Hej Alle!

Saa er vi kommet til Hue, saadan ca. midtvejs oppe i Vietnam. Siden vi sidst lod hoere fra os, har vi oplevet en hel masse. Vi brugte 3 dage i Siem Reap, hvor vi saa templer, saa vi aldrig glemmer det! Vi lavede naermest ikke andet i 3 dage, og det var ret overvaeldende. Vi koerte i tuk-tuk to dage og cyklede rundt en dag, hvilket var utrolig laekkert i det gode omend utrolig vame vejr! Isaer det store Angkor Watt, som efter vores mening er paa nivaeu med Taj Mahal i Indien, var en meget storslaaet oplevelse. Vi saa det ved solopgang i et flot roedt lys. Det er utroligt at forestille sig hvordan de har haft resourcer og evner til at bygge saa stort, meget og flot allerede den gang, hvor danskerne stadig sejlede rundt med stort skaeg og paa babarisk vis overfaldt stakkels englaendere og andre fredeligere folkefaerd. Til danskernes oprejsning, kan vi dog fortaelle, at vi gravede oplysninger frem fra nogle indgraveringer fra tempeldoere, om at de havde slaver!

Vi var i hovedstaden Phnom Phen et par dage (af disse bynavne - Phom Phen og Siem Reap - stammer min geniale sammensaetning til titlen paa forrige blogindlaeg fra "Siam Phaen"). Her satte vi os lidt bedre ind i landets omsuste historie ved at besoege det historiske museum, kongepaladset og et skraekkeligt torturmuseum indrettet i et gammelt gymnasium, der blev brugt som torturfaengsel under det forfaerdelige kommunistregime Khmer Rouge, der ledede landet i 1970'erne. Det beroerte os ret meget, saa vi kunne ikke overskue at besoege Killing Fields uden for byen, som ellers er et historisk sted, som de fleste turister besoeger. Mere opmuntrende var det Russiske Marked, fyldt med alverdens dimser og masser af livlige forretningsfolk. Vi kom til at goere os en smule upopulaere i en af boderne, hvor jeg ikke kunne tilbageholde et kaempe latterudbrud, da en ekspedient bukkede sig og talte hoejt og tydeligt, med haevede oejenbryn ind i Gittes ansigt og sagde "DO YOU UNDERSTAND WHAT I AM SAYING?" fordi hun toevede over for den hoeje pris, kvinden havde foreslaaet for sine kjoler. Det var saerlig morsomt fordi saelgerne med jaevne mellemrum tror at Gitte ikke taler engelsk fordi hun bruger et par sekunder paa at overveje hvilken pris hun vil forsoege at prutte varerne ned paa.. Og naar vi ikke forstaar hvad folk siger, er det som regel fordi de udtaler alle ord som om det var kinesisk eller en eller anden kryptisk asiatisk dialekt. I disse tilfaelde kan vi ikke andet end at traekke paa smilebaandet, naar de lokale spoerger om vi ikke taler engelsk eller hvad.. "Jo, men hva f*** taler du, kaere Cambodianer?!"

Vi snuppede en direkte bus til Ho Chi Mihn City, som er Vietnams hovedstad. Der saa vi Ho Chi Mihn City Museum, War Remnants Museum, Reunification Palads og et flot museum for traditionel Vietnamesisk naturmedicin. Vi saa ogsaa en fin forestiling i et vand-dukketeater, hvor der er et vandbassin i stedet for scenegulv og dukkerne sejler rundt og pladsker publikum paa foerste raekke til. Vi fik ogsaa tid til at besoege et marked og tage en tur ud til Cu Chi tunellerne, hvor vi proevede at kravle i de smaa gange, som blev gravet af Viet Cong under deres guerillakrig mod Amerikanerne og den sydvietnamesiske regering. Gangene var blevet gravet dobbelt saa store for at kunne rumme turister, og det er vist ikke helt forkert at de i gennemsnit er dobbelt saa store i rumfang som de smaa Vietnamesere. Isaer de gamle damer er nogle smaa pus, der ser soede ud med deres store spidse straahatte. To af turisterne i vores gruppe turde trods udvidelserne ikke vove sig ned, da de tilsyneladende vurderede deres egen omkreds til at svare lidt for grundigt til hullets... Der var lavet modeller af faeller og myreterrarielignende gangsystemsmodeller. Vi saa ogsaa en god dokumentarfilm og blev klogere paa krigens historier. Paa samme tur besoegte vi et farvestraalende Cao Dai tempel. Cai Daismen er en spaendende religion, der blander elementer fra buddhisme, confuzianisme, daoisme, kristendom og europaeisk filosofi.

Fra Hoi Chi Mihn City (eller HCMC som vi siger naar vi er nede med de lokale;)) tog vi videre til Nha Trang hvor vi snuppede en velfortjent stranddag -den foerste af sin slags paa hele vores rejse! Jeg blev naturligvis solskoldet og vi maatte droppe at gaa paa bar om aftenen, da jeg var for medtaget til at.. tja.. undgaa at oerle.. uden at drikke! Naeste dag tog vi med easyriders, som er motorcykler med chauffoer, hvor man sidder bagpaa og faar en guided tur rundt i landskabet. Vi besoegte et meget flot vandfald, hvor vi badede. Derudover fodrede vi diller med fiskestang paa en laederfarm, saa et tempel, en pagoda, nogle enorme buddhaer, nogle lokale boern, og nogle klipper i vandkanten, som vi gaetter paa at de ikke har mange af i landet, idet man maatte indloese billet for at se denne attraktion, som mindede os om mange europaeiske kyster.

Saa gik turen videre med natbus til Hoi An, som med god grund ogsaa kendes under navnet "skraedderbyen", da den huser indet mindre end 300-500 skraeddere! Det maatte vi naturligvis benytte os af, da det var noget af en droem at kunne tegne sit eget toej og faa det syet i det laekreste stof og faa det tilpasset perfekt og kun betale omkring h&m-pris for det! Det endte med at vi brugte 5 dage i de hyggelige gader hvor vi fik lavet det bedste toej nogensinde og saa flotte gamle huse, templer, smaa fiskebaade paa floden og gamle kinesiske forsamlingshuse. Vi smagte en del af de lokale specialiteter saasom fisk i bananblade, forarsruller, nudelsuppe, rispapirsruller med rejer og en fantastisk billig, friskbrygget fadoel til ca 2kr for et glas, hvilket er billigere end vand, saa man skal da vaere et skarn for at lade den blive i toenden! Det blev ogsaa til to sjove byture med nogle gutter fra Sverige, England, Irland og Australien, hvor vi oplevede et par vaskeaegte poolparties.

I aften er vi kommet til Hue, som vi goer klar til at indtage imorgen tidlig..

Vi haaber at I alle har det rigtig godt og nyder foraaret i Danmark!

Mange knus fra Gitte og Julie