Så har vi laaangt om længe lånt lidt netadgang, så nu er der lidt at læse... God fornøjelse :-) Vi har rettet i det hele, da der har været problemer med den sidste opdatering, så læs det bare igen! Knus og krammere fra lækker sydafrikansk Café, med stor legeplads og ænder man kan fodre, Store café lattes og sidst men bestemt ikke mindst... NETADGANG!

T I A - This Is Africa
Sidste dag i Dubai blev som vi havde forudsagt. - Vi slappede af, fik badet et par gangen. Sidste badetur var kl. 20. Det var helt mørkt (solen går allerede ned ved 18 tiden) og mens vi lå i poolen kunne vi kigge på Dubais skyline. Et meget imponerende syn. Alle bygningerne blinkede om kap. Da ungerne var lagt i seng pakkede Heidi og jeg det sidste i kufferterne og fik smurt en madpakke til næste dag, som skulle vise sig, at starte noget mere hektisk end vi havde håbet på.

Fredag den 20. maj 2011
Vi stod tidlig op, for vi skulle tjekke ind kl. 07.20 (og skulle inden da forbi Emirates og hente vores klapvogn og pigernes jakker og håndbagage, som vi desværre ikke havde fået med ud af flyet).

Vi tjekkede ud som vi skulle og satte os ind i taxaen og kørte af sted af den 6 sporede motorvej Sheik Zhaier road. Pludselig ringede chaufførens mobiltelefon. Han snakkede kort og gav Peter telefonen. Det var hotellet der fortalte, at vi havde glemt en rygsæk. Det var tilfældigvis rygsækken med pas, kørekort og alle vigtige papir - Så der var ikke rigtig noget at gøre. Vi skulle tilbage. Da vi havde fået hentet tasken, viste det sig hurtigt at vi ikke havde kontanter nok, da turen jo var blevet forlænget en hel del. Så vi skulle da også lige ind om en ATM og hæve ekstra kontanter. Alt i mens uret tikkede.

Peter spurgte chaufføren et par gange (eller 5) om han mente vi kunne nå det. Han fortalte os at der normalt var kø, men vi var heldige, at det var fredag for der er fridag i Dubai, så der var næsten ingen trafik. Han spurgte os om vi havde husket at vi skulle være der 3 timer før og det vidste vi ikke - på deres hjemmeside anbefaler de bare 1½ time før, så nu blev vi ekstra nervøse for om vi kunne nå det.

Men vores indiske taxa chauffør sagde hele tiden: No wurddy. Og da Peter kom til at bande lidt sagde han: Oh watch your language sir J

Så mens vi racede af sted med bilen der hele tiden sagde; ding ding your driving to fast - please slow down, forsikrede han os om at vi nok skulle nå det - vi skulle bare løbe ind til tjek in - så det gjorde vi!

Vi ankom til lufthavnen 5 min før tjek in lukkede for bagage - Så vi spurtede ind og nåede det heldigvis lige i tide. Herefter tog vi den lidt mere med ro. Men det varede kun lige til vi kom igennem security tjek, og kunne se at vores fly var i gang med boarding. Samtidig kunne vi se, et skilt hvor der stod at der var ca. 25 min gang til sidste gate, og vores gate lå kun lidt før den. Så endnu engang tog vi sandalerne på nakken og løb af sted. Vi nåede det… heldigvis og var slet ikke de sidste. Der kom 2 efter os :o)

Efter denne ukomfortable start på dagen satte vi os svedige ned i sæderne og kunne se frem til 9 ½ times flyvetur til Cape Town. Vi var noget nervøse pga. sidste flyvetur som "kun" havde varet i 6 timer. Men det viste sig at ungerne var en del mere seje end vi troede. De sad stille og roligt det meste af turen. Og de fik denne gang børnemad hele vejen rundt (Heidi ringede til flyselskabet mens vi var i Dubai). Til sidst faldt Sylvester også i søvn og der var ro på tropperne.

I Cape Town stod Melody og moster Cindy og tog i mod os og gensynsglæden var stor. Nu er vi her - på den anden side af ækvator - på den anden side af kloden - nede hos søde moster.

