Profile
Blog
Photos
Videos
Las Vegas d. 25. Maj.
Idag er Memorial Day, og der er pludselig mange mennesker i Las Vegas. Vi overhørte nogle ansatte på hotellet tale om at de ville komme over 350.000 mennesker til Vegas over weekenden, og at det er den største weekend i maj. Da det betyder udsalg, skulle vi selvfølgelig ind og shoppe i Fashion Show Mall. Dagen startede dog ikke før vi fik morgenmad på Dennys, og havde erhvervet og billetter til aftenens show, Tournament og Knights. Vi hyggede og inde i byen, og kiggede desuden rundt i nogle af hotellerne. Tropicana er ret lille i forhold til nogle af de andre gigantiske hoteller, og det kan været ret overvældende at gå rundt. På samme måde bliver man også overrakte over hvor lang Strippen egentligt er, vi var nødt til at kører med monorail for ikke at kører helt døde. Aftenens show, et rider show med mad, var ret vellykket og sjovt. Vi fik kylling og kartofler, og skulle spise alt fra forret til dessert med fingrene, samtidig med at vi skulle skåle og juble højt når der skete noget i arenaen. Det var rigtig morsomt, og vi fik endda lov til at tage et billede sammen med en ridder bagefter. Da vi havde valgt det sene show, var vi også sent tilbage på vores hotel. Kristian gider ikke spille ved bordene, da de har sat max bet op over weekenden pga. memorial day.
Las Vegas d. 26. Maj.
Idag skulle vi flytte fra Tropicana til TI Tresure Island længere nede på stripper. TI liggernærmest midt på strippen, så det betyder at vi får kortere til al ting, og specielt de godt shoppe muligheder. Det det jo er memorialweekend, viser det sig at være et lidt dårligt tidspunkt at flytte på, da der er vildt mange andre der også skal tjekke ind. Heldigvis havde de åbnet tidligt for tjek ind, så vi fik vores værelse allerede kl 11. Vi har fået udsigt til strippen, og det er rigtig fedt. Derefter gik vi en tur ud og kiggede butikker. Vi gik på cheescakefactory, for at prøve deres cheescake, men fik bestilt så meget hovedret at vi ikke kunne spise mere, så det må vi gentage en anden dag. Vi gik ind i den store h&m, hvor vi nok endte med at bruge halvanden time ind. Tilbage på hotellet blev i vasket godt og grundigt indeni skulle ud og spise til aften. Vi var på steakhouse og fik primerip med gudesovs, familien Gustavsen ved hvad jeg mener. Bagefter gik vi en tur på strippen og så showet ved Mirage og Bellagio. Vi fik frosne yoghurt til dessert, nam.
Las Vegas d. 27. Maj.
Helligdagene varer åbenbart til tirsdag, så vi valgte at ligge os til poolen tidligt, for at sikre os en plads. De sidste par dage har det blæst meget, og temperaturen har lagt lidt lavere 30-35*, men det er ved at vinde igen, så der blev hurtigt varmt ved poolen. Omkring middag tog vi over i Fashion Show Mall, som vi nu bor lige ved siden af. Efter den helt store tur i Abrecrombie and Fitch, splittede vi op, så jeg kunne gå i Victorias Secret. Kristian brugte selvfølgelig tiden i casino, og han er endelig kommet i overskud igen. I den første butik jeg var i, var der vanvittigt mange mennesker, så jeg var lige ved at give op, til jeg kom i tanke om at de også havde en butik overfor vores hotel. Så jeg gik videre og var så heldig at der ikke var nogle mennesker, og jeg havde derfor hele butikken for mig selv. Vi gik på Strip burger, da vi endelig fandt hinanden igen efter et par timer, og vi sad resten af aftenen og spillede Blackjack, med held. Det var rigtig hyggeligt, specielt fordi vi vandt. Men vi måtte gå i seng kl 1 da vi skal tidligt op, og ud at flyve helikopter i morgen tidlig.
Las Vegas d. 28. Maj.
