Profile
Blog
Photos
Videos
Flyveturen til LA tog i alt 9 timer og gik forholdsvis fejlfrit. Så snart der var amerikansk jord under vores fødder, steg sikkerheden og kontrollen i lufthavnen markant. Vi blev derfor stillet en del spørgsmål ang. vores formål med turen, herunder skulle Mathias redegøre for hele ruten og byerne vi skulle besøge. Efter ankomsten måtte Michael og Mathias vente på Krogs ankomst et par timer efter. Vi fik derfor hentet lejebilen, der var en sort Toyota Highlander fra 2013. Ved en elleve tiden sad vi alle tre i bilen og var parat til at starte vores roadtrip. Vi kørte mod Beverly Hills og fik beundret det dyre kvarter. Efterfølgende vente vi retningen imod highway one, San Francisco. Vi kom forbi Malibu-Beach, og gjorde første holdt på en parkeringsplads - der var et par stomic-issues der måtte gå ud over kantstene da toiletter ikke var at finde. Vi kørte et par timer mere og endte med at holde ind i vejkanten og fik vores nattesøvn i den kolde bil. Tidligt næste morgen vågnede vi da beboerne i LA var stået op, og bilerne passerede os. Vi fik startet morteren og kørte mod
Big Sur. Ruten op langs Highway One byder på utrolige udsigter til havet på den ene side og bjergene på modsatte. Specielt ved området omkring Big Sur var der mindeværdige udsigter. Efter at have kørt hele dagen ankom vi til San Francisco og kørte ind mod centrum af den store by. Efter at have kørt på de stejle veje (30% hældninger), fik vi spist lidt aftensmad og fandt hurtigt et hotel, hvor priserne var væsentlig dyrere end det vante i Sydamerika - dog var renligheden og kvaliteten også bedre i USA.
Næste dag bød på en køretur rundt i byen og ned mod havnen for at få bestilt en tur til den kendte fængsels ø, Alkatraz. Alle ture var dog booket, og næste ledige ville være efter tre dages ventetid. Derfor kørte vi over Golden Gate Bridge og så udsigten på den anden side. Ved aftenstid begyndte vi at gøre os kampklar til en bytur. Dette foregik med en ordentlig røvfuld Coronaer samt et læs Budweisers. Da vi langt om længe kom ind til byen, fandt i vi ud at byen allerede lukkede kl. 02.00, så vi pregede en taxi og tog tilbage igen. Her kørte vi med en utrolig flink chauffør der gav os en billig medlidenhedspris på turen hjem. Næste morgen stod programmet på Yosemite National Park og efterfølgende Reno. Vi regnede med at være i Reno hos Mathias' Onkel ved en 21-tiden, men det skulle vise sig at være en fejlvurdering. Yosemite var en rigtig flot park, fyldt med en masse skøn natur. Umiddelbart efter vores sightseeing kørte vi nordøst for at komme til Reno. Efter ca. 1,5 times kørsel måtte vi dog vende om, da vores rute var vinterlukket. Med høj fart på bilen kørte vi tilbage og tog en ny rute. Vi kørte igennem en by med hastigheden 65 MPH - man måtte kun køre 35 MPH. Kort efter drønede en blinkende politibil efter os. Vi blev holdt ind til siden og måtte forklare betjenten at vi blot var tre uvidne danskere. Han var meget kortfattet, men vi slap med en advarsel - resten af turen gik i et mere fornuftigt tempo.. Da klokken slog 03.30 ramte vi langt om længe destinationen, Mule Deer Dr. 225 (Onkel Henriks hus).
Der var redt fint op til os i det store hus, så vi røg direkte i seng til næste dag kl. 11 hvor vi tumlede op af sengene. Vi fik hilst på Henrik og spist morgenmad. Bagefter tog vi til Lake Tahoe og så den store sø og de omkringliggende bjerge. Da vi kørte tilbage blev der spillet basket i baghaven, og om aftenen fik vi udvekslet historier med Henrik og hørte en masse guf om USA.
Dagen efter besluttede vi os for at tage op til Mountain Rose for at stå på ski. Selvom vi befandt os i ørkenlandskab og solskin gik der kun halvanden time, før vi med lejede ski og stave, befandt vi os foran skiliften. Eftersom at Michael er det man må betegne som 'rookie' indenfor skifeltet, startede vi på de mindre løjper, så også Mathias og Kristoffer, der begge har prøvet at stå før, kunne få følingen tilbage i benene. Efter et par timer var det tid til de større løjper. Der var et stort udvalg af sorte (sværeste grad af løjper) og vi var opsatte på at prøve dem alle. Dette lykkedes da også, til trods for diverse skældsord og mindre slåskampe med sneen fra hr. Kristensens side af.
Da mørket var ved at snige sig på var det på tide at vende snuden hjemad til Onkel Henriks hus.
Henrik bød om aftenen på middag på en restaurant inde i Reno kaldet Chili's. Her fik vi alt hvad vi kunne spise og et par øller oveni, der skulle hjælpe på de efterfølgende timer den aften, da den stod på bytur a'la Reno. Dog uden Henrik, der venligt havde tilbudt at hente os når vi tidligt næste morgen var klar til at tage hjem. Det var en vellykket bytur, hvor vi brugte det meste af aftenen på et af de store kasinoer, hvor spil som blackjack og 'craps' var blandt favoritterne.
Da vi vågnede dagen efter var der igen lagt planer for hele dagen, og selvom vi alle havde glædet til denne dag, kunne vi godt have undværet at det skulle foregå med tømmermænd, da hele eftermiddagen stod på pistolskydning ude i ørkenen. Det hele forløb heldigvis bedre end forventet og da aftensmaden, i form af pizza og øl, senere var fortæret kunne vi alle læne os tilbage og sætte dagen i 'mandens tegn'.
- comments