Sikke et kulturchok!
Vi ankom til Hanoi via Guangzhou i Kina kl 02 om natten d. 18/2.
Vi blev hentet i lufthavnen af en chauffoer fra Visit Beyond, noget vi saa frem til paa flyturen, saa vi ikke skulle lede efter taxa midt om natten.
- Men, hvis vi havde vist hvad der havde ventet os, havde vi nok naermere krummet taer... Manden koerte midt paa vejen og dyttede af alt, hvad der bevaegede sig, meget betryggende. Vi kom helskindede frem til vores hotel, som er ret laekkert ift hvad vi ellers har boet i i Australien (der har dog vaeret lidt problemer, idet vi, indtil her til aften, har sovet i dobbeltsenge med een dyne... Hint, Katrine tyvstjaeler i soevne! Stakkels Natascha).

Hanoi er mange ting. Hanoi er hektisk, LARMENDE, lugtende, taet befolket, lidt klam men samtidig meget spaendende.

Vi brugte vores foerste dag her paa at laere byen lidt at kende. Der gik ikke laenge foer vi stoedte paa Huan Kiem, som er en soe, der er kendt pga et skildpadde-sagn.
Her var en masse vietnamesere for at tilbede maaske en buddhistisk gud og saa var der ogsaa noget til aere for denne her skildpadde. Og nogle vietnamesiske fyre som absolut skulle have et billede sammen med Sandra og Maya. Og der var en soed vietnamesisk dame, der blev ved med at give os smaakager. :)

Saa haevede vi lige et par millioner i en ATM. (Dong)

Derefter tog vi til Hoa Lo faengslet, som var et fransk faengsel for vietnamesiske og paa et tidspunkt amerikanske poltiske modstandere og soldater, der nu er lavet om til museum.
Saa spiste vi laekker frokost paa en naertliggende restaurant. Vi giver ca 150.000 for et maaltid, og det faaes endda meget billigere, det staar i total kontrast til Australien og DK.

Naeste stop var et marked i den gamle bydel, her fandt vi ud af, at det nok var meget godt at vi havde spist INDEN vi saa det. Her gaar de ikke vildt meget op i renlighed og hygiejne - kylling og andet ubestemmeligt koed og indvolde laa spredt ud paa fade paa jorden sammen med alverdens flotte og farvede groentsager. Flot men ogsaa lidt kvalmende.

Herefter gik det lidt galt. Vi for vild i Hanoi.... Ups. (Host, Sandra var desvaerre kommet til at skrive navn og adresse paa det forkerte hotel, ikke saa maerkeligt det var som sunket i jorden, host)
Efter lang tids soegen paa den samme gade op og ned, besluttede vi os for at finde en restaurant med wifi, saa vi kunne finde et kort. Det lykkedes heldigvis, vi blev maette og fandt hjem!

Idag bookede vi tur til Perfume Pagoda, saa der skal vi hen i morgen paa en endagstur. I overmorgen tager vi til Halong Bay, her skal vi sejle rundt i bugten paa en baad og sove en nat. Derefter tilbage til Hanoi for at faa en ekstra overnatning og saa videre til Hue med nattog!

Ud over store-booking-dag, var vi ogsaa paa Historisk og Etnologisk museum, spaendende og med studenter-rabat til halv pris! 10.000 i snit, vil jeg gaette paa, det svarer til en halv dollar ca. Utroligt!!

Forklaring paa KLUMP!!: Trafikken er sindssyg hernede, de koerer hvor de vil, i den retning de vil - om saa det er paa fortovet. Her er nok, hvad der svarer til en halv milliard knallerter og scootere og halvt saa mange biler. I hvert fald, naar vi skal over vejen er det noedvendigt at klumpe sig sammen til en lille gruppe og saa foelges samlet i roligt tempo over. Tanken er, at naar vi er flere samlet, taenker de nok i hoejere grad, "Ej, det kan jeg ikke koere igennem" og det rolige tempo er til for at de kan naa at koere udenom os.
Til tider er det dog noedvendigt med en undvigelses-manoevre i ekstremt tempo, vi er alle i besiddelse af vores lemmer, endnu.

Menneskerne her i byen besidder den kendte travlhed der i hoej grad kendetegner storbylivet, som vi kender det derhjemme. Dog har vi ikke set saa mange smil, som vi havde forventet - det kommer nok jo laengere sydpaa, vi kommer. Ellers er de forbeholdt smaa boern og familie :)
Her er velstandsniveauet, som forventet, MEGET lavere end hvad vi kommer fra. Deres erhverv praeger naermest alle praeg af fysisk haardt arbejde og vi har indtil flere gange set kvinder mindre end os, gaa rundt og baere paa hvad der svarer til mindst deres egen kropsvaegt paa een skulderv ved hjaelp af en lang bambuspind. (Natascha gaetter paa langt mere :))

Med hilsner fra os alle sammen! Maya