Det rigtige Afrika

Jeg har faaet mig en del kontakter her i Afrika og er blevet venner med en katoelsk praest. Han tager ud til de smaa landsbyer hvor ret vand og elektriciet er umuligt at faa, og henter unge modre til det hjem hvor jeg arbejder. Han sagde "her hvor vi bor er der fattige, men du har ikke set det rigtige Afrika med hungersnod for du kommer med ud til de smaa landsbyer". Som sagt som gjort, vi to tre frivilige, en nonne og den for naevnte katolelske praest, ud og besogte de smaa landsbyer. Vi tog afsted tidligt om morgen og korte laenge paa ekstrem hullet "veje". Veje i gaaseojne for noget af turen var paa en slette, det var som om at korer over savannen, du korer paa tort graes. Vi ankom til en forfalden bygning hvor praesten skulle praege. Deres praegen er mere som et foredrag, hvor mange kommer til ordere. Vi skulle ogsaa op foran og staa og fortaelle hvem vi var og hvad vi lavede i Afrika. Bagefter gav vi dem rent vand, toj, taepper og som vi havde taget med hjemmefra. Det naeste sted var der ikke en kirke, saa vi sad udenfor midt i ingenting og holdt gudstjeneste!!! Det var en fantastik oplevelse og han havde ret da han sagde, du har ikke set afrika for du kommer ud til de smaa landsbyer. Forestil jer hvordan det maa vaere at leve i en nytte landet af kolort, der er ingen vand, der er ingen elektricitet, honsene bor i din "seng" som bestaar af et taeppe, alt mad skal laves over baal, hvis der altsaa er noget mad. Jeg kunne fortsaette, men stopper her.

Paa en tojfabrik

Pigerne paa hjemmet skulle ud og besoge et sted der producerede toj og jeg tog med udvidende om hvad jeg gik ind til. Det sted viste sig at vaere en kaempe fabrik, som modtog et raaprodukt (bomuld) og omdannede det til en faerdig vare (toj). Lige noget for en handelselev som jeg. Det var helt fantastik at se hvordan de omdannede bomulden, det er en kaempe proces bare at faa lavet den rigtige tykkelse traad til at sy/vaeve et styk stof. Men naar det saa er sagt, saa ville arbejdsstyrrelsen aldrig have godkendt de forhold. Ingen bar masker naar stoffet skal farves, de staar med hovedet i giftige dampe hver dag. Og kober du et torklaede med frynser der er flettet, saa er det flettet i haanden. Men der arbejde ingen born og det var trods alt det vigtigste for mig. Det er paa ingen maade en turistattraktion, jeg var bare med dem som laere for en skoleklasse.

Ingen vand og elektricitet

Ofte er der ingen vand paa hjemmet og pigerne maa gaa 2-3 km for at faa vand ved et vandlob. Pa vej tilbage, baerer de ti liter paa hovedet og jeg besluttede mig en dag for at det skal jeg da ogsaa prove! Saa vi gik den lange vej og fyldte spandene, jeg fik viklet et stykke stof sammen saa det er nemmere at holde balancen naar spanden er fuld. Jeg kan love dig for at folk grinede da de saa mig, hvid menneske, komme gaaende med en spand som jeg slet ikke kan styre paa hovedet. Saa fik jeg ogsaa provet det, stor respekt til de kvinder der gor det hver dag!

Desuden der kaempe problemer med elektriciten i Arusha for tiden. Den er naesten vaek hver dag og der er ingen generator, saa tilbringer mange timer med min lommelygte.