Profile
Blog
Photos
Videos
Vi havde 2 overnatninger i Canoa, som er en fantastisk by. Desværre var vi mere end uheldige på de få dage, vi var der. Sille har fået stjålet sin telefon, så nu har vi kun Thildes tilbage, hvis I skal have fat på os. Kirstine var så uheldig at få et surfbræt i hovedet og måtte derfor straks på sygehuset i den nærliggende by for at blive syet i sit øjenbryn. Der var vi også dagen efter, for at få det renset osv. Udover de oplevelser var Canoa en dejlig flække ved havet, hvor vi nød at opleve kysten fra en mindre turistet side. Vi mødte en masse søde mennesker på hostellet. Et hostel med hyggelig bar -og fællesområde direkte ned til den lækre strand, som vi benyttede os meget af. Turen gik derfra med en natbus til Quito, hvor vi ankom kl. 4 om natten - og måtte vente på en tom busstation i noget tid, før den første bus ankom og vi tog mod Mindo. Vi blev (endnu engang) fuppet og var derfor i en bus, der ikke kørte helt til Mindo, men holdte ved en afkørsel 12 km udenfor byen. Vi havde knap sovet den nat, og var slet ikke klar på at gå 12 km i bjergene. Så vi var heldige at få et lift på ladet af en bil, der satte os af i centrum af den lille by, Mindo.
- comments
Lene Jeg kan godt se, at det er en ordentlig flænge, som du har fået, Kirstine. Men så fik fik du også oplevet et hospital derovre. Ærgeligt med jeres ting, der blev stjålet, men det lyder som om, I tager de forskellige udfordringer "i stiv arm" (hvilket betyder, uden at flippe for meget ud over det.) Glæder mig til at se/høre mere om jeres næste oplevelser. Nå ja, og et stort tillykke med din fødselsdag, Thilde. Knus fra Lene
Ragnhild Madsen Det er jo en glæde at læse om jeres oplevelser. Jeg gyser jo en smule når jeg læser om jeres lift til Mindo. Og flængen ved øjet..... Godt at er nogle seje piger. Kærlig hilsen fra mormor og Finn i Hundested