Profile
Blog
Photos
Videos
I RP lufthavn blev vi modtaget af Beckie. Det var et meget bevægende øjeblik. 33 år er mange år, men et varmt langt kram og adskellige tårer senere, var det som om det var i går, at vi tog afsked og lovede hi8nanden, at vi ville ses igen.
Beckie har utrolig mange planer for os. Hun vil vise sit land til os som vi viste hende Danmark for 33 år siden, derfor er der planlagt 3 ting den første dag:
Det geologiske museum i RP, fyldt med dinosaurusskeletter og fossiler fra Badlands, Bear Country som er en bjørnepark, indkvartering i bjergene hos Beckies søn Ty og hans kone Tati, afsluttende middag på en cowboyranch med efterfølgende cowboykonsert.
Vi når det hele, og da vi alle sidder i det smukke hus i skoven i Black Hills kommer Beckies datter Autumn, hendes mand og deres lille 4 ugeer gamle søn for at hilse på os. Det er fantastisk at møde disse mennesker, som er kørt ud i bjergene for at sige hej til os klokken 9 om aftenen. Denne første dag sammen med Beckies familie har været fantastisk, og vi ser frem til de næste dage, som vi er sikker på er fyldt med endnu flere oplevelser. I morgen skal vi se Badlands, Møde endnu en af Beckies døtre, se Fort Meade hvor akvalleriet holdt til i 1878, møde Beckies mand Greg og grille hos Ty sammen med flere af deres børn.
Billeder fra dagene er lagt i vores album
- comments