Profile
Blog
Photos
Videos
Puha, hvor skal jeg starte?! De sidste to uger har jeg primært tænkt, tænkt og tænkt. Jeg har arbejdet, kigget rejseplaner og booket flybilletter.
I min sidste tid havde jeg færre vagter ved Hotdog Man end jeg havde håbet på, men det var i det mindste nogle gode vagter og jeg havde på den måde lidt mere tid til at slappe af, surfe en smule og se lidt flere ting i området. Det vil sige, at siden sidst har Marleen og jeg været en tur til Palm Beach, Dee Why og Freshwater Beach. Derudover tog mig og Marleen en af dagene med vores udlejere ud på deres båd, det var hyggeligt og altid godt at se noget andet end hvad turisterne altid ser.
Jeg har som sagt brugt rigtig meget tid på at tænke og planlægge videre rejseplaner, mit hoved er godt nok træt af at skifte mening, men lige pt syntes jeg, at jeg er kommet til en ok og temmelig overskuelig plan for det næste stykke tid. Jeg har i længe vidst at jeg ville skubbe min hjemrejsebillet, da jeg gerne vil have mere tid til at arbejde og generelt are rejse rundt. Da jeg fik begyndt på at ændre billetten, tog det omkring en uge for mig at få den til at være som den skulle, nemlig sammen med Christoffer! Jeg har valgt ikke at komme hjem før den 2. august (fremfor den 16. marts), og det betyder at to uger før jeg kommer hjem, flyver Christoffer til New Zealand, hvor jeg allerede vil være. Her har vi valgt at se nordøen og derefter tager vi hjem til Danmark sammen. Det er super dejligt at have en dato på hvornår jeg ser ham igen!
Derudover går mine udvidede rejseplaner selvfølgelig også til sydøen af New Zealand, men også et smut til Bali forinden.
Nu til de aller nærmeste rejseplaner: ROADTRIP sammen med mine Travel Ladies, min søde hollænder Marleen og skønne australier Megs! Vi har lejet en bil med et telt på taget og så kører vi ellers fra Sydney til Great Ocean Road og til sidst ind til Melbourne på i alt 14 dage! Efter denne roadtrip går vi alle hver vores rejseveje inden vi forhåbentlig ses i Europa engang!
Jeg kan slet ikke vente med at se noget mere af Austalien og jeg er så glad for at jeg får muligheden for en rigtig roadtrip, det havde jeg ikke regnet med da jeg tog hjemmefra!
Det har været en speciel men god tid her i Manly. Jeg har været igennem en del og jeg er bestemt blevet udfordret, men det har kun givet mig mere viljestyrke, og jeg er mere end klar på nye udfordringer. Jeg har været super glad ved at arbejde ved både The Hotdog Man og Manly Guesthouse. Det har været skønt at have en pause fra hostels, få lov til at sove i en ordentlig seng og have et rigtigt køkken og badeværelse.
Manly er et slut kapitel og jeg er klar til et nyt :-)
- comments
Mor Leth God tur Julle :-)
Doris Mortensen Hej søde Julie Jeg kan forstå du ikke kommer hjem foreløbig, med det er til at forstå, da alt det du skriver om, lyder super dejligt. Det er også bare om at se så meget som muligt når du nu er afsted. jeg følger dig på FB. Men det er skide irriterende at du skriver så meget på engelsk. ØV. Men du må jo oversætte når du kommer hjem. Her er alt ved det gamle, vejret er lidt træls det regner igen og igen, vi har lige haft en dejlig weekend med sne, men nu regner det igen. De melder dog frost igen til weekenden. Vi glæder os til at se dig til august. Mange kærlige hilsner Doris og Laurids
getting-out-there-julieleth Hej I to! Tusind tak for den søde besked! Ja, jeg tænkte jeg lige så godt kunne se noget mere, nu jeg alligevel er på denne side af jorden, og samtidig har tiden til det :-) Vejret her kan også svige en del, men heldigvis hverken sne eller frost. Men jeg glæder mig bestemt også til at se jer til august, mange knus :-)