Profile
Blog
Photos
Videos
Vi har nu haft næsten 2 uger med fester, afslapning, turer til downtown, spillet soccer, football osv. Men nu starter det hele altså for alvor!!! Skolen startede i mandags og på trods af de nye læringsstile, anden kultur og et nyt sprog at blive undervist på, så har jeg dog foretaget den observation, at skole aldrig vil blive min ynglings beskæftigelse lige meget hvilket land jeg studerer i. J
Med det sagt vil jeg dog sige, at det er interessant at lærer på en ny måde, for måden hvorpå undervisningen foregår herovre er helt anderledes end hvad vi er vant til i Danmark. Her i USA har man integreret flere processer der sikrer, at de studerende læser op til hver enkelt klasse. Hele skolesystemet er bygget op på, at du får point for det du laver, det vil sige quizzes, reading assigments, eksamener, cases osv. man får så tildelt point for hvor godt indholdet af det du har lavet er og hvor vigtig opgaven er for dit semester. F.eks. får man maksimum 5 point pr. reading assignment (til gengæld er der én reading assignment til hver klasse) mens du kan få op til 100 point for én eksamens opgave og i hver klasse kan man så opsamle op til 680 point, hvilket selvfølgelig vil give et A. På de danske universiteter skal du bare møde op til eksamenen, være velformuleret og virke overbevisende så får du et 12 tal, lige meget hvor meget du har været i skole i løbet af året.
Det er derfor også tydeligt for enhver, at den ene læringsstil er klart mere demotiverende end den anden, da man ikke får et visuelt udbytte for de ting man får i Danmark og sådan en som jeg der let kan få sagt en masse om ting jeg ikke aner hvad er, kan med lethed få gode karakterer, det er stik modsat her i USA og det har sat på en lidt anderledes og mere udfordrende oplevelse end hvad jeg er vant til, jeg er rent faktisk nød til at LÆSE!!! Jaaah, det er ikke tit det sker, men får at jeg skal kunne opnå gode karakterer er det hvad jeg er nød til, at gøre. De har meget simpelt sørget for, at gærdet er lige højt alle steder og du kan, desværre, ikke finde det lave gærde, som jeg normalt er så god til at hoppe over!
Jeg er dog glad for dette og det skaber en anden form for engagement til skolen, som jeg aldrig tidligere har haft. Vi skal dog lige huske på, at der kun er gået to dage af skolen, så jeg har stadig masser at bevise!
I Amerika er du også selv ansvarlig for hvilke fag og hvilken uddannelse du vil opbygge, modsat DK, hvor det hele er sat op til på forhånd, dette skaber også en lidt anderledes og bedre fornemmelse for de fag du har, da du selv har valgt hvad du finder interessant er det også lettere, at motiverer sig til timerne.
Jeg har valgt 5 business relaterede fag, hovedsageligt indenfor marketing, management og sales, da det er her mine forcer, interesser og uddannelse hører ind under. Jeg har nogle krav jeg skal overholde fra mit studie hjemme i DK, men overordnet set er jeg meget tilfreds med de fag jeg har valgt og de professorer som jeg har fået tildelt i de enkelte fag. Jeg har valgt følgende 5 fag.
· Management
· Advertising management (AM)
· Branding
· Leadership and personal development (LPD)
· Professionel selling
En dybere gennemgang af hvert fag, er vidst ikke nødvendigt da navnene på fagene stort set siger sig selv, men jeg vil gerne lige hurtigt gennemgå dem.
Management går meget simpelt ud på hvordan man bør begå sig som manager/direktør for en afdeling eller virksomhed, det er meget teoretisk, men også nyttig viden til de mål jeg har for fremtiden.
AM der går ud på, at styrer firmaets brand og ansigt udadtil på en måde der kan skabe omsætning og profit for den virksomhed man er involveret i. Branding er en forlængelse af AM og kræver ikke nogen videre forklaring fra hvad jeg skrev om AM.
LPD er et fag der har fokus på en selv og bl.a. hvilke karaktertræk en god leder besidder og hvordan han/hun bør begå sig med de medarbejdere han/hun har under sig.
Til sidst har jeg valgt professionel selling og det er udelukkende pga. min kærlig til det, at stå ansigt til ansigt over for en person der måske er lidt skeptisk overfor ens produkt og så overbevise ham om, at netop dette produkt er det rigtige for ham. Jeg vil gerne videreudvikle den del af mine kompetencer, da jeg er 100 % sikker på, at det er noget jeg kommer til, at bruge aktivt i min fremtidige professionelle karriere.
Jeg er spændt på denne del af min oplevelse og glæder mig til det fremtidige forløb her, for kan allerede nu mærke, at den boglige del af min oplevelse herovre vil fylde godt ud på mit CV til når jeg engang skal søge et job igen.
Det var dét for denne gang, vi skrives snart! Ha' det godt indtil næste gang!
Vi har for resten 35 grader her og forvente, at have 30-35 grader minimum en måned fremad…
- comments