Cindy og Melody havde lovet at agere GPS frem til lejligheden i Blaauwberg. Som ligger i det nordlige Cape Town. Det hele gik glat og let. Og efter de første 5 minutters blød-hat kørsel i den "forkerte" side af vejen. Kunne vi i god ro og orden køre mod solnedgangen over Atlanterhavet af sted mod lejligheden.

På vejen kørte vi forbi et Township, og vi så for første gang på rejsen fattigdom. Heidi fortalte ungerne, at de der bor her var så fattige, at de ikke har råd til mad og legetøj. Karla sagde: "så kan der da ikke bo særlig mange børn der, for man kan da ikke undvære legetøj". Så er det altså tydeligt at se hvor privilegerede vores unger er - og hvor heldig man er 'bare' ved at være født det rigtige sted i verden.

Det var blevet så sent da vi ankom til lejligheden at det planlagte hjemmelavede og sunde måltid vi havde ønsket blev erstattet af endnu en tur på burgerbar. Så nu længes vi efterhånden efter noget "rigtig" mad og glæder os til, at få handlet lidt i et supermarked.

Temperaturen er noget mere behersket her i Cape Town. Her er 20-25 grader om dagen men helt ned til 5-10 om natten. Også her går solen tidligt ned, også bliver her altså koldt. Der er hundekoldt i lejligheden hvor der ikke er radiatorer, da der kun er koldt et par måneder om året. Heldigvis kom vores udlejer i dag med en varmeovn og Cindy & Melody har heldigvis også en gasovn vi kan låne.

Første dag i Cape Town kommer til at gå med at komme på plads i den lille men udmærkede lejlighed. Sikkerheden er i top og her hvor vi bor er der port og vagt på og hele byggeriet er indhegnet af en stor mur, med elektrisk hegn øverst. Sådan er det i hele nabolaget, hvor der ingen steder er en dør man kan gå hen til - man skal henvende sig ved porten og bede om tilladelse til overhovedet at kunne gå op til døren. Vi har en skøn udsigt til Table Mountain fra vores store terrasse og her er pool og legeplads.

I morgen skal vi en tur ud på en winefarm hvor man, i sagens natur, kan smage vin men også købe lidt frokost på stedet som man kan nyde i den store have.

Vi havde ikke været landet særlig længe før vi hørte frasen; TIA - This Is Africa. Tingene er så anderledes og infrastrukturen så ringe, at det er en frase der bruges til at forklarer tingenes tilstand. Men den ligger også op, til at afrikanerne ikke rigtig kan finde ud af tingene, og desværre synes jeg - som udlænding stadig at man kan se apartheid hernede. Indtil videre er de eneste sorte mennesker vi har mødt været ansatte i burgerjointen - ansatte i supermarkedet, nanny's og vores portvagt. Men forhåbentlig er det bare et førstehåndsindtryk, der bliver gjort til skamme jo mere vi får set af dette smukke og anderledes land.

Søndag den 22. maj - den 24. maj 2011
Så er der nyt fra Sydafrika. Vi har opdaget at den sidste opdatering ser mærkelig ud, så den er blevet fornyet… Vi har ikke netadgang i vores lejlighed, så vi er fuldstændig sat af hernede.

Så hvis I har nogen nyheder eller andet, skal I sms'e eller ringe på det nye nummer.

Dog arbejder vi på sagen, så når denne beskrivelse rammer nettet håber vi på at være online for good - sidste opdatering er lagt via Cindys computer (Tak for lån).

Siden sidst
Nå, men hernede går tiden stærkt. Solen går tidligt ned, og klokken 18 er her sort!!! Så dagene føles korte. Desuden har vi brugt meget tid på at få købt ind de sidste dage, men nu synes vi at vi er ved at være på plads her.

Ungerne kalder det 'hjem' og Karla er glad for at folk ikke hele tiden nusser hende i håret og aer hende på kinden som de KONSTANT gjorde i Dubai J

Vejret søndag blev ikke helt så godt som vi havde håbet på, (og mandag og tirsdag lover de thunderstorms) så vi valgte at udsætte turen til vinfarmen indtil vi får bedre vejr. I stedet valgte vi at tage en tur til stranden ved Blaauwberg. Det var meget klart da vi ankom, så vi kunne meget tydeligt se Robben Island, hvor Nelson Mandela sad indespærret i over 17 år.

Det var et imponerende syn at stå og kigge ud over Atlanterhavet med Table Mountain i baggrunden og vi fik taget nogle gode billeder - husk at kigge med i fotoalbummet.

