Profile
Blog
Photos
Videos
Kota Kinabali, 4. Juli 2011
Vi skulle op kl 5.30 idag, fordi vi skulle med et tog ud til Pandas river hvor vi skulle riverrafte. Efter godt to timers kørsel nåede vi frem til togstationen som skulle tage os det sidste stykke op til floden. Lige som vi nåede frem fik vi at vide at toget ikke kørte. Det havde nemlig regnet hele natten, og det havde resulteret i jordskred så toget ikke ville kunne nå frem. Så vi var stået op tidligt uden grund, øvøv. Vi fik heldigvis mulighed for at tage med på en anden tur, til en mindre vild flod, vi skulle bare lige kører noget mere. Vi valgte at tage med, så efter sammenlagt 5 timers kørsel med to meget højttalene araber nåede vi frem til det andet sted, meget sultne. Vi fik heldigvis serveret mad da vi kom, så vi havde energi til turen på floden. Vi fik en rigtig god guide med i båden, så han gjorde sit bedste for at gøre turen sjov og spændene. Det var meningen vi skulle u på en vild flod med kategori 3-4 rapits, så det var svært ikke at blive skuffet over den forholdsvis stille tur ned ad floden. Vi røg dog i vandet en gang, fordi vores guide mente at man sagtens kunne sidde alle mand i den ene side af båden mens man legede bananaboat. Alt i alt havde vi en rigtig god dag, men det er ærgeligt at vi ikke har tid til at besøge den anden flod. Til aften gik vi ned på havnen for af spise fisk ved en af de mange bbq stande. Det var rigtig lækkert, fisken var vildt saftig, men nu må vi se om vi får ondt i maven.
Kota Kinabalu, 5. Juli 2011
Idag fik jeg Kristian med i luften. Vi var på en tur til nogle af øerne der ligger i området, her fik vi hurtigt tilbudet om at prøve en masse forskellig vandsport. Så først var vi oppe og paraglide efter en speedbåd, det krævede lidt overtalelse, men det var rigtig sjovt. Båden bremsede et par gange så vi røg i vandet, det var ren morskab. Derefter var vi ude på en bananaboat og med noget de kalder flyfish. Det går ud på at man sidder på en stor badering/båd med vinger, så man flyder op når det går sjovt. Det killede godt i maven. På øen fik vi serveret grilmad på strandet, og bagefter gik turen til en af de andre øer. Vi havde desværre ikke solskin idag, så vi brugte tiden på at snorkle, men vi blev hurtigt paranoide fordi vi så et par jellyfishs, så vi gik tilbage på stranden. Jeg byggede "strandslot", mens Kristian gik i vandet igen. Der var ikke meget at se under vand, tourismen har slidt meget på korallerne og så var der meget grumset. Men før vi havde set os om, var dagen gået og vi skulle tilbage til byen. Vi gik en tur i et center og fik noget godt at spise inden vi tog hjem.
Kota Kinabalu, 6. Juli 2011
Vi blev hentet tidlig morgen, fordi vi skulle ud i Kinabalu Nationakpark. Efter et par timers kørsel og et stop ved et markede, nåede vi frem til parken. Vi skulle gå et langt stykke opad for at komme op til en hovedattraktionen, en canapy, eller med andre ord en hængebro i trætoppene. Det var fedt at prøve, men Kristian synes godtnok at der var langt ned, specielt da jeg vippede lidt med broen. Stedet havde også et hotspring, men det så ikke særlig lækkert ud, og det er slet ikke som man forestiller sig et hotspring er. Det var bygget om til en masse små badekar og en lille pool, men vandet var ikke varmt. I badekarene kunne man selv bestmme temperaturen, så det var vildt mærkeligt. Vi valgte i stedet at gå op til et vandfald, her fandt vi en lille oase hvor vi badede i det kolde vand. Det var rigtig lækkert, specielt fordi vi svedte helt vildt efter turen op og ned af bakke. På turen tilbage til byen, stoppede vi for at se verdens største blomst ved en familie som var så heldige at have den groene i baghaven. Blomsten er rigtig sjælden fordi den kun blomstre i en uge, og det er vel at mærke efter at den har været knup i 1-1,5 år. Vi blev fanget i trafikkaos, så vi var tilbage på hotellet rigtig sent. Vi var godt sultne da vi satte os for at få noget at spise.
