Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle
Dette blogindlæg er skrevet i en sovebus mellem Hanoi i Vietnam og Phonesavat i Laos. Nu må det være tid til, at jeg får fortalt noget mere fra Vietnam i ord, og ikke kun i billeder.
Rie, Kristina og Ingeborg har fortalt på Ries blog (http://blogs.kilroy.dk/riejespersen) om vores tur rundt i det sydlige Vietnam til Ho Chi Minh City, Mekong Deltaet, Cat Thien Nationalpark, Dalat, få timer i Nha Trang og ankomst til Hoi An. Her har hun også beskrevet en typisk dag i vores studieliv. Jeg vil undgå at overlappe og prøve at fortælle noget mere om, hvad vi har oplevet under denne studietid i Hoi An, hvor vi har været siden 2. februar, og hvad vi har lavet den sidste tid i Vietnam.
Vi studerede 10 intensive uger med fire forskellige lektorer fra forskellige lande. De to sidste uger gik med gruppeeksamen, hvorefter vi havde afslutningsfest og skrev individuel eksamen. Eksamenstiden var hård fordi folk ligeså stille gled af sted, så det blev et langt farvel til en vidunderlig tid og nogle vidunderlige mennesker. Et par begivenheder må nævnes fra tiden i Hoi An:
Svømmeundervisning: Rie og jeg har lavet svømmetimer for de vietnamesiske piger på kurset. Én faldt hurtigt fra, en anden kæmpede ivrigt men lærte ikke helt at holde hovedet oven vande, mens den sidste, min roomie, lærte at svømme selv! Det var fantastisk da hun nåede der til! I starten turde hun ikke få vand i ørerne, så det var en kæmpe sejr, da hun sluttede af med at svømme en tur på tværs af poolens dybe del helt selv. Det er et stort problem i Vietnam at mange drukner under oversvømmelser, og når de skal krydse floder, for det er langt fra alle, der kan svømme.
Flagermus: En dag under den individuelle eksamenstid sad Rie og jeg ved poolen og skrev opgave, da vi opdagede en flagermuseunge ligge på jorden. Vi så moderen komme flyvende med en anden unge i nakkeskindet. Jeg måtte redde den nødstedte unge to gange. Først, da en skink løb hen og ville spise den. Anden gang da den kom til at falde poolen. Det var en nuttet lille unge, der egentlig mindede om en abe, når man kom tæt på. Jeg prøvede at skrige i en meget lys tone for at kalde på moderen, men det fik kun hr. poolattendant til at komme og tro at jeg var bange for kræet. Han flyttede den over til naboen med sit net. Da jeg gik op på altanen lå der endnu en unge. Moderen har godt nok ikke haft styr på den flytning! Vi kunne kun håbe at hun ville komme og finde dem igen, for hvis vi begyndte at røre ved dem, ville hun nok ikke finde dem.
Kokosnød: Rie og jeg har fået en ven herovre, der hedder Morten. Vi har lært ham at meditere og har gjort det sammen nogle aftner. Den sidste dag inden Morten skulle hjem, gik vi en tur ned til åen for at få en kokosshake, dvs. en drik lavet af frisk kokos, kokosmælk og isterninger. Det var en lækker drik og vi endte med at få den gratis! Det skete fordi kokken var kommet til at tage lidt af kokosskallen med i blenderen, så der var nogle små splinter i. Jeg kom til at drikke en af disse splinter med sugerøret, så den kom til at sætte sig lige bag drøblen. I kender nok følelsen af, at kroppen ikke vil have noget siddende ved drøblen. Heldigvis sad vi udendørs, lige ved floden, så da min mave vendte sig, kunne jeg hurtigt springe hen og få det ud uden at ramme restaurantgulvet. Splinten blev siddende, så jeg blev ved at kaste op igen og igen. Tjeneren så ret beklemt ud. En turist kom hen med en pose ingefær og sagde "værsgo, det her er ren ingefær, det skal nok hjælpe på din mave". Han havde opfattet det som om jeg havde "turistmave". Det var det heldigvis ikke. Det var rigtig sødt af ham. Dejligt at opleve sådan en venlighed. Jeg kunne ikke forklare hvad der foregik, så jeg tog bare pænt i mod dem. Det var efter jeg havde ligget og kigget ned i åen en halv times tid, at vi gik derfra og fik at vide af tjeneren, at vi godt måtte få drikken gratis. Yes! Det var noget af en afslutning for Morten. Han undrede sig lidt over at jeg grinede så meget undervejs. Jeg syntes bare situationen var så komisk. En komisk detalje var, at det lykkedes mig at spotte en stor, plettet isfugl under balladen. Den hang og kiggede efter fisk over floden. Jeg fik bedt Rie om at tage et billede af den. Jeg er vel min fars datter J Vi fik sagt farvel til Morten, og så måtte jeg give mig og tage en tur på hospitalet, for jeg ville blive ved at kaste op så længe splinten sad der. Vi var heldige at den første person, vi mødte på hospitalet, var en øre-næse-halslæge. Jeg kom ind og fik ham til at kigge på situationen. Han konstaterede at splinten var ude nu. Det eneste han kunne gøre, var at give mig noget penicillin for at undgå infektion i såret, det havde givet. Det er jeg færdig med at tage, og det gik uden infektion.