Vejret var relativt stille, men alligevel var det nogle gevaldige bølger der slog ind over brændingen og samtidig kom den tætte tåge rullende ind over kysten. Ude på havet kunne vi se en del mænd der padlede på surfboard (åbenbart en ny og spændende sportsgren?!?) og Melody fortalte at de kigger på hajer :-o

Vi samlede en masse sneglehuse og muslingeskaller. Vi ledte også efter hajtænder som også skulle være at finde, men desværre fandt vi ingen i denne omgang. Melody har lovet at tage os til en lagune på den anden side af Kap det gode håb, hvor de skulle være lettere at finde.

Efter at ungerne havde fyldt et par poser med muslingeskaller (skal vist sorteres lidt inden afrejsen om 3 uger… :o) valgte vi at spise på en lokal fiskerestaurant - Ocean Basket. Maden var rigtig lækker, men Peter måtte, efter at have forsøgt sig med en sea-platter, dog erkende at han endnu ikke er voksen nok til muslinger.

Mandag kørte vi ind til Waterfront, som er den centrale havn i Cape Town. Der er en masse restauranter og markeder. Dog er her ikke helt så meget liv, som der er om sommeren, men vi prøver igen en weekend, hvor der skulle være mere gang i den og så skal vi måske også op i Cape Town Eye (kopi af London Eye) og på bådsejlads i havnen og se på sæler.

Vi forkælede ungerne big time og spiste varme vafler med is og frugt til frokost og bagefter tog vi i 'Two oceans' akvariet som indeholder fisk fra de to lokale have - Atlanterhavet og det Indiske ocean. Vi så både pingviner og havskildpadder bliver fodret. Desværre blev hajerne kun fodret om søndagen. Til aftensmad valgte vi at spise hjemme, da vi alle trængte til sund mad og til grøntsager og selv ungerne nød dem!!

Tirsdag har indtil videre stået på vaskedag. Der er blevet vasket og vasket - altså det vil sige, vi kørte ned til det lokale minicenter hvor der er et vaskeri. Et betjent et af slagen :o). Og for den fyrstelige sum af 70 rand (Ca. 50 kr.) får vi vasket, tørret og strøget 8 kg tøj… Det kunne vi umiddelbart godt vænne os til. Det er selvfølgelig en superfed luksus for os, men desuden støtter man lokalsamfundet hernede ved at betale for det.

Vi var for første gang uden vores gps'er Cindy og Melody. Men det lykkedes os rent faktisk at finde rundt og vi var alle meget stolte, da vi returnerede til 'hjem'.

Vi er nu ved at vænne os til, at køre i den gale side af vejen og rundkørsler og 4-way stops giver nu ikke helt så meget sved på overlæben som tidligere, selvom vi stadig synes det er mærkeligt at bilisterne selv kan blive enige om hvem der kom først og derved har forkørselsret - det var aldrig gået i DK.

I morgen har vores store smukke Luna fødselsdag og Heidi tog med Melody og Cindy ud for at handle og købe en gave.

Vi regner med at starte dagen som vi plejer på fødselsdage - Med det helt store morgenbord, men denne gang vil Melody og Moster Cindy være her - det er sgu dejligt! Og bagefter kører vi til noget der hedder Monkey Town for at fejre Lunas fødselsdag.

Onsdag den 25. maj 2011
Lunas fødselsdag gik godt. Og dagens højdepunkt var Monkey Town, som er et refugium for aber der tidligere har været holdt som kæledyr.

Her var blandt andet den 25 årige alkoholiske abe, som en endnu mere alkoholisk mand havde taget med på bar et par år. Der var en anden abe, som var opfostret som menneske - var toilet trænet, kunne vande blomster og meget andet, men alligevel slog det pludselig klik for den - eller det vil sige at den viste sin sande natur og flåede ansigtet af dens 'menneskemor'.

Så de frarådede alle at holde aber - som (selvfølgelig) befinder sig bedst i naturen!!! Det var et ok sted, og vi fik sat mærker på tøjet, så han kunne kende menneskerne fra aberne J

Vi gik i en indhegnet gang, og aberne var alle vegne rundt om os - og endda også ovenpå. Så man skulle passe på at de ikke tissede på én.

