Profile
Blog
Photos
Videos
En sidste opdatering fra Thailand er nu klar.
Vi befinder os i en lille by ud til stranden kaldet Ao Nang. Her er enormt hyggeligt, og tiden er for det meste gået ved stranden med badning i hav og sol. Stranden er helt kanon og ligeledes er vandet. Temperaturen er heller ikke til at klage over - denne er heldigvis dalet lidt over 10 grader, siden vi var i Cambodia, så det er nu til at holde ud at være andre steder end i vandet..
Frederik og Peter er i skrivende stund ved at få færdiggjort deres jakkesæt, som de ser utroligt godt ud i. De er billigt købt, så der er ingen ko på isen.
I går var vi på kanotur i mangroveskoven. Efter et kort kig på hinanden, nåede vi frem til, at vi 3 letvægtere sagtens kunne være i samme kano, hvilket faktisk gik overraskende godt. Den lå lidt lavt i vandet (læs: vi tog lidt vand ind), men efter Jonas og Peters gode roegenskaber og Frederiks moralske opbakning fra midten af kanoen, lykkedes vi med at komme tilbage til fastlandet uden at ryge i vandet. Vi kunne desværre ikke undgå at blive våde, eftersom vi blev udsat for et regnskyl af den anden verden. Dette gjorde ikke oplevelsen mindre sjov, og det var egentlig meget rart, at solen ikke bagede ned i nakken på os.
Derudover har vi været lidt rundt ved de forskellige boder, hvor vi har købt tøj, kasketter og en enkelt kuffert - Frederik og Peters nyindkøbte jakkesæt fylder lidt, så en kuffert blev nødvendig for at have plads til det hele.
I morgen går turen videre til Malaysias østkyst, hvor vi håber på at se skildpadder og andre eksotiske dyr.
Til alle jer derhjemme, der (forhåbentligt) savner os: Der er nu kun 21 dage til vi er hjemmei Danmark igen!
- comments
Helle Kære drenge, dejligt med nyheder igen og jeps, vi savner jer og kan næsten ikke vente til gensyn med kys og kram (min. 2 stk.). Lyder til at ha været en super teambuilding kanotur :-) Dejligt at læse, at I har det godt. Mange knus og tanker. Far Mads og mor Helle
Mormor og morfar Selvfølgelig savner vi jer og glæder os rigtig meget til I er hjemme igen. Utroligt, hvad I har oplevet, det glæder vi os også til at høre om og se alle jeres billeder. Vores London-tur gik rigtig fint - vi to "gamle" havde dog lidt besvær i tolden, men med hjem kom vi dog! Kan I nu have det rigtig og pas på jer selv. Mange hilsner fra M & M
Bente Pedersen hej drenge vi savner jer selvfølgeligt meget, og glæder os til vi ses igen.Det må ha været sjovt med kanoturen og sikke flotte i bliver i nye habitter.Nu gælder det om at få alt med i Malaysia så i er helt fyldt op med intryk inden i vender hjem.Rigtig god tur med sidste del af rejsen.hilsen mormor og Kurt i Bogense
Dorte Brams Hej drenge dejligt med opdatering og billeder. Gad godt have set jer i kanoen. (: Vi savner jer så meget, og glæder of for vildt til at se jer igen. Kh Bramserne i Odense