Søndag den 26. juni 2011:
Vi daser ved poolen - stadigvæk. Har snart morfar hud all over ;-) Men børnene er glade. Og Luna har fået en sød veninde, som hun bader og leger med. Det er bare lige sagen. Hun er fra Norge og hedder Thea og har sine 2 små søstre med; Signa og Selma og jeg har talt med moderen, der hedder Yvonn. De er alle meget søde.

Thea og Selma er døve, så der var lidt kommunikationsvanskeligheder i poolen, for der har de ikke høreapparatet i, men da Luna først fik det at vide - ja så kørte det bare. Så nu er det ikke ualmindeligt, at ungerne snakker lidt på dansk, lidt på norsk og så smider de lige et par thailandske og engelske ord derind også ;-) Meget internationale børn vi har!

Til middag mens pigerne og jeg holdt siesta, begav Peter og Sylvester sig ud på herretur for at finde en pengeautomat.

De kom STOR svedende tilbage efter en times tid. Da Peter smed den våde T-shirt, opdagede vi, at han var helt misfarvet. Som om han havde fået et akut tilfælde at Enormus-modermærkus-allover-us?! Meget meget mystisk. Det må være på grund af overophedning, men vi har aldrig set noget lignende. Og her 24 timer senere er det der stadig….

Til frokost bestilte vi roomservice - det var ikke så tosset. Og til aften gik vi på den 'nye' restaurant. Men det er så nok sidste gang, vi kommer der.

Da vi havde bestilt, lød der nogle pibe lyde fra taget (som er stråtag - det er en bambushytte). Mens pigerne og jeg prøvede at spotte dyret og lave de samme pibelyde, kom servitricen og sagde, som det naturligste i verden: 'Ohh jus little wat'.

WHAT?! Sagde du RAT?! 'Yes - just little rat'. Og så sagde hun lidt pibelyde, som om det var et lille kæledyr, hun snakkede til ;-O

Arhmen de thailændere er tosset, siger jeg jer.

Mandag den 27. juni 2011:
For en gangs skyld var det mor, der stod op med ungerne til morgen. Det var hyggeligt og mens Sylvester og jeg så morgenfjernsyn, kom det velkendte skrig fra vinduet. Endnu en freaking gekko.

Nu var det på tide med en af mine berømte scener. Vi har haft minimum én gekko herinde hver dag og hvis de alle har været her fra start, har der været 8 (OTTE?!) til at begynde med.

Nå, men som sagt så gjort og så blev der ellers sendt et par tømrer herned for at se, om vi har nogle steder, de kan komme ind. De virkede nu mest til at prøve, at se ud som om de lavede noget - og da de sagde, de var færdige, spurgte Peter dem, om de havde lappet noget. Så grinede de bare og gik… Okay så.

Så gennemgik vi alle vores gardiner ENDNU en gang og fandt sørme den gekko fra om morgnen, som housekeeping ikke kunne finde. Og så kunne jeg ringe igen og brokke mig!

Men vi må bare prøve at lade være med, at tænke på at de er her. Det gode ved dem er jo, at de spiser myggene og med mindre man sætter sig på en (eller tilfældigvis triller om på en, når man sover - gud forbyde det ;-) så er de harmløse. Men jeg glæder mig altså til at blive fri for dem!

Børnenes nye norske venner kiggede forbi til leg og det var næsten helt som at være hjemme med en masse tøsefnidder i huset - dejligt.

Luna og mor trængte til lidt 'one-on-one', så vi gik på shopping. Her er jo kun 2/3 forretninger, men Luna har læænge ønsket sig en bikini og nu fik hun sin gammeldags moar overtalt og vi fandt en, som vi begge kunne godkende. Og så en 'Ralph Lauren' T-shirt og et par 'Billa Bong' shorts. Frøkenen har vel stil…

Inden aftensmaden fik børnene lov til at hoppe et smut i poolen. Luna bader nu uden badevinger. Hun er SÅ sej. Og Vester har også fået en badering, så han og Karla daser bare rundt og hygger.

Aftensmaden blev lidt presset, da Luna fik det, hun selv kalder 'Hulla Bulla i hovedet'. Det er, når man er overtræt og hun bad grædende om at komme hjem i seng. Stakkels tøs. Så vi slugte maden og skyndte os hjem og puttede hende.

Om lidt bliver her stille - om lidt er det forbi - fik jeg set det jeg ville:
I dag har jeg været trist. Det er virkelig trist, at vores fantastiske tur snart kommer til en ende. Vores vilde jordomrejse i 2 måneder - noget som den halve by talte om - noget som ingen andre vi kender, før har gjort, er slut om sølle 9 dage.

Vi skal hjem, til ukrudtet der er, efter hvad morfar fortæller, vokset amok. Hjem til vasketøj, arbejde, madlavning, rengøring, dumme kommuner, opvaskemaskiner der skal fyldes og tømmes og… Sygdom. Den lorte sygdom der sendte os jorden rundt i første sted, ligger jo altid og lurer og kun et par uger efter hjemkomst skal jeg til kontrol.

Undervejs har jeg hele tiden holdt tanker om kræftens tilbagevenden stangen, men jeg ved, at det er meget sværere derhjemme. Men jeg vil prøve, alt hvad jeg kan, at beholde noget af fortrængningsevnen jeg har oparbejdet på rejsen og tilføje en slat naivitet.

Det kan og må ikke fylde så meget. Vi har jo et liv, der skal leves - mig og min skønne familie <3.

Men i dag har tristheden fået lov at fylde, men nu er det slut. Jeg vil nyde den sidste tid på rejsen, som var det de første 9 dage.

På lørdag venter Bangkok forude sammen med en gammel veninde, jeg vist ikke har set i 10 år, der har lovet servere autentisk Bangkok-mad og så har hun en pool til børnene.

Jeg vil smutte i seng. I morgen er der en ny dag, der skal udforskes. Vi ses snart alle sammen.

Mange knus fra Luna, Karla, Sylvester, Peter og Heidi