Hej Alle

Siden sidst har vi bare hygget os og solet. Dette har foert til at vi begge er godt afslappet, og Lars er derfor begyndt at snakke meget i soevne. Hvilket er utrolig underholdende! En nat vaagner jeg ved at Lars klasker en haand i hovedet paa mig og udbryder "Lig stille!" "Lig helt stille!". Jeg var overbevist om at det var et dyr og kunne ikke ligge stille ret laenge, jeg satte mig op i sengen og boerstede "dyret" vaek. Jeg bad Lars finde lommelygten saa jeg kunne se om der var noget. Da det tog ham utrolig lang tid spurgte jeg hvad han lavede hvorefter han sagde "olierne, olierne skal ligge her paa hver sin side af en". " Jeg skal ikke bruge nogle olier! Jeg skal bruge lommelygten skat!" Udbroed jeg. Efter lidt tid spurgte jeg igen hvad han lavede, hvorefter han sagde "Passet, passet skulle ligge her". Her er det min taalmodighed ved at vaere brugt op! Jeg proevede tydeligt at forklare at jeg hverken, behoevede olier eller pas, men blot lommelygten. Til sidst fik jeg lommelygten, men der gik ikke laenge foer Lars sagde "Hvad skal du bruge lommelygten til?". "Men der var et dyr der kravlede paa mig!" sagde jeg. "Det kan jeg ikke huske" Lars faldt hurtigt i soevn, men jeg grinte og grinte :) Om morgenen havde vi det rigtig sjovt over denne episode :)

Vi valgte i mandags d. 25 januar, at tage op til Lela Beach for at finde en lidt mere oede strand som var mindre turistet end Palolem, men det viste sig hurtigt at vaere et daarligt valg. Hele omraadet omkring stranden og et godt stykke ind i fastlandet viste sig at vaere en lille gennemsyret russisk luksusturist lomme. Vi tog den lokale bus fra Palolem 40 km op til Margao hvorefter vi fik en lille tuk-tuk til at koere os de 20 kilometer tilbage mod syd som er noedvendigt for at komme ned til Lela beach. Chauffoeren tog os helt ud til strandkanten hvor der var meget smukt og leakkert, men vi opdagede hurtigt at det paa ingen maade lignede hvad vi havde forestilt os. En lille samtale med ejeren af den naermeste strandrestaurant bekraeftede hurtigt vores stigende frygt. Det var ikke muligt at bo ved stranden, medmindre man indlogerede sig hos et af de store luksus hoteller.

Vi opgav dog ikke helt vores soegen, men valgte i stedet at fokusere paa at finde den juveler som vi vidste havde butik et sted i naerheden af stranden. Gaaturen med fuld oppakning fra stranden og ind til den naermeste by foeltes som en mindre oerkenvandring, men vi var saa heldige at komme forbi en lokal saelger som solgte sukkerroejuice. Manden havde sin egen lille vogn hvorpaa han havde monteret en stor benzindreven presse. Pressen blev sparket igang og ind roeg to hele sukkerroer. Efter foerste tur igennem pressen blev roerrene boejet paa midten og imellem de to ender placerede saelgeren et par limefrugter foer roerrene igen roeg i pressen. Saften blev opsamlet i et baeger og siet med is foer vi fik den friske laeskedrik. Det smagte herligt i den staerke varme. Det var meget soedt, men samtidigt friskt paa grund af limen. Efter vores leaskedrik ankom vi kort tid efter til St. Andrews Juwelvry. Paa dette tidspunkt havde vi allerede besluttet os at tage tilbage til Palolem, men besoeget hos Juveleren kraevede at vi tog en overnatning paa et naertliggende hotel. Grunden til besoeget hos juveleren var, at mine foraeldre skulle have lavet en oereing, som de havde mistet derhjemme, og dette ville tage et doegns tid. Vi kom ind i deres dejlige koelige forretning med aircondotion. Her viste de os alle deres gamle antikke smykker (som faktisk hverkan maa saelges, koebes eller foerwes ud af lander) De var utrolig smukke! De havde ogsaa en masse ting som ikke var til salg og de lignede bare kronjuveler!

Efter dette gik vi ud for at finde noget mad og bagefter gik vi i seng. ved 11-tiden ringede min telefon 2 gange, men vi sov, saa ingen af os tog den. en halv time efter stod manden fra juveleren og bankede paa vores hotel doer. Deres chef var kommet og ville gerne se os. Da vi kommer dernec sidder der en ret stor mand i sofaen og ryger vandpibe.

Naeste morgen, da vi kommer for at hente oreringen, faar vi morgenmad og dejlig groen te, for oreringen er ikke helt faerdig. Da vi har faet oreringen faar han sin chauffoer til at koere os til palolem beach, hvilket var rigtig rart, da det ellers vile tage os et godt stykke tid!

Nu er vi igen paa palolem beach, hvor vi skal vaere indtil vi skal med toget til Delhi d.3 februar.