Vi så både alle de små aber blive fodret og også chimpanserne.

Til sidst havde de et par papegøjer, som var rigtige sjove og som kunne snakke. Det var en godt sted, men man bliver jo altid lidt berørt af hvor grufulde, onde og dumme mennesker indimellem synes at være.

Restaurant besøg ala Afrika
Om eftermiddagen hyggede vi hjemme og vi afsluttede aftenen på restaurant 'Spurs', hvor alle de ansatte serverede isdessert for fødselsdagsbarnet, mens de sang en afrikansk fødselsdags sang for hende og dansede. Så det var en rigtig god dag, selvom den blev holdt syd for ækvator J og Luna (og forældre) blev rigtig glad for alle de fine sms'er og hilsner til hende på bloggen!

Torsdag den 26. maj 2011
Torsdag morgen skinnede solen endelig. Så vi besluttede at udnytte det og tage kabelbanen op på Table Mountain. Der var en fantastisk udsigt ud over hele Cape Town. Og her var murmeldyr (eller lemminger??) der kom og spise folks madrester fra jorden.

Det var en dejlig tur, men vi må vist se i øjnene, at Luna har højdeskræk. Igen blev ungerne overfaldet af både japanere og pakistanere, der finder deres hår SÅ fantastisk, at de alle skulle fotograferes med alle mulige mærkelige familier?!

Vi vænner os mere og mere til at være her, men det er stadig underligt med al den fattigdom som er her. Der er folk der sover på gaden. Børn der tigger mellem bilerne og selvfølgelige alle town ships'ne. Peter er blevet en rigtig haj til at køre i den 'forkerte' side og vi er ikke mere afhængige af Cindy og Melody for at komme rundt.

Netproblemer
Desværre er det nærmest umuligt for os at få internetadgang. Vi kan få 5 sekunders trial en gang imellem, men for at kunne købe adgang, skal vi have et Visacard eller Mastercard, som et registreret i en lokal bank. Vi vil prøve at købe tid igennem Melody, men på deres internet er prisen skyhøj, hvor den på vores computer er lav, så vi ved ikke rigtig hvordan og hvorledes.

Myre invasion
Da vi ankom sidste fredag, bemærkede vi at der var lidt myre i lejligheden. Ikke det store, men vi købte en myregift og brugte den hvor vi lige kunne finde myrer. Herefter var alt sådan set fint. Vi så ikke mere til myrerne. Lige indtil i dag da vi kom hjem fra vores tur til Table Mountain. Da vi havde smidt jakkerne, opdagede vi pludselig en meget fin kolonne af myrer fra skabet i gangen og ud i køkkenet. Her forsvandt de bag køleskabet og kom frem ved vasken hvor vi havde sat diverse ting fra morgenmaden og fra madpakkesmøringen… Alt i alt strakte de sig over 4 - 5 meter og fyldte også temmelig meget inde i skabet, som jo desværre skulle tømmes for både sengetøj, bleer og håndklæder. Men de blev gasset, Heidi og ungerne fik nok også deres dosis. Men indtil videre ser det ud til, at problemet er løst… men nu må vi se.

I dag valgte vi at spise hjemme. Det er næste den eneste måde vi kan få nogenlunde sund mad på, og ungerne spiser også bedre og mere regelmæssigt herhjemme, hvor de bedre kan vælge til og fra.

Et andet plus ved den hjemmelavede mad, er at kød her i Sydafrika er fornærmende billigt. Heidi fandt en meget fin oksemørbrad til 50 rand for et halvt kilo. Peter overvejer meget kraftigt om en koncentreret atkinsons kur ikke skulle være sagen…

Lørdag den 28. maj 2011
Har brug for at skrive ned hvor mærkeligt og nærmest surrealistisk det er at være her.

På en eller anden måde havde jeg nok forventet noget andet.. Altså jeg synes ikke mine forventninger egentlig var høje, men jeg havde dog regnet med at der boede flest afrikanere i Sydafrika?!

Det virker som at der er lige så stor sandsynlighed for at møde 'The Cape Town Cobra' som for at møde sorte mennesker.Og det er jo ikke fordi at de lige præcis er mørke - bare mere ligesom jeg forventer japanere i Japan og kinesere i Kina. Men sådan er det altså ikke her. Og det er det samme med boligerne.

