Vi ankom igaar til Fiji sent paa aftenen, men vi var alligevel heldige allerede at faa bestilt en island-hopping tur til i dag, saa vi ikke skulle tilbringe alt for meget tid paa hovedoen, der eftersigende ikke skulle have den samme skoenhed og charme.

Dagen startede derfor tidligt, da vi skulle finde ned til havnen for at komme med faergen. Heldigvis var det ikke det store problem, da der gik busser non-stop. Disse busser mindende mest af alt om gamle forraadnede traekskure paa hjul. De var i en saadan tilstand, at man selv ikke i en korrupt polsk synshal ville kunne betale sig igennem synet. Men folk paa Fiji tager til takke med det de kan faa, saa det har vi valgt ogsaa at goere mens vi er her.

Vi kommer saa paa faergen og bliver derefter fragtet ind til oen af en lille gammel traebaad. Da vi saa kommer ind til selve oen, bliver vi modtaget ligesom om vi var med i en film. Der stod en gruppe fiji'er og sang en velkomstsang til os, hvorefter de hver isaer hilste paent paa os. Det kalder jeg gaestfrihed, men nu lever de selvfoelgelig ogsaa af de penge turismen bringer.

Og selvom det snart bliver en kliche fra min side, saa vil jeg endnu engang sige at jeg er kommet til paradis. Man bor ned til stranden, vandet er krystalklart, der er masser af palmer med haengekoejer imellem og saa er fiji'erne det gladeste mennesker i verden. Og det er faktisk baseret paa en reel undersoegelse af Oxford University! De smiler, de er glade og man faar virkelig foelelsen af at de virkelig er saadan.

Dagen gik egentlig med at slappe af og lave lidt armbaand af flettede palmeblade, saa der skete ikke det store indtil aftensmaden. Den blev lavet paa traditionelle Fiji-manerer med en ovn under jorden, der bestod af braende, sten, palmeblade og saa selvfoelgelig maden :) maaske ikke superhygiejnisk, men det blev nu egentlig meget godt. Der var bare lige det at det ikke var tilladt at spise med bestik, da man efter deres traditioner spiser et saadan maaltid med fingrene. Saa selvom jeg hjemmefra har laert at det kun er det der kan flyve man maa spise med fingrene, var jeg her noedsaget til at spise kylling, lam, fedtet arbourgine-snask, coleslaw etc. med fingrene, saa jeg til sidst var fedtet optil albuerne. Heldigvis var jeg ikke den eneste :)

Efter maden stod den paa Buladans med The Bula Boys (der kommer billeder og film af det), der baade involverede ildfakler der blev kastet rundt og mange andre underlige danse-moves, der helt sikkert skal proeves af paa de danske dansegulve, naar vi engang kommer hjem. Vi var nemlig saa heldige at komme op paa scenen for at blive instrueret i alle dansene for derefter at skulle danse dem foran alle. Tak skal i have Bula Boys :) jeg elsker jo at goere mig selv til grin foran et stort publikum :)

Inden sengetid stod den paa en hellig ceremoni, der kun bliver hodlt en gang om aaret. Den bestod i bund og grund i at hellige deres Gud for derefter at fejre ham med lidt Cava. Og nej, cava er ikke spansk vin, selvom det deler samme navn. Cava er lavet paa en eller anden rod og de smager egentlig mest af vand med jord i. Det lyder maaske ikke som det mest behagelige at drikke, men der er det ved cava at det har en euforiserende effekt, hvilket vi foerst fandt ud af senere paa aftenen. Det hele startede nemlig med en meget tynd cava, da alle skulle have lidt og de ikke ville goere turisterne 'skaeve', men hen paa aftenen endte Mark og jeg med at sidde som de eneste udefra sammen med 10 fiji'er og drikke den ene skaal cava efter den anden. Og som man nok ville sige, hvis man var cava-junkie, saa var det vi fik der det gode s*** :)

Da Mark saa paa et tidspunkt spurgte mig, om jeg heller ikke kunne maerke mine ben laengere besluttede vi os for at traekke os fra selskabet. Saa med et stort smil paa laeben lagde vi os til at sove i haengekoejerne nede paa stranden. Og nu ved vi hvorfor folk fra Fiji er de gladeste i verden -svaret er Cava :)

Det skal dog lige siges, at det ikke er skadeligt for kroppen!