Semporna, 7. Juli 2011
Vi fløj til Tawau på den anden side af øen omkring kl 12. Igen flyver vi fordi 8 timer i bus aldrig kommer før 1 time i fly. Da vi nåede frem, fandt vi ud af at vores hotel lå på vandet, ret sejt. Inden vi gik nogen stedder, måtte vi tømme vores tasker for beskidt tøj, for vi trænger virkelig til at få vasket, 5 kg kunne det blive til. Vi tog ud for at få en bid mad da vi rendte ind i et par fyrer ud var ude at rafte med, vi sat og delte historier inden vi gik ud for at finde en snorklingtur til i morgen. Tilbage på hotellet forsøgte vi at planlægge vores tur tilbage til Thailand, selvom det ikke burde komme som nogen overraskelse, så er det åbenbart svært at finde et hotel på Koh Pangnang under fullmoon party :)
Semporna, 8. Juli 2011
Da vi stod op regnede det helt vildt, og vi var sikre på at vores snorkel tur til en af de nærliggende øer ville blive aflyst. Men da vi mødte op lød det ikke som et problem og vi blev sendt afsted i en lille båd fra havnen. Vi fik at vide at turen til øen ville tage omkring 30 min. Da vi kom ud på åbent hav, blev bølgerne hurtigt meget store, og det fortsatte med at regne så vi kun kunne se noget der ligner 100 m frem. Bølgerne sprøjtede ind i båden, og vi var fuldstændig gennemblødte og kolde, det var ret vildt, og virkede lidt farligt. Da guiden og kaptajnen begyndte at stå og peje ud mod horisonten og diskutre, lod det til at der var noget galt. De kunne ikke finde øen, fedt. Vi sejlede længe, og fandt endelig en ø, men det var ikke den rigtige. Det stoppede med at regne, så vi fik lov til at snorkle på det forkerte sted. Vandet var heldigvis rigtig varmt, så vi fik hurtigt varmen tilbage i kroppen. Vi svømmede rundt i omkring en time, men der var ikke så meget at se. Da vi kom tilbage i båden, var det klaret så meget op at vi ville kunne finde den rigtige ø, så afsted igen. Vi gjorde et kort stop på øen, inden vi gik i vandet igen. Den her gang var vi heldigvis rigtig heldige, stedet var meget bedre end det andet, og der var massere at se på. Korallerne og fiskene var farvestrålende som man tænker at de skal være, og der var massere af dem. Vi svømmede hånd i hånd, og havde meget sjov med at lave håndfagter for de forskellige ting under vandet. Det fedeste var da der pludselig svævede en kæmpe havskildpade forbi os, den var over 1,5 m lang. Vi forsøgte at følge efter den, men den var enormt hurtig og svømmede ud mod det dybe mørke vand, hvor vi ikke var så trykke. Vi var så heldige at møde endnu en havskildpade, så det var rigtig fedt. Vi vendte tilbage til stranden for at få en bid mad, og tog så mod sidste dyk et andet sted. Her var der færre fisk, men korallerne var helt anderledet og større, så det var stadig rigtig smukt. På det lave vand kunne vi se det hele helt tæt på, fiskene var slet ikke bange eller flygtede når man svømmede forbi, det var ret overraskende.