-Her havde nok også en eller anden forestilling om at afrikanske huse så ud på en bestemt måde. Og mine forestillinger kommer slet ikke tæt på hvordan nabolaget ligner noget der er taget ud af Hollywood Hills. Og Hollywood skiltet mangler ikke engang har Melody fortalt. Der står dog godt nok Skullywood, men alligevel??

Det er på så mange måder SÅ tydeligt at det er kolonister der har opbygget og styrer denne del af Afrika. Og selvom de fleste hvide her ikke er meget for at indrømme det, så er der stadig et kæmpe skel mellem hvide og sorte.

De unge hvide hernede er jo vokset op med apartheid og kan fortælle hvor bange de og deres forældre blev, da Nelson Mandela blev løsladt. Bange for at nu var det pay back time. At nu skulle DE undertrykkes. Sådan blev det aldrig, men de hvide bærer en evig frygt for at det skal blive sådan.

Desuden er det så indgroet i dem, at de sorte er laverestående og man kan ikke lade være med at tænke på, om det kun er sorte de har det sådan med… Hvad med jøder? Muslimer? Eller bare et par simple danskere som os selv?!

Dagen før vi ankom, var der valg hernede og i Cape Town blev en hvid kvinde valgt, hvilket betyder rigtig meget for de hvide, som mener at sorte kun vil stemme på sorte - fuldstændig ligesom de helst selv vil stemme på en hvid kandidat.

Det er underligt for mig at opleve denne skelen til et menneske hudfarve og jeg har svært ved at begribe hvordan et sådan samfund er blevet til?!

Nå, men nu nok for denne gang om det - men jeg er næsten sikker på at mere følger en anden gang J

Ud i det blå
I går kørte vi sydøst på til vin områderne. Her er vinmarker så langt øjet rækker og savannelignende områder - meget mere Afrika agtigt end byen. På vejen stoppede vi ved en løvepark. Her har løver, der har været kæledyr og optrådt under kummerlige vilkår i østeuropæiske cirkusser, fået et asyl til at nyde resten af deres liv. De har haft det så elendigt, at de aldrig vil kunne sættes ud i det fri, men her kan de (de fleste af dem i hvert fald) finde sig en ven og nyde deres liv under så normale vilkår som muligt.

Bagefter kørte vi til vinfarmen Spiers, hvor vi spiste oste-platter og drak lidt lækkert vin og bagefter besøgte vi deres geparder, som også er reddet fra et liv i elendighed.

Ved siden af geparderne har de en stor park for ugler og ørne og her var der virkelig noget at opleve.

Børnene (og de voksne ;-) måtte holde og røre ved uglerne, som var så super søde og bløde. Nogle af dem kunne danse til musik (det er egentlig pga de bevæger sig lyden, som de tror, kommer fra et byttedyr) og der var kæmpe ørne i alle afskygninger.

De havde fugle fra hele Afrika og rehabiliterede dem de kunne, som så blev sat tilbage i naturen, men dem der ikke kan klare sig i naturen får lov at blive der og blive en slags husdyr, som bruges til undervisning. Det er det bedste sted vi endnu har set og på vejen ud kunne vi se at mange kendte havde besøgt parken, bl.a. Richard Gere og Jude Law.

I dag har vi igen fået vasket en portion tøj og fået handlet. Supermarkederne er en hel oplevelse i sig selv. Det er utroligt hvad man kan få her. Der spares ikke på e-stoffer eller andre tilsætningsstoffer. Er du gal mand?! Pink mælk. Skrigende slik. Og frugter, som ikke engang de lokale ved hvordan man skal gribe an ;-)

Så vi prøver alt muligt forskelligt. Cacao med marshmellows. Små yoghurter med blåbær/cheesecake smag. Banan mælk osv osv. Men også alle de lækre frugter spiser vi meget af - i hvert fald det vi ved, hvordan man skal spise. Og deres grøntsager er også flotte og de har mange muligheder for sund hurtigmad - hvilket passer godt til en stor familie på farten.

Inden man går ind i supermarkederne, har man værsågod at spritte sig selv og indkøbsvognens håndtag af og priserne er så underlige i forhold til der hjemme. Toiletpapir er vanvittigt dyrt. Tandpaste sindssygt billigt. Rengøringsmidler dyre. Kød er ubegribeligt billigt (I kan tro Peter nyder sine røde bøffer!!) Vin er også rigtig billigt, men vi har dog set at den Sydafrikanske Roodberg man kan få i Netto til en 50'er er meget dyrere hernede. Hvordan hænger det lige sammen efter den er fløjet den halve jordklode rundt??

