Profile
Blog
Photos
Videos
Saa kom tiden hvor vi skulle forlade den smukke nordo og cruise ned for at se hvad sydoen har at byde paa. Det skulle vise sig at vaere helt fantastisk smukt, utroligt at naturen kan blive ved med at slaa benene vaek under os. Nordoen har dog ogsaa vist sig at have meget mere end bare natur og adventure at byde paa, her er der nemlig blevet stiftet bekendskab med en masse nye nationaliteter igennem fest og ballade:)
Fredag d.19/12 var vaekkeuret sat saa vi var sikre paa at komme med faergen over til syd delen af New Zealand. Det var en ret stor der faerge der laa og ventede i havnen paa at tage os fra nord til syd. Ombord fandt vi to sofaer og en stol hvor vi slog os ned sammen med Laerke og Kristine. Af en eller anden grund har de en mani med at banke helt op for udluftningen og airconditionen alle steder og faergen var absolut ingen undtagelse. Det var en utrolig kold tur vi havde over, men heldigvis gik de tre timer hurtigt i det gode selskab af de to Aalborg toser. Da vi ankon til sydoen holde den gronne bus og ventede paa at tage os med til Nelson. I Nelson gik vi en tur for at kigge paa byen som viste sig at vaere ret stor. Efter at have handlet ind til aftensmaden blev det tid til at finde tilbage til vores hostel, saa med indkobsposer med juice og gulerodder gik vi tilbage af den vej vi var sikre paa, at vi var kommet fra. Til vores overraskelse havde de dog flyttet vejen i den tid vi havde handlet, det var nemlig ikke den samme vej vi kom ud paa igen. Vi endte derfor med at gaa rundt i et godt stykke tid for at finde ud af, hvor de nu havde placeret vejen og for at vaere aerlige, saa var vi faktisk lidt traette af at de saadan havde flyttet den, for vores poser var ret tunge.. Da vi endelig fandt vejen og dermed ogsaa vores hostel fik vi lavet noget mad og snakket med vores rumboer fra England.
Lordag vaagnede vi op til det vaerste vejr, kunne lige saa godt have vaeret i Danmark, det blaeste og pissede ned. Her gik vi og troede at vi var rejst mod godt vejr (Nelson siges at vaere den by i NZ hvor solen skinner mest) ikke lige det indtryk vi fik.. Men som de hardcore backpackere vi nu engang er, saa trodsede vi vind og vejr og gik ned til et marked i byen og fik kobt julegaver til hinanden, lidt i sidste ojeblik som vi jo plejer at gore, men hvorfor ogsaa lave de gode gamle traditioner om.
Fra Nelson gik turen mod Westport. Vores nye driver Possum var en ung fyr med gang i, bussen blev fyldt saa det kunne jo kun ende med at blive godt. Possum maa faa aeren af at vaere den der er kommet med det bedste bud paa hvor vi er fra, for da vi fortalte ham at vi var danish spurgte han nemlig om vi saa var fra Daneland.. I kan tro han har fortrudt mange gange at han fik sagt det, for self faldt der en lille bemaerkning omkring det i ny og nae. Paa vejen stoppede vi ved Lake Rotoiti hvor store bjerge med sne paa toppen var i baggrunden. Paa grund af det daarlige vejr, var det dog et hurtigt stop. Westport var blot en lille by, ikke meget at foretage sig her, men vi gik alligevel en tur for at straekke bene lidt, man bliver simpelthen utrolig doven og dosig af at sidde i en bus. Om aftenen stod den paa film, en rigtig tose film, nemlig Titanic:)
Koreturen fra Westport mod Lake Mahinapua gik ned af Highway 6, som findes paa top 10 over de smukkeste straekninger man kan kore. Det er noget vi godt vil skrive under paa. Turen gik igennem regnskov, hoje bjerge, floder osv. Vi naevner naaesten hvergang hvor fantastisk en natur der er her og bliver simpelthen nod til at naevne det igen. Graesset er taet og gront, traeerne staar i tusindvis op af bjergene med deres store gronne kroner foldet fuldt ud saa overfladen kommer til at se helt blod ud, floderne med det klare blaa vand lober ned gennem landskabet imellen bjerge og sten, bjergene staar hoje og ranke, nogle med sne paa toppen og danner et smukt spil i landskabet. Vi bliver lige facineret hvergang vi korer vider, kigger ud af vinduet og ser dette syn- fantastisk.
