Profile
Blog
Photos
Videos
Idag har været store elefantdag, vi har haft en fantastisk dag i elefantpark. Smukke, blide - eller måske rettere tamme og venlige - elefanter fra Sumatra, der er blevet transporteret til øen og nu udgør en sund og livskraftig flok på omkring 25 elefanter, hvoraf de tre blev født på Bali i 2009. Der har aldrig levet elefanter på Bali før, og parken er den manifesterede vision af et paradis for de truede dyr, hvis levevilkår på Sumatra er forsvundet med den hæmningsløse rydning af 80 procent af Sumatras regnskov. Så baggrunden for stedet er rigtig sørgelig, der burde ikke være brug for et reservat for elefanter, uanset hvor velindrettet og behageligt det måtte være. Men det er en realitet at elefanten udryddes gennem fjernelse af levevilkår eller ligefrem drab, fordi den i sin desperation efter mad søger vilkårligt, også på menneskenes marker.
Men her på Bali har foretagsomme og visionære folk skabt et Helle, et elefanternes Nirvana. Og en skamstøtte for menneskenes udnyttelse og erodering af regnskovene.
- comments


