Profile
Blog
Photos
Videos
Yyeeihh hvis det her virker slipper for at skulle sidde og skrive ae, oe, aa i stedet for æ, ø og å........
for det er sgu da noget af det mest irriterende at sidde og huske på.......
vi ankom til Taupo hvor der er en kæmpe sø 193km rundt om den..... så er det nok ikke lige den tur vi skal gå...
blev tjekket ind på base hostel hvor der også var andre der skulle med videre med kiwi bussen...
det var nu ret hyggeligt. Vi blev i Taupo i 2 dage, lavede ikke det vilde var på museum, i botanisk have og en tur langs søen (ikke rundt om den...)
Efter de 2 dage i Taupo skulle vi videre til river valley, super smukt sted men ellers røvsygt.....
Der er flot fordi der kun er natur og vi måtte gå ned af bjerget for at komme til river lodge hvor vi skulle bo, helt ud til vandet så man kunne høre floden bruse. Men udover det sker der absolut intet, det er ca. 2 timers kørsel til alt...... kunne bare ikke bo der permanent, men en kort ferie er ok.
Endelig skulle vi afsted mod Wellington det var en rigtig land tur, vi ankom omkring kl18.30,
og så skulle vi ud og handle og have lavet mad (2 minut nudler er gourmet middag for en backpacker ) og så ellers bare gøres klar og blive fulde for Tanja havde fødselsdag og det skulle fejres.
Er stadig bagstiv fra i går....... godt der ikke er det vilde planlagt, tager et smut på Wellingtons museum.. Det er et kæmpe museum 6 etager med alt fra hele New Zealand. Helt fantastisk oplevelse. Wellington vrimler med cafeer, her er dobbelt så mange som der er mennesker.
Det er en utrolig hyggelig by med gang i den, men det er selvfølelig også hovedstaden.
2 dag i windy welly (Wellington)her blæser en halv pelikan...... kan man sige det?????
besluttede mig for at gå op og se beehive, deres parlament ligner en bikube.....
gik en lille tur i parken der oppe og ned forbi banegården og ned til havnen.....her blæser det så en hel pelikan. Man går to skridt frem og et tilbage i dag.
Dereftergik turen på cafe og museum (det lille museum, var på det store igår( og begge var gratis, total backpacker yndlings)) og så ellers bare tulleret rundt og taget nogle billeder af Wellington.
I morgen skal vi med færgen til Picton og derfra videre til Nelson.
Det at være backpacker er noget helt andet en en helt almindelig hverdag i lille Danmark.....
At bo på disse hostels er en oplevelse, nogle af dem er virkelige mystiske og i mistænkelig stand.
Men der er hyggeligt på disse dorms, man møder nye mennesker, fra nær og fjern.
Lige nu bor jeg sammen med en scotte som også er med kiwi bussen, ellers er der 2 piger fra Holland og England som aldrig er oppe før kl. 14, og en australsk fyr uden penge som blev lænset på en bus i thailand han havde kun sit pas og flybilletten til New Zealand, så han kan ikke komme hjem før han har tjent til billetten. Det er lidt synd for ham.
En anden sjov ting ved backpackerne er at de fleste rejser på et budget, og når man både skal have et sted at sove og opleve noget....så er der ikke så meget tilbage.
Et sted at sove koster mellem 20-30$ i 6-8 personers værelser, og oplevelser et en jungle alt fra 50- 450$. Så det er mad budgettet man spare på og alle backpackere rejser rundt med en køle taske, min har fulgt mig siden Auckland.
En lille blå køletaske med påskriften "COOLBAG" til 2.99$ i food town. På den måde kan man have det mest nødvendige med, så som toastbrød, frugt og grøntsager. Kølevarene ryger i en posei køleskabet når man tjekker ind. Køleskabene er et virvar, men man møder altid nye mennesker i køkkenet, når der skal laves mad. Gengangerne af retter i sådanne køkkener er pasta, kopnudler, eller toast. Jeg savner sgu en skive godt rugbrød fra Rie´s Bageri......man en gang leverpostej og agurk. Eller endnu bedre en skive ost som ikke er toast ost, og ikke smager af toast ost.
Jeg laver altså rigtig mad ( tæller nachos) for nudler, toast med ost og skinke er sgu en kedelig omgang og det nægter jeg bare at leve af i 4 mdr. Men mange vælger den nemme løsning.
Men det var vist også alt for nu, kan i have der godt alle sammen.
Tak fordi i valgte at læse med.
- comments