Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det vist tid til en opdatering igen.
Dette har været en lidt skør weekend hvor intet gik som vi troede:) Bl.a brugte vi hele dagen idag på en togstation og i et tog:) Men det hele startede med at vi igår morges tog tidligt afsted for at tage toget til HangZhou, men ikke tidligt nok, så vi blev enige om at det blev forsent før vi nåede frem. Hmm hav skal man så lave på sådan en lørdag? Jo lad os se hvor toget så køre hen. Så besluttede vi os for at ta til Zhengjiang (vidste ikke rigtig noget om den, men det kostede 35RMB), her købte vi et kort over byen og satte os så i en taxi og pegede så på en af turist attraktionerne det har vi gjort mange gange før, men dette kort var kun på kinesisk og derfor vidste vi ikke at det primært var over en anden by. Men han kørte os da gerne, så der endte vi istedet. Denne ellers noget større by er det så tilgengæld næsten umuligt at komme fra med tog, der køre to i vores retning om dagen, fandt vi ud af om aftenen og måtte så finde et hostel, men endt med at få hjælp af nogle kinesiske drenge, der fik os indlogeret på et hotelværelse til spot pris (120 RMB til sammen, et værelse kostede normalt 399RMB der). Endelig skulle vi så hjem idag, for nu vidste vi jo hvornår toget kørte. Vi vidste også at det ikke var et lyntog, men 3t havde vi ikke regnet med det tog, da det tog 20min igår og vi kun var 100km hjemmefra, det er jo langsommere end DSB:) Men hjem kom vi da. Overraskelserne var dog ikke slut endnu for selv vores egne bybusser ku vi ikke regne med. B11 havde i hvertfald lige ændret rute og kørte altså ikke længere forbi os, som den gjorde tidligere. Så det blev en lidt anderledes weekend end forventet, men fyldt med oplevelser:) Og vi havde det hyggeligt, havde dog regnet med at vi havde hele dagen hjemme idag, men var først hjemme kl 17. Så var den hjemmedag vist ved at være væk. Alt i alt en weekend hvor vi hele tiden troede vi skulle noget, men istedet skulle noget andet.
Ellers står den på show i børnehaven de næste tre dage i anledning af "childrensday" Hvilket er noget klasserne har øvet til i nogle uger nu. Med øvet mener jeg ikke sådan en times tid hver dag, nej nærmere tre timer og lærerne har bare været strikse og stressede i denne forbindelse, så det bliver rart når der kommer lidt ro på, i hvert fald i de små klasser, for de store har Graduation om en måned og her går det løs igen. De fleste kan dog bruge lidt af det samme show. Det har i hvert fald været hårdt for børnene, som har fået skældt ud over bare den mindste ting både når de øvede, men også bare når der skulle spises. I morgen skal jeg så have lov at være konfrontier sammen med min vejleder og vi skal klædes ud som Mickey og Minnie Mouse, det er jeg lidt spændt på, da det bestemt er noget andet i Kina, med nogle helt andre forventninger. Men lad os se. Fredag skulle vi stille på kontoret og øve det igennem og der blir vist også en slags generalprøve imorgen.
Ellers fejrede vi sidste weekend Vinnies fødselsdag med en tur i Dinosaurparken (ChangZhou største forlystelsespark, som navnet antyder bygget op omkring dinosaur) og ud at spise med de andre studerende (hvilket Vinnie dog ikke vidste noget om) Det var meget hyggeligt, det er ikke meget vi har haft med hinanden at gøre, da vi er meget forskellige og jo har været meget på små ture i små grupper.
Nu er det forresten officielt at jeg er skræmmende, fik at vide at forældrene har ringet til børnehaven og sagt at børnene får mareridt af at lege med mig:) Eller da jeg spurgte mere indtil det sagde Jeanne (min vejleder) at de bare sov mere uroligt når de havde leget vildt med mig, ja de er noget for sig selv de kinesere. I det hele taget er de begyndt at blive lidt hys omkring at lege med børnene, så det gør det hele lidt mere besværligt.
Havde i denne uge en idrætstime på hele 45 min hvilket i slg selv er vildt og hvor jeg forsøgte at tage lidt hensyn til den kinesiske behov for kontrol og systemer mens jeg samtidig prøvede at øve lidt boldbasis med børnene. Det var en meget lærerig oplevelse, men også lidt svær da det mest blev læreren der instruerede pga sprogbarrieren, men det gik godt og børnene grinte og havde det umiddelbart rigtig sjovt.
Men nu er det vist tid til at sove, så jeg er klar til det store show med de små børn i morgen. Det er nemlig kun de 2-4årige i morgen, men hver klasse har også 2 numre (med noget dans) også er der lidt fællessang og en "lille peter edderkop" solo af mig:) Så det bliver lidt af et show. Så skal de andre klasser henholdsvis tirsdag og onsdag.
Håber at I alle har det godt derhjemme og håber på at høre lidt fra jer.
- comments