Vi stoppede ved Cape Foulwind hvor vi gik en lang tur oppe i bakkerne med havet brusene paa den ene side. Vi passerede en masse saeler der laa og solede (vejret var med os igen, dejligt) samt det punkt i NZ som er taettest paa Australien. En smuk tur, man bliver aldrig traet af at vandre rundt i NZ's enestaaende natur. Naeste stop paa turen var ved the Pancake Rocks and Blowholes. Klipperne var her som navnet antyder dannet i lag, saa det mindede om pandekager der var stablet, de dannede blowholes hvor vandet kom hamrende ind og sprojtede ud til alle sider. Efter at have set de specielle og flotte klipper spiste vi frokost. Kursen blev herefter sat mod et supermarked hvor vi skulle kobe ind til aftens udklaednings fest paa the Poo pub, temaet var jul. For at finde den rette stemning frem blev der sat julemusik paa i bussen, men som alt det andet musik de kaere buschaufforer horer, saa var det elendigt. Det er simpelthen utroligt saa daarligt musik de horer. Men i julestemning kom vi nu alligevel. Og forventningerne til en god og sjov aften voksede. Vi skulle overnatte paa Lake Mahinapua Hotel, hvor tema festen skulle foregaa paa pubben. Et hotel er nu saa meget sagt, et skur ville beskrive det bedre. Det var nemlig smaa naermest skurvogne vi boede i, kokkenet og badet var saa i to andre skurvogne under et haltag. Selvom det var lidt primitivt og laa ude midt i absolut ingenting saa havde stedet sin helt egen charme. Kan maaske skyldes at det er ejet af en gammel mand ved navn Les, paa omkring de 90 aar, en frisk mand af sin alder. The poo pub hvor festen skulle tage sted, var lille og hyggelig. Paa vaeggene var der fyldt med blilleder af de forskellige fester der har vaeret i aarenes lob 9kun turistbusser som den vi er med kommer her), loftet var fyldt med hatte som forskellige gaester havde "doneret". Inden middagen som Les og hans crew lavede til os klaedte vi os ud i vores julehalloj. Da vi var klaedt ud og klar til fest og ballade gik vi over i laden hvor vi skulle spise. Vi vadede ind fire danske tumper klaedt ud og klar til julefest, til vores store overraskelse var vi bare de eneste der var klaedt ud. Vores herlige Possum havde aabentbart sagt at det forst var efter middagen vi skulle klaede os ud, den havde pigerne fra Daneland bare ikke lige helt fanget. Saa vi sad og saa dumme ud i vores udklaedning under middagen. I kan nok forstaa at der skulle noget vin til at dumle den pinlige folelse vi alle lagde inde med, saa det fik vi ret hurt sat paa bordet. Hehe! Vi var rigtig glade for at have Laerke og Kristine ved vores side, saa vi da i det meste var fire om det. Efter middagen og en god lang snak med Laerke og Kristine, som vi efterhaanden kender ret godt og er kommet til at holde helt af, flyttede festen over i pubben hvor den udviklede sig sjovere og sjovere i takt med de vaade varer blev kort indenbords. I bussen var vi en god blanding af tyskere, hollaender, svenskere, englaender og saa de fire danske toser der rigtig havde faaet gjort opmaerksomt paa sig selv. Hehe. Saa det var en rigtig sjov aften i selskab med forskellige nationaliteter. Der blev udvekslet historier, sunget med paa sangene fra jukeboksen og danset til den store guldmedalje, saa vi kunne ikke have fejret vores 10ugers dag sammen paa en bedre maade, der var gang i den fest, farver og ballade.
Dagen derpaa var knap saa sjov. Med tommermaendene bankene inde i hovedet fik vi pakket vores ting sammen, utroligt som fire piger kan rode, man kunne slet ikke se gulvet inde i skuret hvor vi boede. Koreturen til Franz Josef var heldigvis ikke saa lang, hvilket var en stor fordel for alle, for der var vist ikke nogen i bussen der kunne have bestaaet en alkohol test igaar. Vi blev indlogeret paa et rigtig fint hostel i Franz Josef sammen med Aalborg pigerne igen. Om aftenen lavede vi bordfodbold turnering imellem de forskellige danske postnumre som vi var samlet. Det blev Herning gutterne der lob af med sejren selvom Fie og mig kaempede til det sidste. Herefter gik vi i seng med sommerfugle i maven over morgendagens skydiving.
