, gid man kunne se det med egne øjne som i fortæller om. Hanne, jeg kan ikke lade være med at tænke på Grouse Mountain, når I skriver om jeres cykeltur. Fedt I giver jer i kast med det!! Herhjemme er vi gået ind i efteråret. Synes det har regnet i en hel uge nu. Tror alle går rundt og tænker, why does it always rain on me? I kan roligt opleve en masse mere, I går ikke glip af det vilde herhjemme. AAB vandt deres første hjemmebanekamp i efteråret i dag. hmm, jah, nej der er ikke så meget at opdatere jer om. Ser frem til flere af jeres blogindlæg. Fortsat god rejse!