Profile
Blog
Photos
Videos
De sidste par dage har vi brugt på et hostel ude i junglen, for at kunne opleve det fantastiske Semuc Champey, som er nogle turkis naturskabte pools, midt ude i junglen. Vi sov under taget, med tag over hovedet, men det var egentlig udenfor, hvilket betød mange myggestik, men fantastisk udsigt. Herfra tog vi en dagstur ud til Semuc, hvor vi måtte splitte op, da Thilde desværre stadig var syg. Kirstine og Sille tog derfor med en guide ind i nogle grotter, hvor vi svømmede og klatrede rundt med et stearinlys hver som eneste belysning. Det var en mega vild oplevelse at bevæge sig rundt i de kulsorte grotter og kunne høre at der var vandfald lige ovenover én! Thilde havde i mellemtiden Semuc Champey helt for sig selv, fordi hun ankom før alle andre turister. Det var fantastisk at sidde og høre alle dyrene og de små vandfald og bare nyde stilheden. Inde i Semuc Champey trekker man til et punkt, hvor man kan se ud over alle de 6 "pools". Sille og Kirstine kom senere ud til Semuc, hvor de slidede fra pool til pool. Det gjorde ondt i røven. Efter en dag ved Semuc, tog vi sammen tilbage til vores hostel, hvor vi nød stemningen. Det var et hostel med fællesspisning om aftenen i form af vegetariansk mad og jungle-yoga om morgenen og aftenen. Vi sad med en kaffe eller en juice og gyngede på træterrassen med den fantastiske udsigt over junglen og lyden af floden i baggrunden. Et sted, hvor man sagtens kunne have brugt mere end to overnatninger, men vores tidspressede skema førte os videre til Flores, en lille ø, som vi nu bor på. Livet er godt.
- comments
Lene Hvor er der smukt.. og det vand er da lige til at springe i. Håber du er ved at være ovenpå igen, Thilde. ....og Kirstine, skriv eller ring lige, når du kan komme til det igen, da jeg gerne vil høre lidt om, hvordan det går med alle dine sår. Knus fra den bekymrede mor