Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag D. 23
Vi tjekkede ud fra vores hostel og ind på et nyt længere nede mod vandet. Bedre udsigt, renere, bedre bad og til samme pris ;) så gik vi op til et udsigts punkt på en høj bakke hvor vi kunne se bjergene med sne på, hele kaikura peninsula og det knald blå hav. Da vi kom tilbage spiste vi frokost og gik de få meter ned til stranden hvor vi solbadede og slappede af stort set resten af dagen. Kaikura er en dejlig lille by som ligger så smukt og putter sig mellem bjergene og havet. Her er rart at være! :)
Søndag tjekkede vi ud og begav os på en vandretur rundt om kaikura peninsula. Vi gik over bløde bakker og langs kysten i bagende sol. Vi nød udsigten og så også en masse fugle og sæler. Turen varede 4 timer. I kaikura igen fik vi lidt koldt at drikke og kom med en bus kl 16 mod Christchurch. Her tjekkede vi ind på "jailhouse" kl 19, som viste sig at være et gammelt fængsel som lukkede i 1999. Vi fik en celle til 10 mand. Det var virkelig et fint hostel. Lækkert køkken, og højt til loftet og gangene i 2 niveauer rundt langs væggene var beholdt så det var en mega fed stil og atmosfære. Selvfølgelig var der også tremmer for vinduerne og en stor port som indgang. Vi tilbragte aftenen i fængslet og legede indsatte ;)
- comments