Det et par oplevelser fra tiden i Hoi An. Da det blev tid for os at forlade den skønne by, tog Stinne, Sidsel, Daniel, Rie og jeg flyet til Hanoi, Vietnams hovedstad. Det var lige ved at blive en tøsetur, for Daniel var kommet til at booke sin flybillet til en dato et par måneder senere. Det opdagede han først ved check in i lufthavnen. Heldigvis var der stadig flere pladser på vores afgang, så han betalte et mindre gebyr og fik ændret datoen på sin billet.
I Hanoi fandt vi en 10-personers sovesal til en god pris (25kr. pr. nat), så den tog vi. Vi fik alle skrevet vores eksamener færdige, og fejrede det ved at tage på jazzbar og høre noget god musik. Sidsel, Rie og jeg tog en to-dages tur til Bai Tu Long Bay, der ligger nord for den berømte Halong Bay. Denne bugt havde de samme smukke klippeøer som Halong Bay, bare uden turister. Det var skønt og fredfyldt at sejle rundt der. Vi stod af på en ø, hvor vi cyklede en tur og badede på en lækker strand. Det var noget underligt sand, som vi aldrig har kendt magen til. Det var så fint, at det nærmest var pulver. Det fik det til at sige en sjov, hul, "duh"-lyd, når man gik, lidt lige som flamingo kan sige. Vi overnattede hos en familie, der havde et stort hus med bed and breakfast på en af øerne. Tilbage i Hanoi besøgte vi min roomie, Nguyet, hjemme hos hendes familie. Hendes far har en administrativ stilling inden for militæret. Hendes mor er hjemmegående og hendes lillesøster på 12 år går i skole. Hun er virkelig nuttet. Hun gik rundt med deres kat det meste af tiden. Hun lavede en slags servietringe i karton, som hun gav Rie og mig et par af. Nguyet og hendes mor havde lavet en rigtig lækker frokost med en slags piroquer, ris med peanut og kanel samt vandmelon og te. Det var rigtig hyggeligt at sidde der på gulvet i deres stue og høre om forældrenes baggrunde (gennem Nguyet). Hendes mor stammer fra Tai-folket, som er en minoritet fra bjergene i nordvest Vietnam, der taler et sprog, der minder om Laos' sprog. Det var hårdt at sige farvel til Nguyet!
Nu er vi som sagt på en natbus på vej mod nye eventyr. Første stop i Laos er Phonesavan, hvor vi skal ud og se "Plain of Jars", et område med store stenkrukker, spredt ud over mange kvadratkilometer. Det spændende er, at ingen ved hvor krukkerne kommer fra. Jeg forestiller mig, at det må minde lidt om Carnac i Frankrig, men det vil vise sig i morgen.
Jeg håber I alle har det godt i Danmark. Det er spændende at være af sted, men det bliver nu også skønt at komme hjem og se jer. Nu er der præcis en måned tilbage, så det virker ikke længere helt så fjernt at skulle hjem. Må solen være med jer så længe!
Kærlig hilsen Julie
Ps. Vi er ankommet godt til Phonesavan hvorfra jeg har uploaded dette
- comments
Ellen Henry Hej Julie Tak for alt hvad du har skrevet og sendt til os.,Det har glædet os meget at følge med i alt det i har oplevet. Nu glæder vi os til at se jer herhjemme igen. Her er alt ved det gamle, vi venter på sol og sommer Mkh Bedstefar og Bedstemor
Ditte Børsting Kære Julie. Dejligt at læse om jeres skønne rejse, hvor har i dog mange dejlige oplevelser med i rygsækken på jeres liv fremad. Det er jo efterhånden blevet til en del rejser, når man tænker på så unge i er. Godt gået, i er et par super seje piger. Jeg glæder mig utroligt til at se jer til sommer. Fortsat god rejse til jer. Mange kærlige hilsner , Ditte
Julie Kaere Bedstemor og Bedstefar tak for hilsnen! Jeg glaeder mig ogsaa rigtig meget til at se jer derhjemme! Har I faaet noget sol og sommer nu? KH Julie
Julie Kaere Ditte Tusind tak! Jeg kan kun sige i lige maade til det at vaere sej! Jeg glaeder mig ogsaa rigtig meget til at se dig! knus Julie