Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag mødes vi med Alam, som er en kvinde jeg traf i Kina på min rejse med mine forældre for 1½ år siden. Hun bor i lejlighedskomplekset (Twin Peaks) og passer den lejlighed vi har lånt når den står ledig.
Vi spiste på en nærliggende restaurant, hvor hun sørgede godt for os. Vi havde medbragt lakrids til hende, i mange forskellige variationer, og specielt skolekridt vakte stor jubel.
Da vi var kommet lidt hurtigt ud af døren - og her taler vi om en aftale 11.30 … vendte vi tilbage til lejligheden, hvor Thomas og ungerne tog ud at svømme mens jeg hyggede mig med en støvsuger, en gulvklud og lidt vasketøj.
Ude af døren og på jagt efter et mere lokalt marked, hvilket vi nåede med tuc-tuc, til børnenes store glæde. Vi fandt et område med hele "forretninger" med hårpynt, hvor Johanne fandt mange sjove ting, men også et marked med fødevarer, tudser, fisk, kød, ris, nødder, krydderier og endelig også et område med stoffer (altså til at sy tøj af) og meget mere.
På vej tilbage er Thomas inde på et lille apotek for at høre efter fugtighedsklude til fedtede banan-fingre, og han falder i snak med en thai kvinde, der taler rigtig godt engelsk. Da han og Asger endelig støder til os igen, kommer Asger med en lille lommelygte som kan sidde på et barns tommelfinger. Han har fået den og også skaffet en til Johanne. Først da vi er næsten hjemme opdager vi ,at lommelygten, udover at lyse, faktisk virker som en lille projektor der kaster et individuelt "Angry Bird" billede op på det der bliver lyst på. Og siden er mange stunder brugt på at lyse og se motiver. Tænk at sådan en lille ting kan få så stor betydning.
Vi gik hen til en lille park for at spise. På vejen til aftenens restaurant var Johanne ved at blive løbet ned af en kæmpe rotte, som vi åbenbart forstyrrede midt i et skraldespands måltid. Det tog lidt tid før hun fik pulsen ned.
Restauranten var, uden meget held, forsøgt lavet som en tysk bierstube. Vi opdagede det først da de kom med et supplerende menukort, men det gav børnene en pause fra den thaimad, vi i øvrigt serverer for dem. Parken var en fantastisk legeplads for børnene, som gik på opdagelse, og de fandt både tudser, blomster og gekkoer. Og så var vi så heldige at se en "lanterne" blive sendt op i luften.
Fredag d. 25/1 tog vi til Doi Suthep som er et tempel uden for byen, oppe på et bjerg. Historien er, at en elefant blev sendt af sted, og der hvor den lagde sig, ville man bygge et tempel. Det blev så næsten på toppen af et bjerg.
Chaufføren vi kom op at køre med, kørte op af den ca. 15 km.s stigning, med mange hårnålesving, som om det gjaldt hans liv at komme før alle de andre, der var på vej op, så jeg nåede at blive ret forkvalmet og klamrede mig til børn og bil. Børnene - naturligvis helt uanfægtede - var begejstrede for "ræset".
Vel oppe ved templet kom glæden over at være taget derop. For hvor var der bare flot deroppe. Både de imponerende tempelbygninger, klokkerne og blomsterne og udsigten over skov og Chiang Mai. Vi tilbragte vel 2½ time deroppe og inden længe gik det op for os, at børnene også blev en "turist-attraktion" i attraktionen. Thaier, japanere, kinesere kom hen og ville gerne fotograferes sammen med børnene. Og børnene tog det i absolut stiv arm; de stillede op og smilede til stor glæde for thaiere eller hvem det nu var. Selv et par munke kom hen og ville gerne fotograferes sammen med ungerne. Også Johanne ville de gerne have med trods det, at de jo ikke må røre kvinder/piger.
Inde i det hellige tempel blev vi alle velsignet af en munk, først under en fælles velsignelse, hvor vi blev ret forbavsede over at blive stænket med vand, og siden fik vi lykkebringende armbånd. Børnene naturligvis med ekstra opmærksomhed og endnu en omgang vand.
