Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag d. 2 marts
En, to, tre, fjerde seng er vi nu nået til. Vi ankom til Merida og var trætte efter en lang køretur, så efter lidt mad var det på hovedet i seng. Alle pigerne har fået deres egen afdeling, så vi roder en masse! Det er et rigtig hyggeligt hostel med mange andre backpackere, salsatimer, ligger i centrum og så er her pool:) Søndag tog vi på rundtur i byen og var på marked med en dejlig frugtafdeling. Vi var også kulturelle - vi så en masse maya skulpturer på et antropologisk museum. Mandag kunne man selv vælge hvad man ville lave, men da vores nye guide Alberto er meget eventyrlysten foreslog han os at tage ud til nogle grotter hvor man kunne få ført sin indre actionman ud i livet. Så det var vi en hel del piger der gjorde. Vi tog med offentlig transport derud - lidt af vejen foregik i en rumlebus hvor jeg måtte sidde på en skammel i midten af pigerne. Da vi ankom til grotterne, fik vi valgmuligheden for at tage den "lette" eller den ekstreme tur. Da jeg hverken er glad for mørke eller små rum var det et nemt valg for mig. Heldigvis er jeg ikke den eneste kylling, så vi var fem piger på den lette tur og de resterende seks og vores guide tog den ekstreme. Vi blev ført ned ad en lang stige og ind i mørke. Vores guide forstod ikke engelsk så nogle fik øvet på deres skole spansk. Heldigvis er de meget erfarne. Det var deres forfædre der i sin tid opdagede grotterne og de har ført traditionen videre og viser folk disse utrolige steder - så sent som i lørdags klatrede et mexicansk par ned i en af grotterne for at få taget deres bryllupsbilleder.! En af guiderne har været dernede hver dag i 8 år, så han hoppede rundt i hans badesandaler og snoede sig gennem hullerne, mens vi andre kæmpede bare med at få fodfæste. Nå men der var tre af disse grotter. Den som vi var inde i var helt fantastisk og havde mange lev fra mayaerne. B.la. krukker og sten, hvor de har samlet drikkevand og lavet mad. Mayaerne har boet nede i disse grotter 40 meter under jorden hvor de har klaret sig med fakler. De kunne bo helt op til 2000 mennesker i en grotte.
Selvom guiden sagde at vores tur var den lette, var vi alle enige om at vi blev udfordret nok. Vi kurede ned ad en stejl væg, kravlede på glatte sten og gik langs meget stejle kanter. Vi så flagermus, drypsten og en masse sten der var blevet formet som en pelikan, alien, og en løve. Jeg synes det er imponerende at der overhovedet er nogle der kan finde sådan nogen steder.
Om aftenen tog vi i byen, da vi skulle fejre Kamillas fødselsdag. Vi var da kun seks der begav os ud i det vilde natteliv, men vi havde det sjovt! Idag har vi fri, så der bliver vasket tøj, hygget og pakket så vi imorgen kan drage videre.
- comments