Da Kristian fyldte 24 i sidste måned, fik han en helikoptertur i fødselsdagsgave, og idag skulle gaven så indløses. Vi blev hentet på hotellet allerede kl 8, hvilket efterhånden er blevet ret tidligt for os her i Vegas, så vi var godt trætte. Vi skulle først køres et stykke udenfor byen, hvor vi skulle flyve fra en lille lufthavn. Vi skulle først flyve kl. 10, så vi havde godt 45 minutter i lufthavnen til at side med kriller i maven. Kristian har tendens til højdeskræk, så han var specielt spændt på hvad der var i vente. Efter en masse sikkerhedsinstrukser, kom vi endelig ind og side i helikopteren. Kristian ved vinduet og jeg ved siden af, på anden række. Nogle rigtig fine pladser, med godt udsyn ud af helikopteren. Det var en rigtig speciel oplevelse, og det var specielt sjovt at lande og lette, fordi det var så uvirkeligt og nemt. Vi fløj ud over Hover Dam, Lake Mead og til sidst Grand Canyon. Udsigten var spektakulær, og vi endte med at have en time i luften, hvilken var en del mere end jeg havde forventet. At flyve i helikopter er roligere end man forventer, den lille maskine glider gennem luften med over 250 km i timen, og man mærker slet ingen bumlen eller rysten, ud over larmen. Sidst på turen, fik vi lige lov til at mærke helikopterens kræfter, da vi lavede en 360 graders vending inden vi landede. Det var helt klart en rigtig fed oplevelse. Tilbage i Vegas, fik vi os en lur inden vi tog bussen ned i den gamle bydel til Fremont Street. Her fandt vi et bryggeri der også serverede mad, hvor vi ville spise. Efter en fantastisk gang hot wings og virkelig god øl, fik vi desværre kolde bøffer, og sendte maden tilbage og gik. Vi fik i stedet sparerips et andet sted, og gik en tur i den hyggelige overdækkede gade. Tilbage på hotellet havde vi desværre ikke held inden vi gik i seng.
Las Vegas d. 29. Maj.
Vi sov dejlig længe, før vi daskede ned til poolen, hvor vi lå det meste af dagen. Dr skal jo også arbejdes lidt på farven inden vi tager hjem. Hen på eftermiddagen, gik vi op og klædte om for at gå en tur rundt i byen. Vi endte på cheesecake factory, hvor vi også har spist før, men var for mætte til at gennemfører cheesecake. Så vi tog revanche og fik et lækkert stykke banana creme cheesecake. Det faldt i god jord, så vi tager nok afsted igen i morgen. Til aften gik vi ind på et pizza sted, Kristian havde spottet til at se godt ud den anden dag. Der var heldigvis bonus, og vi fik en rigtig god pizza. Ved bordene på hotellet var der desværre ikke held i aften, så vi gik i stedet på værelset og forsøgte at pakke vores kufferter. Vi tog en lille pause, da vi skulle ned og se det show TI viser udenfor hver aften. Showet har skuespillere, piratskibe og fyrværkeri, og så er det gratis, så det gik rent hjem.
Las Vegas d. 30. Maj.
Da det blev sent i går aftes på grund af kuffertpakkeriet, så vi blev i sengen lidt længere. Vi tog en dag ved poolen, og dasede totalt i skyggen, da der er blevet rigtig varmt og vindstille i Vegas. Vi fik mad ved poolen, og fik vist også en lille lur. Til aften ville vi have været på outback steakhouse, men det så vildt kedeligt ud så vi gik hurtigt igen, og fandt vej til Mirage's buffet, og det var et hit. Der var både sushi, primerip og pizza, samt en kæmpe dessert station. Så vi gik hvert fald ikke sultne i seng i aften. Kristian var så mæt at han var tæt på at falde i søvn på vej tilbage til hotellet. Vi satte lige nogle flere penge til ved borde og på maskiner, inden vi gik ud og så hotelshowet en gang til. I morgen skal vi hjem mod Danmark igen, selvom i ikke er helt klar endnu, så er vi nok nødt til det.
- comments