Profile
Blog
Photos
Videos
12-15/2
Efter morgenmad på Koh Ra tog vi dele af vores oppakning med til molen, hvor vi ville blive hentet af en speedbåd. Og det var en helt kongelig afsked, for vi havde et sandt følge af gæster og personale som gerne ville følge os derned. Det var ret rørende og tilmed god timing, for da vi nåede frem til molen, lå der 2 Baracudaer på min. 1,5 meter og ventede på at få et begejstret publikum. Da motorbåden kom, vinkede vi farvel, og så gik turen mod Surin - en time i speedbåd. Surin er en øgruppe 60 km fra fastlandet, hvor der er gode snorkeloplevelser at hente. Inden vi blev "leveret" inde på molen, havde vi en fantastisk flot tur i vandet med snorkeludstyret, og så blev vi sejlet ind til en landsby, hvor Moken folkene(havsigøjnerne) har landsat sig efter tsunamien. Vel vejledt til næste ø fandt vi frem til de kommende dages overnatning. Vi havde 3 nætter i telt, placeret lige ned til Mai Ngam Beach: en fantastisk flot azurblå strand, hvor der lå et rev i overkommelig svømmeafstand. Stranden kunne primært nås ved at blive sat af på den modsatte side af øen og så gå 200 meter gennem nationalparken (regnskov) indtil man nåede et område med telte, toilet- og badefasciliteter og en enkelt stor restaurant. Det betød at stranden var dejlig isoleret fra de fleste af de ekstrem larmende longtailbåde. Udover strandens rev var der dagligt 2 snorkelture med longtailboat, hvor der var mellem 2 og 3 stop, forskellige steder i nationalparkens område. Vi tog 3 ture sammen, og Johanne og Thomas snuppede en ekstra den sidste dag.
Koralerne er kraftigt beskadiget efter en hedebølge i 2010, men fisk var der masser af, og vi opdagede nye fisk - små som store - hver gang vi var i. Trods koralernes tilstand var "landskabet " meget forskelligt og hver gang vi hoppede i, kunne vi snorkle på opdagelse i nye omgivelser. Sigtbarheden var helt fantastisk og det betød som oftest 10-15 meters sigtbarhed. Og trods de udbrændte koraler, må vi sige at vi fik hvad vi kom efter! Og når vi så ikke snorklede så var der hygge ved stranden eller i vandet - og var det ikke fordi der er perioder med meget lavvande, ja så tror jeg ikke at Johanne havde fået lavet lektier…
Asger har en enorm interesse for det maritime dyreliv og han fik timer til at gå med at observere eremitkrebsene, mens Johanne fandt alverdens flora og fauna, som hun så hyggede med mens biologen lå med rumpen i vejret og ventede på næste "move".
Udover de fornøjelige eremitkrebs, så bød øen også på masser af regnskov og vi så mange ørne kredse ind over skovene, aber i træerne og de sædvanlige mindre kryb, sommerfugle og festlige firben. En dag da vi var på vej hjem fra "drop-off" stedet for longtailbådene (det var turen gennem regnskoven), var Johanne gået i forvejen, og tæt ved teltpladsen så hun en hund sidde - troede hun. Men da den vendte sig om opdagede hun, at det var en ret stor, fredelig, abe, så hun blev ret overrasket og meget begejstret. Vi andre sløve padder var dog også heldige, da den luntede rundt inde i skoven, ganske upåvirket af, at vi kom gående. Thomas så desuden en form for et flyvende egern i luften, og 2 abefamilier der slogedes og en varan der blev ret så overrasket over at få besøg i skoven. Om det var samme varan jeg senere så gå på rov i madreste-skraldespanden bag restauranten - det ved jeg ikke, men sjovt er det at finde dem i deres naturlige omgivelser.
Efter 3 nætter i telt og nogle lidt urolige nætter pga. det hårde sandunderlag (de grinede i receptionen, da vi kom for at hente yderligere 4 underlag efter den første nat i sandet) og mængden af underlag til trods, så vi frem til at komme tilbage til en enkelt overnatning på Koh Ra.
Og sidst på dagen, den 15.2., kom vi til en dejlig velkomst-komite der på molen. Knap var vi nået hen til resortet, før regnen væltede ned og lyn og torden stødte til. Ret usædvanligt for denne årstid i Thailand, så fortsatte regnen det meste af aftenen og det sænkede lige temperaturen et par grader.
Vi havde fået "rottereden" igen, og denne nat så vi den sidde inde i rummet, oppe på et lille fremspring og gnave. Den fortsatte upåvirket af at vi lyste på den, klappede og talte sammen. Men ingen af os havde lyst til at vække de 2 sovende børn , og skabe ren panik, så den fik lov at sidde mens vi lå med kuglerunde øjne i de timer hvor den gnavede lidt hist og her.
Thomas var lidt tummelumsk efter en tur på langs på et særdeles glat badeværelsesgulv efter at være blevet fældet af en flygtende edderkop (ca.12 cm i diameter), der reagerede anderledes end forventet på hans forsøg med at skræmme den med vand. Så en lignende edderkop, som befandt inde i vores soverum, fik lov at blive hvor den var, mens jeg fik pakket alle senge godt ind i myggenettene så ingen skulle få uventet besøg.
16/2 Morgenen var kærkommen og ø-livet var pludselig knap så attraktivt for Thomas og jeg, og vi så frem til at forlade øen. Det gjorde børnene bestemt ikke, for udover de dejlige mennesker vi havde mødt, så kom der en dansk (århusiansk) familie med 2 piger på 7 og 9 år sidst på formiddagen. Og det var et mega hit, især for Johanne som virkelig nød lidt dansk tøsehygge. Vi fik de sidste tip til Bangkok efter middag af Paul og Ead, og sidst på eftermiddagen blev vi sejlet til fastlandet og kørt til busstationen i Kuraburi, hvor vores natbus til Bangkok ville komme.
Vi nåede at få lidt aftensmad og proviantere med lidt slik, som børnene har måttet undvære på øerne, inden vi steg på bussen. Vi var beredt på thaiernes elskede aircondition og har haft vintertøjet på i nat, hvilket gjorde rejsen behagelig. Børnene faldt forholdsvist hurtigt i søvn og sov fint, mens Thomas og jeg glæder os til en fantastisk nattesøvn her på hotellet i nat.
17/2 Efter 10 ½ time i bus, ankom vi til Bangkok busstation kl. 04.45. Ead og Paul har hjulpet os med at finde et fint og overkommeligt hotel helt ned til floden, der gennemskærer Bangkok, og vi fik hurtigt fat i en taxa, som kørte os til hotellet (Ibis Bangkok Riverside). Vi fik lov at tjekke ind mod et mindre tillæg og hoppede med stor fryd ind under den varme bruser. Helt underligt efter 14 dage med koldt vand som eneste mulighed.
Lidt over 7 var vi klar til morgenmad. Har siden været på et flydende weekendmarked og på rundtur på Bangkoks bifloder med en knap så støjende longtailboat. Mens Thomas og ungerne har været i poolen, så har jeg fået det sidste med og lukker ned nu så vi kan få afleveret vasketøj og være klar til aftenens marked: Asiatique.
Weekendhilsner fra os alle 4
- comments