Profile
Blog
Photos
Videos
Eat, Dive, Sleep - Repeat.
Verden er bestemt ikke af lave. Her på den lille solskins ø er tiden gået med dykkerteori og praktiske ting. Har besluttet mig for at forlænge mit ophold på Koh Tao med en ekstra måned. Det vil sige at New Zealand ikke kommer til at blive en realitet i denne omgang.
Har færdiggjort mine circuit skills i dag, som vil sige at jeg har lært at demonstrere forskellige øvelser som man laver med Open Water og Advanced kurser. Jeg er lige nu oppe på de 60 dyk, men har ikke fået dykket så meget de sidste par dage dels pga. at øen lige nu er overbooket med folk, som kommer fra Full Moon og dels fordi jeg de sidste dage har været lidt småsløj. Man glemmer hurtigt at man skal drikke dobbelt så meget vand, som man normalt skal når man dykker.
Øen her er godt lille, men den har skam stadig sin charme. Når vi skal i 'byen', som hedder Sairee, behøver vi kun at gå i 10 min, og så står det for det meste på pubcrawl på barer som Fishbowl, Maya bar og Lotus. Alle sammen steder med ildshow, laughing gas balloner og buckets (1.l spande med vodka og redbull). Ikke altid en god blandig med dykning, men på sådan en lille ø som denne, er det svært ikke at være social.
Lige nu bor jeg stadig på Crystal resort i min lille bungalow med min roommate Carina som er fra New Zealand/Sydafrika/Australien. Det er ærlig talt et skod værelse og sengen er urimelig dårlig. Har intet varmt vand, eller køleskab, så kan forhåbentligt være heldig og finde et sted at bo snart.
Har ellers brugt tiden med at grovhygget mig med de andre DMT's, her er mennesker fra overalt i verden. Vi har især mange canadiere, franskmænd og englænderne, så man får én på den kulturelle.
Billedet er fra et af mine dyk med Mads, som tog billedet da vi dykkede ved vraget, som ikke ligger mere end 10-15 min. herfra i båd.
- comments
Mutti Eat dive sleep repeat fed overskrift :-) Lyder helt fantastisk.. skønt billede Freja. 1 liter spande af vodka og redbull så skal der indtages mindst 2 liter VAND,,,,,
Freja Du har jo evigt ret muts, bare rolig. Jeg er på vandvognen!
Mutti Kan vi ikke snart få lidt flere billeder og en opdatering fra den lille dykkermus