Profile
Blog
Photos
Videos
I dag vågnede vi allerede lidt i 6.00, og besluttede os at stå op og spise morgenmad. Siden kl. 8.00 har vi så gået rundt og oplevet en masse. Vi startede i en super smuk botanisk have med en masse fugle, firben og diverse sjove planter. Derefter gik vi over en bro og fandt en flot promenade langs floden, overdækket med lilla blomster. Der lå også pools til fri afbenyttelse med udsigt over floden og højhusene på den anden side. Vi besluttede så at gå mod noget der hed Kangaroo Point, men fandt efter en god gåtur ud af, at det bare var en bydel. Det var dog ikke spild af energi, for vi skulle over en bro med fantastisk udsigt og fik oplevet et rigtig hyggeligt forstadskvarter. Nu har vi taget en bådtaxi tilbage til hvor vi bor, og har lige spist lækre burgere med pomfritter. Lige nu sidder vi og slapper af på cafeen i tørvejr fra regnen. Det er nu tredje gang i dag vi har søgt tilflugt fra vildt regnvejr, men personligt synes jeg nu det er meget hyggeligt :) og der er dejlig varmt! Hilsner fra Natascha (som ifølge de andre lyder meget rusten og sød, da jeg desværre har fået ondt i halsen, og har svært ved at få lyd ud)
- comments