Profile
Blog
Photos
Videos
I dag var dagen, hvor vi skulle besøge Los Angeles sådan helt for alvor. Denne millionby kan selvfølgelig ikke ses på en dag, men vi fik dog et indtryk af denne kæmpestore by med motorveje på kryds og tværs, store kvarterer med huse i et plan, der ligger pænt ved siden af hinanden med en have foran, og kvarterer med store private boliger til de rige og berømte - dem så vi på afstand - downtown, hvor der er højhuse, men ikke noget, der blot minder om Manhattan i New York, og så er der Beverley Hills med de flotte boliger og de meget, meget dyre forretninger på Rodeo Drive. Der fik vi lov til at spadsere en tur, men vi så dog ingen af de kendte på shoppingtur - kl. var omkring 14, og det var varmt, så det forstår man jo!
Vi kørte i flere omgange på Sunset Boulevard, som i den ende, vi først kørte i, var ret kedelig, mens den anden ende havde store, flotte huse. Der var tid til frokost i et område med mange forretninger og et Farmers' Market, inden vi som det sidste besøgte Hollywood og fik lov til at gå på the Walk of Fame, hvor der var voldsomt gang i den med Chapliner, "Batmænd," Marilyn Monroer og Michael Jackson'er for bare at nævne nogle få. Vi så selvfølgelig også den berømte bjergside, hvor der står Hollywood og fik den også foreviget på et billede. Vi kom forbi en del flotte museumsbygninger og domkirken "Cathedral of our Lady," men ingen stop desværre.
En fin tur var det dog, og igen forbavses man over de store afstande i byen. Vi tog af sted kl. 8.15 i morges - turen startede kl. 10 og sluttede kl. 15.30 på Walk of Fame, hvorefter vi blev kørt tilbage til vores hoteller i forskellige shuttlebusser. Der var problemer med airconditionen i vores bus, så vi måtte over i en anden og blev derfor noget forsinket, men var hjemme omkring 17.30.
Nu har vi næsten pakket, og i morgen tidlig kl. ca 8 kører vi her fra hotellet, afleverer bilen i lufthavnen kl. 9, og har så helt til kl. 13.55, før vi skal flyve. Efter planen lander vi i Amsterdam kl. 09.05 mandag morgen, og også der har vi god tid, da flyet til Billund først afgår kl. 12.35 med ankomst til Billund kl. 13.40.
En skøn tur er snart slut!
- comments
Elsebeth Mouridsen Kære Grethe Tak for alle de spændende beskrivelser af jeres tur. Det er godt nok en kæmpeoplevelse :-) Jeg fik linket af Nina og jeg har hver morgen lige skullet læse din blog. Mange hilsner Elsebeth - Ninas svigermor :-)
Jette eriksson Hej Grethe! Jag är så glad att din resa med dina vännergår så bra. Både Janne och jag följer med på er resa och känner nästan oss delaktiga. Många kära hälsningar från Jette och Janne