Og selvfølgelig har de Colgate, Lurpak, Nutella, Haribo, Axe, Palmolive, Kinder, Pringels og meget andet fuldstændig som i DK.

I morgen skal vi måske på mad og vinmesse i centrum og måske ud og sejle en lille tur. Så nu vil jeg nyde lidt tid med min dejlige mand inden sengen kalder.

Pas godt på jer selv alle læsere; familie og venner!

Mange knus fra Grann'erne på den anden side J

Søndag den 29. maj 2011
Havde vi besluttet at tage en tur ind til Cape Town down town. Her besøgte vi et afrikansk marked og købte forskellige souveniers. Vi er blevet bedre til at prutte om prisen, så vi håber på at komme til at betale bare nogenlunde anstændige priser når vi når til Thailand, men nu må vi se.

Vi spiste en lækker frokost på Long street, som bedst kan beskrives som et mini New Orleans. Gaden summer af stemning og alle bygninger er i gammel kolonistil. Vejret viste sig heller ikke denne dag fra sin bedste side, så det var hundekoldt og småregnende. Så efter et par timer i centrum besluttede vi os for at droppe mad og vinmessen og køre hjem.

Vi kan efterhånden gennemskue hvordan og hvorledes vi kommer rundt i Cape Town og er helt stolte af os selv.

Vi savner virkelig meget adgang til internet. Både til at kunne opdatere vores blog, men også til at kunne tjekke hvad der er af tilbud og muligheder i Cape Town. Vi mærker virkelig hvor meget vi er afhængige af internetadgang i det daglige. I virkeligheden er det nok en sund øvelse at prøve 3 uger uden internet. Men det gør tingene lidt mere besværlige at skulle "back to basics".

Da vi var kørt tidligt hjem fra Cape Town, besluttede vi os for at besøge en internet cafe på Eden on the bay ved Blouwberg, men det mislykkedes, da forretningen var lukket dagen før og først åbnede op 4 dage senere… typisk. Så vi må klare os med at låne Cindys internet en gang i mellem.

Vi har indtil nu taget hensyn til Sylvesters lur om eftermiddagen, men han gider ikke og sove mere til eftermiddag, og det gør jo hele logistikken lidt mere smidig. Han er så lidt mere træt om aftenen, men indtil nu er det ikke lykkedes os rigtig at få nogle af børnene tidligere i seng af den grund - ferien er for alvor kicked in og vi sover alle til 7.30 tiden - Aaahh J

Mandag den 30. maj 2011
Skulle vi have været på stranden og lege med ungerne, da de så gerne vil samle skaller og kigge efter hajtænder, men det endte med at blive en hjemmedag pga. det stod ned i stænger hele dagen. Her kan det altså virkelig regne. Fra det ene øjeblik til det andet, kan det vælte ned.

Vi kørte ud til Cindy og Melody og fik ordnet nogle småting på nettet. Cindy kom hjem hos os og lavede lækker carbonara. Vi hyggede os rigtig meget og sad og snakkede og drak god (og billig) rødvin til langt ud på aftenen. Hvilket skulle føre til at Peter for første gang oplevede hvad det vil sige at have tømmermænd…

Tirsdag den 31. maj 2011
Vågnede Peter og troede han var død. Han måtte kaste håndklædet i ringen og få Heidi til at overtage ungerne og så sove et par timer ekstra. Hele dagen endte med at blive lidt amputeret pga. dette. Men en tur på burgerbar med burger med double cheesesouce hjalp dog en del J og så lidt frisk luft på stranden, så kunne Peter lidt igen.

Onsdag den 1. juni 2011
Skulle vi ud til reservat for pingviner der hedder Pinguin sanctuary. Det var en meget smuk køretur langs False Bay langs kysten til det Indiske ocean. Vi blev ledt på en lille detour pga. vejarbejde og fik set lidt af bjergene også - meget smukt! På vej derned var der en del skilte på vejen med 'Pas på pingvinerne' og efter vi havde passeret et par stykker kom der også nogle 'Pas på golferne' skilte. Ha ha… Om aftenen lavede Peter sine fantastiske frikadeller som blev spist af alle med stort velbehag!

