Profile
Blog
Photos
Videos
Så er eleverne ankommet! Faktisk har vi været igang i et par uger med introduktion og undervisning. Så selvom man ikke skulle tro det, så er livet hernede i varmen ved at blive hverdag. For mit vedkommende kører det med morgenidræt fra kl. 7-8, hvor vi laver crossfit på stranden, mens solen står op over havet - en helt udemærket ramme at lave idræt i kan jeg godt afsløre. Herefter en tur i bølgerne inden morgenmad. Og eleverne giver den fuld gas, måske fordi de er ret opsatte på at være så lækre som muligt, når de kommer hjem til strandsæsonen i Danmark til juni :) Efter morgenmaden har eleverne undervisning, hvor jeg forbereder og ordner regnskab - undtagen torsdag hvor jeg er med på deres projekter med de lokale i Paje. Ret spændende! Et par eksempler på projekterne er at bygge et bageri i Paje, forbedre skraldesystemet, undervise de lokale i fodbold, hjælpe til med børnepasning og at få Seaweed Centret op og kører. Efter frokost står den igen på undervisning inden der tirsdag og torsdag er eftermiddagsidræt - i øjeblikket med beachvolley. Skal helt klart spille på den Permanente når jeg kommer hjem over sommeren.
De næste to uger bliver dog lidt anderledes, der står den nemlig på dykning. Så i de næste to uger er den almindelige undervisning aflyst. Kun projekterne fortsætter. Jeg skal også selv tage dykkercertifikat, så det bliver rigtig spændende.. Mere om det om et par uger.
Håber ellers at i har det godt derhjemme :)
- comments


