Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle. Vi har nu efterhånden været i Guatemala i 10 dage. De første par dage brugte vi i Antigua, som er en virkelig hyggelig by lige udenfor Guatemala City. I Antigua brugte vi bare dagene på at chille rundt, vaske vores virkelig beskidte tøj og besøge en masse hyggelige caféer og butikker. Fra Antigua tog vi videre mod det sindssygt smukke vulkankrater lago Atitlán, hvor vi bor i byen San Pedro. Her har vi nydt solen indtil klokken 16 hver eneste dag, hvor vejret skifter til styrtende regn. En af de første dage var vi på kaffetur på vulkanen San Pedro. Vi var kun os tre og en virkelig speciel guide, der viste os de forskellige typer kaffebønner og fortalte os om processen. Baristaen Thilde vidste selvfølgelig en hel del i forvejen, men det var spændende at se hvor Baressos kaffe kommer fra. Udsigten fra vulkanen var tilmed helt utrolig smuk, og man kan sagtens sætte sig ind i hvorfor Lago Atitlán bliver kaldt en af verdens smukkeste søer. I San Pedro er vi også stødt på 4 vildt søde danskere, som vi har været sammen med et par dage, hvilket har været rigtig hyggeligt. Thilde er desværre blevet ramt af en slem omgang halsbetændelse og har derfor været overladt en del til sin sovepose og Harry Potter de sidste par dage. Det har også betydet at vi er blevet nødt til at blive i San Pedro lidt længere tid end forventet. Sille og Kirstine har brugt tiden på at lave yoga og sejle i kajak, men vi har også fået set en del film! Med Thilde i bedring er vi derfor nu mere end klar til at rejse mod Semuc Champey imorgen.
- comments
Trine Gisselmann Andersen Vi vil have nogle flere kajak- og yogabilleder!!! Smuk sø og smukke piger :-) Vi tager til Odense i dag, hvor Anders og jeg besøger Mathias og siger tillykke på forskud. Vi hilser fra den store verden. God bedring til Thilde. Knus fra Mutzi på Vesterbro
Lotte Hej I tre berejste tøser. Hvor ser I dog godt ud, ligesom verden omkring jer ser spændende og dejlig ud. Dejlig billeder og god tekst, godt skrevet..... Svært at se, hvem af jer der skriver - mon ikke I skiftes?Dejligt at Thilde har fået det bedre, og at I nu kan rejse videre. Sommeren er i disse dage over DK. Op til 28 gr og der varsles torden i nat ml tors og fredag. DK er også lidt i koma over, at Lars Løkke har købt tøj for 152.000kr på partiets konto, heriblandt 8 par boxershorts....... Ikke det syn man lige har løst til at have på nethinden:-)) Gæt hvordan det er gået med hans bilag. Om under en måned er der knusende krammer til jer, og vi glæder os, men sug nu al den nektar ud af de smukke blomster som I kan og nyd det i fulde drag. Og Sille og Kirsten: kys lige Thilde fra hendes mor:-)) Knus til jer