Profile
Blog
Photos
Videos
Der har været nok at se til, men NU, tid til endnu et indlæg!
Planerne ændrede sig lidt siden mit sidste indlæg. Jeg fik hurtigt arrangeret en weekend tur til Dunedin for at besøge Allan og selv hente lækkerierne: Ét styks Yeti SB-66! og for de cykelinterreseret er den monteret med fandens til fine Fox fjedre, en slx gruppe og Mavic Crossride hjul.
Jeg ankom til Dunedin torsdag d. 24/1, hvor Allan samlede mig op ved bus terminalen og derefter røg vi direkte over til Kashi som importerer Yeti i NZ, fik sat cyklen nogenlunde op til mig og tog så ud og testede den lidt. Henover weekenden kunne jeg teste lidt forskelligt udstyr og setup, hvilket var super fedt, da jeg om søndagen så stod med en cykel der var som jeg ville have den. Fredag aften var Nitro Circus live show i byen, så det skulle selvfølgelig også tjekkes ud og det er noget af det VILDESTE jeg nogensinde har set. De backflippede alt hvad de kunne finde at backflippe, også nogen ting som viste sig ikke at kunne backflippes, og fyrede den derudover bare max af og fik geglet en hel vild stemmning op! Resten af weekenden stod ellers på at få kørt Dunedin, og omegns, spor tynde, samt få meldt mig ind i "jeg er blevet kørt i stykker af Allan Carlsen" klubben (tror vi ramte 15 timer henover de fire dage jeg var der + det løse), så jeg var godt ristet et par dage efter jeg kom hjem.
Tilbage i Queenstown har det stået på job start, og det virker indtil videre fint nok. Det er ikke verdens mest spændene job, men regner med at det kommer til at dække de fleste udgifter og så har jeg kun eftermiddags- og aftenvagter, så der er maaaaaaaasser af tid til at få kørt på cykel:) Ellers er tiden bare gået med det sædvanlige: cykling, cykling og cykling! Har fået luftet Yeti'en et par gange og fået set LIDT af alle de spor der er i området og de er sprøde! Var forleden på toppen af Coronet Peak. Det tog ca 2 timer at komme til toppen i 1600 m højde, men det var alt slidet værd, da den derefter stod på lange nedkørsler, på MEGA spor, til dem der ved hvad jeg snakker om:)
SÅ løb taltidskortet tørt - Der skal flyttes jord!
ARRIVIDERCI
PS. Dunedin har verdensstejleste gade, der kommer snarest billeddokumentation på et sæt tykke danskerstænger der besejrer den!
- comments