Profile
Blog
Photos
Videos
Efter at have kørt langs Lake Eire ankom vi til Niagara Falls. Vi mener selv, at vi er gode til det med at planlægge ferier og overskue tingene, men at se landegrænser er ikke det nemmeste. Vi havde planlagt at ville køre en tur til Canada, men Michaels Inn, som vores hotel hedder ligger faktisk på den canadiske side. Så en pasvisning og et sekund efter var vi i Canada. Vi har bare ikke lige vekslet til canadiske dollar, men de er venlige og vi siger bare, at vi er fra Danmark, så hjælper det. Der er ikke mange danskere, hvor vi er, hverken i RC eller her. Faktisk, så har vi oplevet en butiksindehaver i Keystone, som aldrig har haft danske kunder.Vi bor lige ved siden af vandfaldene, så vi står på bal konen og nyder udsigten. Aftensmaden indtog vi på en restaurant lige ved siden af Horseshoe (det store vandfald). Vi så hvordan det blev illumineret klokken 21.30 og vandmasserne viste tænder i gule, hvide, grønne og blå farver. Det er et overvældende syn , at stå så tæt på vandmasserne og se de kræfter, som vælter ned. Vi troede, at det var regnede , men blæsten over vandfaldene kan være så voldsomme, at vandtågerne vælter ned som regn. Mange af de ca. 100 millioner mennesker (sådan føltes det), som fotograferede havde regnfrakker på, når de fotograferede - bare ikke os.Vi glæder os til i aften, hvor der er fyrværkeri. Dagen i dag bruger vi i shuttelbusser rundt i byen og ved vandfaldene. Eftermiddagen MÅ byde på svømmetur i hotellets pool og lidt whirlpool til Finns iskiersnerve, som volder problemer. Det er dejligt, at have tid til eftertænksomhed efterhånden, som vi ser tingene. Det går knap så stærkt, når vi bare er vi to gamle, så vi når også at tage en masse billeder, som desværre tager lang tid at oploade. Vi vil dog forsøge at læge et eller to ind hver dag.
- comments