Semporna, 9. Juli 2011
Det var meningen at vi skulle være på endnu en snorkeltur idag, men fordi vi mistede vores solcreme og ikke havde nogen på igår, er vi blevet helt forbrændte og kan ikke holde til en tur i solen igen idag. Derfor har vi sovet længe og set film, og det har været rigtig hyggeligt, bortset fra at det hele har måtte foregå på maven, dooh. Kristian har vist taget mest skade, og han set lidt farlig ud bagfra. Vi går heldigvis ikke gilp af noget spændene i byen ved at blive hjemme, for det eneste man kan lave her omkring er at dykke eller snorkle, byen har intet andet at byde på, og så er den ret lille. Imorgen skal vi rejse hele dagen, så det bliver hårdt med vores farve, det skal nok blive spændene.
Phuket, 10. Juli 2011
Idag stikker vi snuden mod Thailand igen. Vi rejste med fly fra Tawau til Phuket, med en mellemlanding i Kuala Lumpur. Rejsen tog et godt stykke tid og vi var først fremme på Phuket kl 17. Vi skal bo på Kata Beach i bunden af øen, og vi havde lidt for hurtigt troet at det var en kort tur, men det viste sig at vi med minibus først var fremme kl 20. Vi havde helt glemt hvor langsomt de kører her i forhold til Malaysia, som minder mere om der hjemme når det kommer til fart. Så det var en rigtig lang dag, og vi var godt sultne da vi nåede frem. Vores hotel viste sig at være en rigtig god invistering, vi skal bo i en villa ved siden af poolen og vi har terasse og alt muligt. Man kan se at alt er nyt på den her siden af kysten, og det samme gælder vores hotel. De måtte jo starte helt forfra hernede efter tsunamien i 2004.
Phuket, 11. Juli 2011
Vi havde en rigtig afslapnings dag idag. Da vi vågnede gik vi til poolen, og blev der faktisk det meste af dagen. Vi var lige afbrudt af en byge, og middagsmad. Der var halvoverskyet det meste af dagen, men det gjorde ikke noget for der var rigtig varmt alligevel, og vi kan i hvert fald ikke sige os fri for at vi har fået farve, for nu er vi blevet halvrøde på maven. Til aften, så vi os om i den nærmeste by, vi spiste på et rigtig lækkert bøfhus, og maden var fantastisk. Klokken var pludselig blevet mange, så de fleste stedder var ved at lukke, da vi fik os en drink inden vi gik hjem.
Phuket, 12. Juli 2011
Idag lejede vi en moto og kørte mod Phuket by, jeg skulle nemlig ud og bungee jumpe. Inden vi nåede frem, blev vi ramt af et ordentligt regnskyl, så vi søgte ly i et stor shoppingcenter. Her fandt vi en mcdonnalds vi selvfølgelig var nød til at få middagsmad på. Vi kiggede lidt rundt, men brugte ikke lang tid før turen gik mod Jungle Bungee Jump. Da vi nåede frem, fandt vi et lille gemt sted ved en så hvor der stod et højt tårn. Fra jorden så det 50 m høje spring ikke slemt ud, men det var noget helt andet da jeg kom der op. Turen der op i en lille vogn, virkede endeløs lang. Jeg fik strenge instrukser på ikke at kigge ned før jeg sprang, men det var altså en smugle svært når man skulle hoppe hen til kanten med samlede ben til tærene stak ud over. Uuh, der var langt ned, og jeg var ret overrasket over at jeg lænede mig ud over da manden sagde "tre". Det var så sjovt, det killede i hele kroppen. Jeg kunne næsten rører vandet da jeg kom helt ned. Da jeg bare hang på hovedet til sidst, føltes det som om jeg var ved at glide ud og det var ret uhyggeligt, men eftersom der ikke skete noget var det hele nok helt fint. Elastikken som man bungee jumper med, er lavet på en thailandsk undertøjsfabrik? og det lignede ikke ligefrem noget der skulle kunne holde til mig. Man kunne se de små elastikker som var bundet sammen i en stor. Efter mit bungee adventure, kørte vi til et vandfald. Herefter besteg vi et bjerg, altså på scooter. På toppen var de ved at bygge en kæmpe stor buddah statuen, som man kunne se fra hver side af øen. Til aften fandt vi en lokal thai resturant hvor vi fik lækker meget spicy thaimad, nammenam.
- comments