Profile
Blog
Photos
Videos
Alt kan ske I Kathmandu! Vi havde planlagt, at vi ville tage til et sted kaldet The Last Resort i weekenden, hvor man kan proeve alle mulige forskellige aktiviteter, som fx bungy jump og river rafting. Da vi kommer hen til Last Resorts kontor, der ligger i Thamel (et meget kaotisk omraade fyldt med butikker, hoteller m.m.), sagde de foerst, at vi ikke kunne komme til at lave de ting, vi gerne ville i den weekend. Men lidt efter lidt, fik Maria og mig snakket os frem til, at de ville ringe rundt og faa flere guider paa arbejde, saa det kunne lade sig goere. Halvanden time efter ankomst til kontoret, var vi ved at betale. Saa stod weekenden paa river rafting og high ropes. Som sagt kan alt lade sig goere i Kathmandu - hvis man bare har taalmodighed til at vente paa det. Vi skulle moede op kl.5.45 ved Last Resorts kontor loerdag morgen. Efter noget tids venter, kommer vi med en bus. Saa gaar turen mod floden, hvor vi skal river rafte. Efter flere timers koersel og venten, ankommer vi til floden, hvor vi skal river rafte. Der er fyldt med mennesker fra alle mulige steder i verden. Efter lidt introduktion om sikkerhed og diverse ting, skal vi finde en guide og ud paa floden. Foerst da vores guide kommer hen til os, taenker vi 's***, er det virkelig ham, vi skal sejle med', da han virker meget forvirret og daarlig til engelsk - han viser sig saa senere at vaere en super cool, legesyg mand, der var klar paa en masse fis og ballade. Ude paa floden sejler vi lige saa stille fremad og venter paa, at alle 7 baade er kommet i vandet. Det skal lige naevnes, at vi hele turen igennem var 'the leader boat', da vores guide var chefen og skulle holde styr paa de andre baade. Det var super sjovt at river rafte, dog knap saa vildt, da det var foerste gang for de fleste. Men da vi var 'the leader boat', blev vi noedt til at blaere os lidt engang imellem, saa guiden beordrede os paa et tidspunkt til at staa op i baaden og ro (det var dog ikke meget, vi stod op, da vi blev vaeltet af boelgerne). Jeg sad bagerst sammen med guiden, saa vi koerte lidt paa hinanden. Paa et tidspunkt sagde han: "Look at that beautiful mountain", og saa kiggede jeg selvfoelgelig, hvilket gjorde, at jeg var faa cm fra at blive vaeltet i vandet af den rare guide...
Vi raftede i vores eget toej, saa vi froes med stort F, da vi var faerdige. Vi skulle saa lige koere nogle timer i bus med det vaade toej, foer vi kom til The Last Resort, hvor vi skulle overnatte. I Kathmandu kan alt lade sig goere; selv tre gummibaade kan spaendes fast paa taget af en bus, saa nogle maend kan sidde i dem under koersel... Tanken om et dejligt varmt bad og en god seng paa Last Resort holdte humoeret hoejt. Mie og mig sad foran sammen med nogle guider, da pladsen i bussen jo skulle udnyttes og proppes med mennesker. Det resulterede saa i, at vi kom ud noget tid efter, at de andre fra gruppen var steget ud af bussen, da vi var ankommet til Last Resort. Da vi saa kom ud, var der ingen mennesker at se, men en vagt fulgte os bag et hegn og sagde, at de andre var gaeet den vej. Der var 'braanmoerkt' (som bedste ville sige det), og lys udenfor goer man ikke saa meget i i Kathmandu, saa vi kunne naesten intet se. Da vi gik den vej, vagten havde sagt vi skulle, kom vi til en bro. Da Mie og mig ikke kunne se eller hoere de andre, begyndte vi at kalde paa dem, men intet svar kom tilbage. Saa kom vagten og sagde, at vi 'bare' skulle gaa over broen, og saa ville vi finde de andre. Denne bro er ikke som vi ser broer i Danmark, men en flere hundrede meter lang bro, der gaar mellem to bjerge (eller bakker som de kalder dem i Nepal), og svinger i takt med vinden - og det var faktisk den bro, man springer bungy jump fra. Saa Mie og mig var ikke videre begejstret. Chefens pandelampe hjalp lidt paa situationen, saa vi kunne se, hvor vores foedder traadte paa broen. Med en mobil uden stroem og ingen anelse om, hvor vi var, maatte vi tage chancen og gaa over broen. Paa den anden side fandt vi de andre, der allerede stod i koe til at faa et varmt bad. Det var tanken om en varm bruser, der holdte mig oppe. Men man hedder jo ikke Line Laursen for ingenting, saa da det blev min tur, guess what, ingen varm vand tilbage. Saadan! Det var en meget udmattet, kold Line, der gik i seng den aften.
Soendag stod paa high ropes, hvilket er en slags forhindringsbane omkring 10 meter oppe i luften. Saa skulle hoejdeskraekken igen saettes paa proeve. Den stoerste forhindring var at komme op i traeerne. Man skulle to og to kravle/hive sig op af en trappe, hvor der var omkring halvanden meter mellem hvert trin - hvor trinene blev stoerre og stoerre. Ikke just en nem opgave for kortbenede personer. Det var en udfordring at gennemfoere forhindringerne i luften, men ogsaa super fedt! Det kan staerkt anbefales at proeve. Det skal dog siges, at man skal huske at passe paa sine laar. Dagen efter high ropes fandt jeg et ti cm langt blaa maerke paa mit laar..
Ellers gaar det bare super godt hernede. I dag har vi haft sol og varme for foerste gang, saa det er skoent. Vi er ved at lave en video, hvor Christine, Sofie og min video handler om Banus fitnesscenter, der ligger taet paa, hvor vi bor. Super sejt sted med rigtig 80'er musik og glade mennesker. Vi skal op kl.7 i morgen og filme et fitnesshold, mens de traener. Det siges at vaere en oplevelse i sig selv at se dem traene. Jeg har meldt mig til optional cooking i dag, saa jeg vil smutte op og hjaelpe koekkenet med at lave mad.
Namaste!
- comments
Pia Laursen Ej, hvor lyder det bare fedt bette (: Du rocker bare i Nepal! Kram fra Bremen
Jan Laursen Hej super seje, du kan det du vil!!!!! Det lyder bare kanon fedt og også hyggeligt. Knus Chefen
Vibeke Gørlitz Hej seje Line. Det lyder fantastisk, og helt utroligt at chefen også kan redde liv i Nepal (pandelampen) thi hi. Fortsat god tur. Hilsen Vibeke
Line Laursen Du kan tro, jeg rocker ;) Jamen, hvornaar kan chefen ikke redde liv? Haha. Haaber, i har det godt i Niw. Knus Line.