GLAEDELIG JUL!!
D.24/12-08 ringede vaekkeuret klokken 05, sjaeldent det sker paa selveste juleaftensdag. Der var dog en god grund til det, nemlig at vi skulle ud og skydive. derfor floj vi naermest ud af sengen til det smukkeste vejr, klar himmel og solen stod hoj saa det tegnede til at blive en succes. Da vi kom ud til stedet hvor det skulle foregaa blev vi dog lidt overraskede. Der var en lille lade hvor en meget lille flyver holdte og ventede paa os, fem smaa og gamle campingvogne som instruktorerne bor i, i de perioder hvor de er paa arbejde, i et andet "skur" har de saa faelles bad og toilet.. Vi blev instrueret i hvordan det vores skydive skulle foregaa. Fie og mig var det andet hold der skulle op, vi kunne kun vaere to par (altsaa os to og saa vores nye bedste venner der skulle sidde paa ryggen af os og bringe os sikkert ned) i flyveren af gangen. Vi blev udstyrret med en dragt og et seletoj der skulle spaende os sammen med manden vi skulle hoppe med. Herefter ovede vi hoppet ud af flyveren og saa var det ellers bare afsted. Franz Josef er det andet smukkeste sted i verden at skydive, det blev da ogsaa bevist overfor os da vi kom med flyveren op. Man flyver hen over NZ's hojeste bjerg Mount Cook, alle bjergene man flyver over er fyldte med sne paa toppen, man ser ogsaa glacierne, floder, soer, regnskov og the Tasman Sea. Vi havde det klareste vejr, ikke en eneste sky var i vejen for vores udsigt ud af flyveren ned mod jorden, der dannede de smukkeste scener man kan forestille sig, saa bare flyveturen i sig selv var helt fantastisk. Inden vi kom i flyveren filmede de os og stillede os nogle sporgsmaal til den dvd vi har faaet, i flyveren paa vej op filmede de os ogsaa, to rigtig rare maend vi havde med os. Da vi naaede op i de 12.000 feet (godt 4km) som vi skulle var der kun en ting tilbage, nemlig springet ud af flyveren. Paa turen op var vi egentlig ikke naaet at blive rigtig nervose, vi havde nemlig saa travlt med at kigge ud saa vi taenkte ikke rigtigt over det. Fie skulle hoppe forst og det var egentlig forst da hun sad i doren og var paa vej ud det gik op for mig hvad det var vi havde gang i. Maa indromme at jeg fik lidt sved paa panden og havde mest lyst til at hive fat i hendes mand og forbyde ham at hoppe ud med hende. Hehe! Men hoppet gik dog meget let, man haenger foran paa ham ud af flyveren, smiler til kameraet og saa hopper han ud med dig. Man drejer rundt saa man ser flyveren flyve vaek og herefter ser man jorden som man naermer sig med 200km/t i sit fritfald, der varer 45sek. I de forste fem sekunder kan man godt maerke at det gaar rigtig staerkt mod jorden, men saa bliver det bare som at flyve. Efter de 45sek slaar han faldskaermen op og nu gaar det ikke helt saa staerkt laengere, man svaever dog stadig med en hastighed der svarer til at man passerer et 20etagers hojhus i sekundet, saa det er ret staerkt. Han drejer en rundt saa man kommer til at se bjergene, regnskoven, the Tasman sea, ja alle de ovennaevnte ting. Kan man lide rutschebaner giver de en tur hvor de drejer rundt og rundt og rundt, skide sjovt. Det er svaert at forklare hvordan det er at hoppe ud af en flyver og bare falde mod jorden med en enorm fart. Men det var simpelthen bare helt fantastisk, virkelig den fedeste folelse vi nogensinde har haft. Man er saa facineret af udsigten og folelsen af at svaeve som en fugl, gor at man ikke er nervos men bare helt oppe at kore. Skulle vi bruge et ord til at forklare hvordan det var, ville det blive et ord de bruger meget her paa NZ- AWESOME AWESOME AWESOME!!!!! At skydive er en af de ting der skulle staa i toppen paa listen over "must do" i lobet af et liv. Det vare bare saa helt igennem en fed og fantastisk oplevelse. Da vi kom ned var vi begge enige om at det skal vi opleve igen engang og havde penge blot vaeret et ord for os, saa havde vi helt bestemt gjort det med det samme igen.. En kanon start paa d.24/12, helt sikkert en jul vi aldrig vil glemme:)
Hjemme paa hostlet igen efter den bedste start paa juleaften man kan taenke sig, var det blevet tid til at kobe ind til den store julemiddag der ventede os. Vi skulle lave mad sammen med otte andre danskere, saa vi ville forsoge at faa det til at ligne dansk jul saa meget som muligt. Men uden en ovn er det uhyggelig svaert at faa en and tilberedt, derfor blev det kyllingelaar som erstatning, den ene af Herning gutterne Rasmus, mente dog at hvis vi bare gav kyllingelaarene (som vi maatte lave paa panden) noget sovsekulor saa skulle de nok forvandle sig til andelaar.. . Menuen kom altsaa til at staa paa kyllingelaar, kartofler, brune- samt franske kartofler, sovs og risengrod, ikke lige det man er vant til at faa juleaften, men det blev faktisk en meget god erstatning.
