Profile
Blog
Photos
Videos
Ja så bliver det måske den sidste blog, da jeg i morgen tager til Shanghai og henter Mette, som er på besøg hernede indtil jeg skal hjem også må jeg jo nok hellere bruge min fritid på hende når hun er kommet så langt:)
Men inden det vil jeg lige fortælle lidt om den sidste tids oplevelser, da jeg her har fået lov til at opleve hele tre dele af Kina som jeg meget gerne ville nå før turen gik tilbage til DK. Den første var at det efter en del spørgen rundt omkring endelig var lykkedes mig at få lov at komme ud og besøge en primary school ( ja det er ikke noget man bare lige gør hernede) og Vinnie fik lov at komme med. Det var meget spændende lige at se hvor det er vores børn fortsætter hen og hvordan det fungere der. Vi fik lov at deltage i en undervisning og selvom børnene måske var mere stille fordi vi pludselig var der, gav det lidt et billede af hvordan det er, da de ikke var forberedt på at vi gerne ville det. Det skal siges at det er meget disciplin, bl.a rejser alle børn sig og bukker for læreren, når timen starter på trods af at hun måske har været der i 10 min før for at gøre klar. Og ja børnene har 10 min pause mellem hver time, men de må ikke forlade klassen og vi så flere klasser hvor de skulle sidde og massere deres tindinger før undervisningen fortsatte. Selvom det var en ny skole, ville den nok aldrig leve op til danske standarder.
Et andet ønske var at komme en tur ud af alle disse storbyer og bare nyde landet og se denne side af Kina også, det fik jeg lov til at gøre sammen med Jeanne (min vejleder) og hendes familie, da hun er vokset op på landet hos hendes bedsteforældre. Jeg var med en tur ude at besøge hendes far, se hendes barndomshjem og få en rundvisning i området, det var rigtig hyggeligt at få lov at prøve (og lidt ærefuldt når jeg får at vide at jeg er den første der har fået lov til det.) Jeanne havde inden fortalt mig at hendes søn godt ku li at spille fodbold, da jeg så sagde at det ku vi spille sagde hun at han ku havde en meget lille bold, så jeg købte en til ham, som blev meget godt modtaget, der var godt nok ik så meget mulighed for at spille med den, den søndag, men han sov med den i armene hele vejen hjem.
om mandagen fik jeg så lov til at tage med de større børn ud på en anden primary school, da de skulle ud at se hvordan sådan en ser ud, men det var et meget kort visit med en tur i en klasse og en gåtur på atletik banen før det gik hjemad.
Endelig måske til den største begivenhed, for jeg er nemlig lige kommet hjem fra et kinesisk bryllup. Er meget bombet, men det var virkelig en dejlig oplevelse at få med. Jeg var endda så heldig at blive inviteret derud allerede igår aftes, hvor det ellers bare er den nærmeste familie der samles og spiser og lige får styr på det sidste. Der overnattede jeg ude og fik derved lov at være med i hele morgenens forberedelser og de traditioner der ellers kun er for familien og de nærmeste venner, dagen kommer her "kort" fortalt:
Jeg vågnede kl 6.15 og her var bruden allerede godt igang med at få sat hår, alt imens at hun kunne fortælle mig at nu var hun spændt (dette havde hun nemlig benægtet igår) Mens hun blir helt færdig går vi ned og får morgen mad, hvilket bestemt ikke var en succes. Da hun er ved at være helt færdig får hun så min gave, da man hernede normalt bare giver en kuvert med penge når man ankommer, men Jeanne og jeg var blevet enige om at hun sku ha en gave af mig. Denne pakkede hun i første omgang ikke op, da det ikke er god pli at gøre i Kina, før giveren er taget afsted (herved mister ingen ansigt over en evt ikke brugbar gave), men da jeg spurgte hende ville hun hellere end gerne pakke den op med det samme. Og den kunne bestemt bruges.
Kl 8.20 går det store fyrværkeri igang, for nu er gommen og hans familie ankommet. Her gælder det så om for brudens veninder og søstre m.m. at holde gommen ude af hendes værelse indtil han sammen med vennerne har sunget for hende, når han har gjort dette går han så ind til hendes seng og frier til hende med brudebuketten, hvorefter han giver hende sko på og bærer hende ned i stuen. Her skal de made hinanden med en ikke særlig lækker suppe. Efter ca en time bliver alle så fyldt i nogle flot pyntede biler (helst så store som muligt, hvilket i dette tilfælde var lidt af en opgave da hun bor helt ude på landet hvor der kun er cykelsti mellem husene) og så begiver man sig i en meget langsom kortege af sted til deres nye hjem, ved afgangen bliver der igen fyret en stor sending fyrværkeri af, dette gentager sig igen ved ankomsten til deres hjem. Her er brudens forældre i øvrigt ikke velkomne på denne store dag, men alt anden familie og vennerne tager derind og hygger en times tid og ser deres hjem. Her er der så endnu en tradition, nogle her nemlig gemt nogle røde plastik æg, med et hårdkogt æg (dem er kineserne helt vilde med) inden i, i sengen og disse skal veninder og søstre så prøve at finde, da det bringer lykke, jeg var så heldig at få en:)
Endelig er det så tid til at tage til restauranten hvor alle andre gæster senere begynder at ankomme, men først skal bruden lige have en ny frisure. Da alle er kommet er der så endnu en proces hvor der fries og faren overgiver datteren, der holdes taler og forældrene takkes med at buk - her skal det dog siges at under alt dette er det meste af lokalet gået igang med at spise, da retterne i en kinesisk restaurant er sat frem på en drejeskive i midten. En del af denne ceremoni er også at de skal have ringe på , tænde et lys og fylde en bunke glas med rødvin i fællesskab.
Da det er ovre går bruden op og skifter til en ny kjole, i dette tilfælde en traditionel rød, hvorefter brudeparret går rundt og skåler med alle bordene, hvor der hver gang tømmes at snapseglas med rødvin. Ja de er en smule beduggede efter dette, da de jo heller ikke selv har fået noget at spise endnu. Efter sigende skifter hun så når festen er slut til endnu en ny kjole, men det nåede jeg ikke at se da vi gik da vi var færdige med at spise, hvilket også betød at man ikke siger farvel til brudeparret.
En spændende men hård dag:) Nu skal der vist også til at være hold på det, har i lyst til at vide mere må i jo bare spørge:) Der kommer lige billeder senere, da den på ingen måde vil lige nu.
- comments