Profile
Blog
Photos
Videos
Det rigtige flydende marked var overraskende stort. Vi sejlede rundt i en taxibåd i over en time uden at sejle de samme steder, og unden at have set det hele. De små vandveje var helt fyldt op med både og mennesker. De første par gange man sejlede ind i andre, gispede man lige lidt, men efterhånden vænnede man sig til, at sådan var det bare. Vi sejlede forbi en masse boder nogle var på land og andre i både. Alle havde de næsten det samme gøjl ! Det eneste vi fik købt her, var noget lækkert Mangofrugt fra en flydende frugtbåd. Videre ind i junglen sejlede vi, og pludselig dukkede et stort og prangende tempel op, det var imponerende at de havde bygget templer så langt ude.
Efter det flydende marked var det tid til krokodille og elefantshow, med åben mund og opspærrede øjne, så vi til imens elefanterne lavede de vildeste ting. De kunne både stå på hovedet, spille fodbold, danse og meget mere. Herefter gik vi over for at se krokodilleshow, som bestemt også var værd at spærre øjnene op for. Her stak de modige thailændere nemlig både hænder og hoved ind i munden på krokodillerne. Vi blev enige om, at det kun var thailændere, der kunne være så sindsyge!!!
Om aftenen gik vi ud for at se en stor thaiboksekamp. Det var en lidt speciel oplevelse, at sidde der imellem thailænderne, hører dem råbe, imens der blev kæmpet som vilde dyr i bokseringen. I løbet af aftenen blev der givet et par knockouts, og op til flere af bokserne måtte køres ud i en kørestol.
I morgen skal vi se den kæmpe liggende Buddha, som er guldbelagt og Grand Palace. Herefter skal vi shoppe lidt i MBK, som siges at være Bangkoks største fakeindkøbscenter.
- comments