Efter en kort mellemlanding i El Salvador, er vi nu landet i Honduras. Det var egenligt ikke meningen at der skulle gå så lang tid i mellem disse blogindlæg, men det er nu en gang sådan, at tiden går meget hurtigt, når man har det sjovt, og hver dag er overfyldt med oplevelser.

Siden sidst har vi kørt Californien rundt i vores Dodge Journey, som vi, trods en med tiden underlig lugt af død gnu eller surt tøj (formenligt vores eget), kom til at holde meget af. Man starter ved 1, så det gjorde vi. Fire dage op ad highway 1, med lange øjne efter alle de gode surfspots vi kørte forbi. Tungen lige i munden pga. alle de vilde nålesving med mange 100 meter lodret skrænt på vores venstre hånd.

Vores den gang nyindkøbte telt sparede os en masse penge, da hosteller og moteller er noget dyrere end camping.

I San Francisco endte vi alligevel i nogle gamle militærvillaer omdannet til hostel ude i skoven ved Golden Gate National Recreation Area, et stort naturområde lige på den anden side af Golden Gate Bridge, som eftersigende skulle være stedet Mountainbiken blev født. Vi lejede selvfølgelig nogle cykler bare for at kunne sige at vi har cyklet i mountainbikepioneerenes hjulspor. Ellers gik tiden i San Fran med virkelig at være tourister... City Sightseeing, Alkatraz, Cable Car, Rocket Boat, WWII u-båd, Paintet ladies. Alt sammen smukt, spændende, vildt, sjovt, facinerende og lærerigt. Så kan der sættes flueben ved det.

San Francisco blev også byen hvor vi alle blev ejere af Longboards. På vejen op ad highway 1, så vi dem i alle de byer, vi gjorde holdt. Så da vi nåede San Francisco, blev vi simpelthen også nødt til at joine klubben af Longboardere. At vi så også skal bære rundt på de ekstra kilo er bare en del af oplevelsen.

Fra San Francisco kørte vi ned igennnem silicon valley for at se hvor verdens største computernørder svømmer rundt i deres pengetanke. På Apples hovedkontor kunne man ikke røre en mur uden at sætte alarmerne igang. Vi havde hørt rygter om en "tabt" Iphone 5, men vi fandt den desværre ikke.

Næste stop var Yosemite nationalpark, men inden vi nåede der til, tog vi en overnatning på en tilfældig, tom campingplads, ved en tilfældig sø. Vi vågnede til en smuk solopgang over søen, og før vi kunne nå at pakke teltet sammen kom en amerikaner af mexikansk afstamning kørende i sin pickuptruck med kæmpe grill ( som i kombineret to kulgrill, en gasgrill, gasblus og brødluner) og en top tunet, nyrenoveret vandscooter på slæb. Selvom han og hans venner virkede en smule mistænksomme af udseende, viste det sig at de bare var utroligt gæstfrie drengerøve. Vi blev og grillede og prøvede alle vandscooteren, både som føre og som passager på den hjemmelavede ring. Utrolig gæstfrihed og vanvittigt oplevelse! Dejligt at vores store skepsis kom til skamme.

Et kort stop ved et vandfald hvor mikkel lavede sit første Pocahontashovedspring. Vi har det på film. Nå ja, vi har alle købt et Go Pro Hero kamera, så om et år eller to udkommer Sigter godt, men rammer skidt i en biograf nær dig.

Vi havde 5 overnatninger i Yosemite hvor to af dem var ude i The Wilderness. Vi gik 40 km på 3 tre dage med stor oppakning og steg til over 3 km's højde, så vi endte med at sove oppe ved sneen. Der skulle være en del bjørne i området, så alt mad skulle låses ind i bearboxes om natten, men vi var desværre ikke så heldige at nogen. Til gengæld fik vi set sequoiatræerne, som er verdens største.

Fa Yosemite kørte vi til VEGAS!!! gennem death valley, hvor vi alle fik lov til at smide et par liter sved. Vi løb tør for vand efter tyve minutter og blev nødt til at hoppe ind i bilen til en af verdens bedste opfindelser: aircondition. I hvert fald når man befinder sig 83 meter under havets overflade på en slette af salt og sand i USA hvor alle stednavne er inspireret af døden.

I VEGAS!!! var MIkkel ikke gammel nok til at lege med, men vi fik alligevel snydt systemet til en aften med Craps og gratis drinks. Vi boede på The Strip og fik set Cirque du Soleils show Love, der er bygget på genproducerede Beatles numre og et andet show der skulle være det bedste vegas Show med showdansere, tryllekunstner, divaer, croonere og akrobater.

Vi droppede den lange køretur ud til grand canyon og så i stedet Hoover Dam, som består af en kvart million kubikyard beton og som en gang var verdens største dæmning.

Vores 2. sidste stop var Banana Bungalow, med beliggenhed direkte på the Pacific Beach i San Diego. Her stod den på fest, surf og mere fest. Vi så San Diego Chargers smadre Kansas Chiefs i en 4 timer lang NFL kamp. Med 62.000 tilskuere, god stemning, fyrværkeri og NFLs eftersigende pæneste cheerleader. Vi endte med at forstå reglerne, og er blevet lidt bidt af det der amerikanske fodbold, hvor de næsten aldrig bruger fødderne.

I den helt anden ende af spændingsskalaen fik vi også set en baseball kamp, som nok må sige at være et af verdens kedeligste spil. 3 homeruns på 3 timer og ellers bare bolde, der aldrig blev ramt. Til gengæld var de gode til at kaste. Omkring 95 mph var farten på et kast. Vi blev enige om, at det havde været sjovere, at se dem i en sneboldkamp.

San Diego bød også på delfinshow og spækhuggershow i Sea World. Vi endte hele tiden i soak zonen, så det blev en meget våd dag. Hvis nogen af jer der ude tænker at tage forbi Sea World en gang i fremtiden, kan vi anbefale, at man ser pingvinerne og isbjørnene før alle showene, hvor dyrene er trænet til at sprøjte vand i hovedet på én. Hverken nord- eller sydpolen er sjove at besøge i gennemblødt tilstand.

Tilbage hvor vi startede, og sidste stop på vores californiske roadtrip var L.A. Vi brugte dagen i Universal Studio og aftenen på Venice Beach. Næsten ingen kø i Universal Studios gjorde dagen lidt sjovere.

Nu står den på dyk i Honduras. Hyg jer der hjemme