Profile
Blog
Photos
Videos
Efter et par timers rejse i Mexico Citys metro og bus (hvor de viste Mission Impossible 4 på spansk!!!) endte jeg i den vild flotte bjergby, Tepoztlan, hvor jeg selvfølgelig glemte at tage billeder.
Jeg blev bedt om at købe min egen mad til mit ophold i landsbyen Huehuecoyotl, så med 2 æbler og 2 pærer tog jeg en taxa til den lille landsby.
Her havde jeg en aftale med danskeren Pernille Nash, der har været fra landsbyens spæde start for over 30 år siden. Det lille samfund kører usandsynligt godt med egen urtehave, kompostbunke og genbrugssystem.
Jeg sidder her nu (d. 9 januar) på min anden dag og har egentlig ikke udrettet så forfærdeligt meget - jeg venter på, at en mand, Odin, kommer tilbage fra Mexico City. Han har nemlig en workshop med permakultur, økologi og andre spændende ting, hvor jeg måske kan få lov at arbejde lidt.
Så lige nu ved jeg ikke hvor lang tid jeg vil bruge i Huehuecoyotl, det hele afhænger af, om jeg kan få noget at tage mig til :)
I dag, d. 10/1 tog jeg ind til byen for at besøge den lokale pyramide, det virker som om, atdet er sådan noget man skal have i Mexico for at være en ordentlig by.
Skidtet ligger over 400m oppe på et bjerg, så det var en åndssvagt irriterende klatretur og selve pyramiden var lidt antiklimaks, men udsigten var sindssygt fed. Efter 10 minutter i stilhed og med episk udsigt kom hele byens folkeskole på besøg, og mindsandten om ikke alle ungerne havde telefoner der kunne spille teknomusik. Men alt i alt var det mere end hele turen værd :)
I dag fik jeg også snakket med Odin som har et job til mig - der skal bygges noget mur, og det så ikke ud som om han var videre imponeret af min kropsmuskulatur, men vi aftalte at se på det.
- comments