Profile
Blog
Photos
Videos
10-02-2010
Endnu en dag på samme sted. Dejligt ikke at skulle pakke og køre hver morgen. Jeg(sofus) tog lige en god løbetur på stranden inden morgenmaden. Dejligt bare at kunne løbe 2km ud af en ren sandstrand og måske møde 4 andre mennesker. -Og så er stranden jo selvfølgelig ikke slut efter de 2km. Der kan man stadig ikke se enden af den.Vi tog os god tid til morgenmaden og nåede lige en tur til poolen inden middag. Gustav fik testet sit nye dykkerudstyr. Han svømmer meget godt under vand så mon ikke han får lært at svømme i overfladen på et tidspunkt? Efter middagsmaden blev bilen pakket og vi kørte lidt nordpå og ind i landet til en naturpark der hedder Springbrook National Park.Det var en fin tur på ca 70 km og op i 1 km højde. Vi fik set et par flotte udsigtssteder. Desværre var der skyer på det øverste udsigtssted, men det er vi jo vant til. Da vi var ved det største vandfald i området stod det ned i stride strømme så det var kun fotografen der var ude og fange lidt billeder til albummet og våde tæer. Desværre var det ene udsigtspunkt helt henne ved vandfaldet lukket på grund af oversvømmelses fare. -Og de mente det alvorligt for der var en stor jernlåge med hængelås på. Så blev næsen vendt tilbage mod hytten hvor vi landede ved halv fem fem tiden. Heidi og drengene tog lige en ekstra dukkert mens jeg forberedte aftensmaden.
- comments