Er de fattige?
Luna tænker meget på tiggere og hvem der er fattige og hvilke konsekvenser det har for dem. Vi prøver at snakke med hende om det, men det er svært at finde ud af hvor meget hun skal og vil vide. Selv i postkortet som vi sendte til skolen, ville hun have, at vi skulle fortælle om de fattige - så nu tænker hendes lærer nok, at det er noget vi forældre, har sagt til hende, skulle med?! Vi er stolte af at hun har sådan en medfølelse, men vi er også lidt bange for, at vi får givet hende et forkert indtryk af det at være fattig. For fattige i Danmark har det jo slet slet ikke som fattige hernede!

Torsdag den 2. juni 2011
Vejret virkede til at være rimelig godt, så vi skyndte os at pakke bilen og køre ind til Waterfront for at tage på sejltur. Da det er off season fik vi pruttet prisen voldsomt ned. Vi endte med at betale 200 rand for os alle til 1 times sejlads lands kysten og ned til Seapoint. Hvilket var samme pris som de startede med at ville have for 1 person.

Vi var de eneste gæster på båden som havde plads til over 60 gæster. Der var lige så mange besætningsmedlemmer som os. Så det kan ikke have været en overskudsforretning. Til gengæld fik vi royal behandling. Ungerne fik lov til at styre båden og vi kunne gå og stå, hvor vi ville. Vi troede havet var roligt. Men vi fik os en overraskelse da vi kom ud fra havnebassinet.

Der var kæmpe bølger på 2-3 meter, hvilket var temmelig meget for 5 landkrabber fra Dianalund. Vi blev slynget rundt og vi grinte og grinte, for det var fuldstændig som at være i rutsjebanen. Vi prøvede at holde fast på børnene samtidig med at vi selv skulle blive siddende og det må dæleme have set sjovt ud.

Gutten fra skibet der fortalte om hvad vi så langs kysten stod helt roligt og man kunne nærmest ikke se på ham når skibet slog ind over en bølge og vi prøvede pænt at holde masken og svare på hans spørgsmål uden at hvine og grine alt for meget. Det var simpelthen så komisk.

Luna blev lidt søsyg til sidst, men da kaptajnen hørte det, vendte han straks båden, så vi slap for flere bølger. Vi fik desværre ikke set hvaler, da de først for alvor begynder at komme forbi Cape Town om 2-3 uger. Men det blev både til sæler og delfiner… :o)

Aftensmaden blev (igen) indtaget på vores nye ynglings restaurant Primi blue. Det er et gammelt loft med udsigt ud over stranden og Taffelbjerget og med stor pejs i midten. Den er italiensk inspireret og oppe ved pizza køkkenet, kan børnene stå og lege med deres egen dej. Rigtig hyggeligt.

Fredag den 3. juni 2011
Skulle vi ned til Kap det gode håb. Det var en meget lang og hård køretur - nok mest fordi vi måtte tage en anden rute fordi bjergvejen var lukket pga stenskred. Og til sidst var vi alle meget trætte af at køre i vores lille lejebil.

Vi besøgte både Kap det gode håb og Cape Point med det gamle fyrtårn og skydetårn og udkigspost fra 2. verdenskrig. På vej hjem så vi for første gang bavianer der kom ned af bjerget om aftenen. Turen bød også på vilde strudse og en Bjerg zebra. Det smager da lidt mere af afrika ;-)

Lørdag den 4. juni 2011
Heidi og Cindy tog på tøsefrokost (igen på Primi) og ungerne og Peter spillede fodbold, så film og spiste popkorn. Det var også dagen, hvor Heidi og Peter helt tilfældigt fandt ud af, at det altså er næste torsdag og ikke fredag vi skal videre til Malaysia. Det havde været rimelig ærgerligt at stå i lufthavnen på næste fredag og få en lang næse… Og tænk engang, vi har begge drømt at vi kom for sent til flyet :-ø

Vi er ved at være klar til at skulle videre til Malaysia. Vi synes ikke rigtig, der er mere at se for os her og vi trænger til ikke hele tiden at fryse og skulle tørre ting. Selv Heidi glæder sig til den tilsammen 17 timer lange flyvetur… så er man altså bare klar!