Profile
Blog
Photos
Videos
Så har jeg været i Katmandu i 6 dage og skal i morgen til Pokhara for at starte arbejdet på
børnehjemmet. Glæder mig :)
Mit første møde med Nepal var meget kaotisk pga. manglende airport-pickup og lidt for
hjælpsomme nepalesere der alle meget gerne ville have penge for deres assistance.
Derudover var trafikken og menneskemylderet noget af et chok - som jeg forestiller
mig Indien er (dog ikke så slemt).
Jeg fandt dog mit hotel og blev indkvarteret i et dorm, hvor der boede mange søde, og
for det meste også single-rejsende, så fik snakket lidt med dem. Generelt har de hostels
jeg har boet på været rigtig gode, med søde hotelfolk og venlige roommates.
Ellers har jeg set Durbar square med en masse templer, gået en tur ud til monkeytemplet,
shoppet en masse ting for ingen penge, set en rigtig bollywood-film uden undertekster og
fået tiltrængt massage hos seeing hands, hvor blinde trænes op til at massere folk.
Jeg har lært lidt nepalesisk, siddet i garden of dreams og læst og været på kaiser library
og læst lidt hinduistiske folkefortællinger.
Har generelt nydt mine dage rigtig meget, fået set lidt og ellers tulret rundt og nydt
de travle gader her i Katmandu.
Der er ingen vejskilte overhovedet, så skal virkelig lægge mærke til hvad jeg går forbi
for ikke at fare vild. Et kort er intet værd hvis ikke du ved præcis hvor du er fandt jeg
hurtigt ud af. Men det har sin charme og er lidt spændende :)
Jeg har også fået fantastisk lækker mad, altsammen vegetarisk men med fantastisk krydderi
og smag.
Det nepalesiske folk er generelt meget venlige og vil gerne snakke med dig og vide hvor
du er fra. De fleste hjælper også gerne uden betaling, men der er dog undtagelser. Fint nok
så længe man bare er opmærksom på det og siger fra.
I dag har der været Holi festival, hvor folket fejrer forårets kommen, så der kastes med
vand og farver overalt i gaderne, og bare fordi man er udlænding bliver man bestemt ikke
sparet. Tværtimod! så har pt lilla farve i håret og trænger til et bad. Holdt mig inden
døre det meste af dagen :)
Har allerede forelsket mig i Nepal og glæder mig til at tilbringe de næste 2 måneder her.
- comments