Profile
Blog
Photos
Videos
Jetlag er en tarvelig ting, der ikke bliver gjort mindre deprimerende af, at Ida som altid har husket at pakke sit sovehjerte, mens mit ligger i en flyttekasse hjemme i Århus. Klokken er fem om morgenen, mens jeg spiser en omgang nudler med kylling, og Ida ligger og bobler halvtreds meter nede ad gaden. Åh, rejseri gennem tidszonerne.
Udover lidt ridser i døgnrytmen (som allerede havde et par buler), er alt gået som smurt i thai massageolie, pånær et enkelt bump på vejen. Vi klarede voksent de 9 timers ventetid i Doha, tog toget fra lufthavnen ind til byen i stedet for en taxa, fik forhandlet en fornuftig pris på vores første tuk tuk og tjekkede ind på det forkerte hostel. Der er nemlig en ting med vejkortene her; de virker ikke. Hvis du er heldig, har rundkørslen, du står i, tre veje som angivet. Hvis ikke, har den måske tre ekstra. Korte distancer på et kort tager to timer at gå, mens lange på det samme kort ikke er længere væk end to spytklatter og et behersket råb. Lige nu bor vi på en vej i et sving, der ifølge kortet ikke findes. Heldigvis for os er der ganske hyggeligt og billigt her i den anden dimension.
Den umulige vej, hvor vi slår vores folder et par dage til, ligger i en bund-uautentisk hvepserede af en turistgade. Hundredevis af dovne backpackers i minuttet trasker igennem, solbrune og sløve i varmen. Alt kan købes fra de dampende gadekøkkener eller farvestrålende butikker; kjoler, skræddersyede jakkesæt, køleskabsmagneter, kokosnødder, flag, buddhaer, andre backpackeres brugte fodtøj og barbermaskiner, fløjter, farvelader, laserpinde, øreringe, postkort og spisepinde. Og så mine to yndlings, skorpioner og koteletter på spyd. Vi har ikke prøvet nogle af de to endnu, men jeg er vild med det, også selv om Ida smiler enten overbærende eller flabet, når jeg for femte gang på hundrede meter lovpriser konceptet med kød på pinde.
Når solen bliver for skarp, kan man få sig en relativt udyr cocktail på en af de mange barer og, når mørket falder på, også lytte henfaldent til en af de mange bizarre, guitarklimprende thaier ethvert sted med mangel på respekt for sig selv lader til at have. Hvis man troede, at "Creep" blev voldtaget af fedtede efterskoledrenge på Roskilde festival, har man endnu ikke været i Bangkok.
Bangkok i sig selv er også en hvepserede. Mennesker og biler alle steder, larm og råben og dytten og støjen. Lugtene i sig selv er en symfoni, og ens næsebor er det ene øjeblik fyldt med duften af grillet gris, det næste af brændt gummi eller fugtig skov. Hvis man er en af dem, der synes, at København godt kan være lidt hektisk, skal man holde sig langt væk fra Bangkok. Det er i så fald den sikre vej til et nervøst sammenbrud.
Ellers er thaier helt urimeligt venlige, medmindre de vil sælge dig noget, du ikke vil købe. Så bliver de stramme i betrækket, som om man har fornærmet dem personligt. Det kan godt være lidt ubehageligt, men ikke noget man ikke kan ryste af sig rimelig let, som et slag fra Brian Nielsen eller et interview med Lars Hedegaard.
I overmorgen smutter vi til en ø et sted, som forhåbentlig ikke kun findes på kortet. Og med lidt held kan det være, vi kan finde et sted, der ikke findes på kortet, for så er der måske ikke så mange turister.
Ps. Sebastian trådte på en kat i et buddhistisk tempel i dag, men ingen kom alvorligt til skade.
Ordbog:
Tuk tuk: Et trehjulet køretøj med et lille lad bagpå til alt mellem 1 og 7 passagerer. Gerne med lys i flotte farver og sæder i lyserødt, imiteret læder.
Backpacker: Slasket surferdude eller solbrun hippiepige i flip flopper, der lever i deres rygsæk, mens de rejser fra sted til sted. Man kan se på dem, hvor lang tid de har været hjemmefra, ud fra deres kulør og almene tilstand.
Buddha: En lettere overvægtig, religiøs mmand. En flink fyr, der nu kun findes som actionfigur/statue.
- comments