Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi ved tasterne igen, denne gang med en masse nyt fra en lidt "vildere" del af Cambodia og Ho Chi Minh (Saigon) i Vietnam.
For at starte, hvor vi slap: Vi tog ned til strandene i det sydlige Cambodia, noget kaldet Sihanouk Ville. Byen som sådan var ikke meget anderledes end de to andre, på nær størrelsen, som var lidt mindre. De lokale ville stadig sælge os både det ene og andet, så på den led var det meget det samme. Hvad der ikke var det samme var strandende og bylivet. Strandende var ikke så flotte som håbet, men stadig et ganske udemærket syn. Derimod var barene på stranden noget, vi alle synes var rigtigt flot at se på. Vi besluttede os derfor at se nærmere på disse, hvilket mundede ud i en masse gode aftener.
I Sihanouk Ville lejede vi også, hvad vi troede var scootere - det viste sig at være motorcykler, som kørte en smule hurtigere end det tilladte hjemme i DK. Dette var også en kanon oplevelse, og vi havde en masse sjov med det.
Herefter rejste vi landet tyndt - vi tog en bus på tværs af Cambodia, og det tog os rundt regnet lidt over 12 timer at komme frem til en by kaldet Kratie. Det var dog det hele værd, da vi havde udsigt over Mekong Floden, som vi også sejlede på. På sejlturen så vi også Floddelfiner, som er meget sjældne, og af uvisse grunde er ved at uddø (vi tror det har noget med forurening at gøre).
Fra Kratie tog vi en taxa til grænsen, arrangeret af hotellet. Vores chauffør var en ung knægt på godt 15 år, men han tog det hele meget cool, og vi var alle enige om, at han nok har kørt bil siden han var 12!
Da vi endelig blev sat af ved grænsen tog vi turen til Vietnam på gåben, og blev taget imod med smil og åbne arme på den vietnamnesiske side. Her hoppede vi på et par motorcykler og kørte en tur på 16 km, noget som ikke var videre behageligt, om end meget morsomt.
I går ved middagstid ankom vi så til Ho Chi Minh. En meget hyggelig, traffikeret og kæmpe stor by, som vi alle nyder godt af indtil videre.
Efter alle busturene i Cambodia er vi blevet enige om at blive i byen den sidste uges tid, hvor vi alle er samlet, ganske enkelt for lige at få lidt ro og styr på tingene igen. Byen er fuld af oplevelser og forlystelser, så tiden skal nok gå.
- comments
Kirsten Schmidt: Farmor.9 Hej gutter. Sikke flotte billeder. I får vel nok oplevet meget. Farmor HG 48: Hej Peter . Tak for kortet. Samme dag fik jeg kort fra Morten, og han havde også skrevet "Farmor H.G.48". Det var da pudsigt.