Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle!
Nu blev det endnu engang tid til en opdatering fra Australien. Vi har haft meget at se til, siden vi forlord Sydney, og I skulle jo gerne have det hele med!
I Newcastle var vi på besøg ved de to mexicanere, Frederik og Jonas mødte tidligere, hvor vi fik serveret tacos og tequila, så vi var i godt humør. Dagen derpå slappede vi af ved stranden, hvor vi først forsøgte os på surfing, men efter en mindre succesfuld oplevelse med det, gik vi over til bodybords. Det havde vi meget sjov med.
Dagen efter tog vi over til et sted, hvor de har Australiens største område med sand og klitter. Her prøvede vi at sandsurfe, som var meget sjovt og meget varmt!
Så stod den på vandretur i et dyrereservat, der var mindre spændende og med mange myg. Heldigvis var det gratis, så vi overlever..
Nu er vi så kommet til Byron Bay, som er en hippie-strand-by med en masse fest og farver. Vi bor igen tæt ved vandet, men vejret er ret skidt, så der bliver ikke tid til meget solbadning på stranden fra strandløvernes side.
I aften står den på hygge med lidt vin, og fredag har vi bestilt skydive. Det går kort fortalt ud på, at vi springer ud fra et fly i 5 kilometers højde, og falder frit fald i godt et minut, hvorefter vi får lov at flyve med faldskærm det sidste stykke ned i sikkerhed.
- comments
Helle Hej drenge. Det lyder alt sammen meget sjovt og godt. Dog kunne vi godt vente med beskeder om skydive til EFTER I havde udført det....Nyd det og pas på hinanden. Mange knus Helle
Johanna Hej alle 3, flotte billeder, og det ser ud til I nyder livet Down under . Puha det skydive vil jeg ikke høre om..... pas godt på hinanden , knus Luf
greta korsgaard hej med jer, mange tak for kortet jonas,det blev vi meget glad for, det er mange fine billeder dejligt at følge jer, hav nu hovedet med når i tar på eventyr ønsker alt godt knus fra os farmor.
Lars Brams Hej Frederik! tak for kortet fra Down under! Din farmor fik også kort sidste mandag, hvor vi var oppe ved hende. Det blev hun rigtig glad for! Det der skydive lyder godt nok lidt vildt, er det nu sikkert! Hyg jer rigtig meget. Hilsner fra onkel Lars, Sille og Herluf.