Der skulle selvfolgelig ogsaa byttes julegaver og selvom vi godt vidste hvad vi fik, saa var det nu helt dejligt at faa en gave Bliver vi helt sikkert aldrig for store til..
Julebordet blev daekket rigtig fint, maden blev langt om laenge faerdigt, vinen skaenket op i glassene og festen kunne nu begynde. Og en fest det blev det helt sikkert. Under middagen sad vi og snakkede, hyggede, skaalede og grinede. Efter festmaaltidet havde Fie og mig planlagt at vi skulle spille pakkespil med de terninger som vi ikke havde, saa her maatte der improviseres, hvilket er en af spidskompetencerne backpackere laegger inde med, saa vi lavede da bare lige to terninger ud af kartofler, ja i kan tro vi kan.. Hehe. Spillets regler blev forklaret: ved en sekser faar man selvfolgelig en gave, ved en tre'er skulle vi rykke en plads men lade gaven blive. De andre folk inde i kokkenet maa simpelthen have troet at vi var aandsvage, for det gik jo selvfolgelig helt over gevind for os, alle raabte "RYK" hele tiden og tog gaverne med sig, saa vi floj rundt om bordet i et vaek. Humoret var hojt og den ene vinflaske efter den anden blev tomt, saa i kan tro vi havde det sjovt. Da papiret var flaaet af gaverne var det blevet tid til "nu' det jul igen og nu' det jul igen..." saa vi lobt 12 (smaa fulde) danskere rundt i hele kokkenet, tv- stuen og udenfor og sang. Vi fandt en palme over ved baren som vi hurtigt fik lavet om til et juletrae og den gode tradition med at danse rundt om det og synge alle de gode julesange kunne nu begynde. Ved ikke helt om de ikke er vant til det her, eller om det var fordi vi dansede om en palme at de kiggede saadan paa os inde fra baren? Paa vej ind igen tog vi lige en omgang "nu' det jul igen". Som i kan hore fik vi rigtig julet, dog paa en lidt anden og vildere maaede end vi er vant til. Julefesten fortsatte sammen med de andre nationaliteter (efter vores pakkespil og dansen turde de godt vaere sammen med os- det var nemlig kun os danskere der foldede os saadan ud) med guitarspil og sang hele natten, rigtig hyggeligt.
Som i kan hore saa var det en juleaftensdag fyldt med aktion, adrenalin og den smukkeste udsigt vi nogensinde har haft fra luften, en juleaften fyldt med anderledes julemad, en masse dejlige mennesker fra forskellige nationaliteter, rod- og hvidvin, sang, fest, farver, ballade og selvfolgelig gaver- alt i alt en rigtig god juleaften.
Dagen derpaa hvor de jo fejre juleaften her paa NZ, gik noget slovt for os, det var blevet tid til at pleje tommermaendene der var kommet paa besog efter gaardagens vilde julefest, saa vi trak os lidt i baggrunden og holdte os til vores havregrod til aftensmad. Hehe! Vi havde brug for nogel luft, saa vi gik ud for at se paa Franz Josef's smukke natur. En lille by omgivet af bjerge med sne paa toppen, en bred flod der lober mellem en milliard sten lidt udenfor byen og regnskov, saa der var nok at se paa og rigeligt med frisk luft til vores tunge hoveder.
Vi haaber i alle har haft en fantastisk dejlig juleaften og faar nogle hyggelige dage i familiens skod .
- comments