Et par af børnenes sjove indslag:
Johanne: "Far, når nu vi er i Thailand, hvem passer så på os: Gud eller Buddha"
Asger: Havde fået en is og på forunderligste vis var han pludselig smurt ind i chokolade, skjorten især. Da vi så pludselig får vand inde hos munken - det var Asger jo ikke lige forberedt på - så han havde ikke dukket sig som thaierne gjorde, så siger han "Nå men nu er jeg ren igen" (det kan nu godt være at vi i så fald skal sætte vores lid til ham buddha).
Efter slag på alle gong-gonger gik turen ned ad den lange trappe. Vel nede af trappen, siger jeg til Asger, at "hov, vi glemte da at tælle alle trinene". Og man må jo lære at vare sin mund, for det tog Asger ganske bogstaveligt. Så vi tog turen op ad alle trapperne. Og nu venter den tålmodige læser nok at svaret kommer her, men nej. For for Asger var der meget mere mening i, at vi gættede og siden talte trinene indtil næste repos for så at starte forfra. Og inden længe tabte jeg "min" tælling så det forbliver i det uvisse.
Atter et marked måtte inspiceres inden vi nåede tilbage til en lettet chauffør; han havde nok ikke ventet, at turister ville spendere så lang tid ved et tempel.
Og så gik turen ned af de samme hårnålesving, dog knap så hurtigt da vejbanen nedad HELDIGVIS ikke har nogen overhalingsbane. Der gik dog ikke længe før min mave atter begyndte at protestere og tanken om at vende tilbage til en varm, trafikeret og hektisk by var helt ulidelig. Så jeg overtalte familien til at gøre stop ved vandfaldet vi var ved et par dage forinden, og her vinkede vi farvel til chaufføren, der ikke turde satse på hvornår vi nu var færdige.
Vandfaldet eller rettere sagt vandfaldene var en vidunderligt gensyn og vi brugte et par timer på at gå på opdagelse i og omkring området.
Da det begyndte at blive mørkt tog vi ned på den nærliggende restaurant, hvor vi hurtigt blev genkendt. Endnu et himmelsk måltid på vores alles favoritsted, inden turen gik tilbage til Chiang Mai.
Dagen i går, lørdag, blev ganske anderledes end vi havde planlagt. Men en gang imellem er det bare fedt at "go with the flow".
Efter en sen frokost gik vi mod den gamle bydel, dog med mange stop ved diverse forretninger. Selv min kære mand blev "forstyrret" mange gange, da vejen vi gik på må hedde noget i retning af "håndværkerstrædet". Og hvem ved om der lige var et stykke uundværligt værktøj.
For børnene var det et kæmpe hit at finde en forretning fuld af poser med bamser, og begge kom da også ud med hver sin bamse.
I den gamle bydel var der mange små snirklede veje og det var skønt at gå på veje hvor det kun var scootere man skulle passe på.
Planen var at leje cykler, men da vi endelig nåede frem, måtte vi sande at "all sizes" var lidt overdrevet. Vi kunne dog finde noget der kunne gå til Asger, men så var det uden fodbremser og det synes vi ikke han skal ud i.
Vi tog i stedet over til et tempel, Wat Phra Singh, som det også var planen at nå, men inden vi nåede ind i selve templet, faldt Thomas i snak med en mand, der var særdeles interessant. Han var underviser for de større munke novicer og underviste i Thailands historie, så han kunne fortælle mange spændende ting og ville meget gerne fortælle om Chiang Mai, mens han ventede på sin store søn, der var til privat undervisning. Han gav os et par tip med på vejen, bl.a. et godt sted at få syet tøj. Nemlig hvor de ansatte i "staten" får syet deres tøj. For ham var det væsentligt, at vi ikke valgte et sted med 24 timers åbent og "klar på en dag" temaet ,men at det inkluderede flere "fittings". Og så anbefalede han os at vende tilbage til Wat Phra Singh templet i dag søndag, hvor hele gaden op til templet omdannes til et kæmpe marked, der er meget eftertragtet blandt thaier. Han hjalp os med at få en billig tuc-tuc til skrædderen, hvor Thomas fik taget mål til tøj. Og ja, det skurrer måske lidt i ørerne af dårlige oplevelser med snu måder at snyde turister på, men er det et "set-up" ,så må vi tage det med, for så var det virkelig godt sat op. Vi overvejede at få noget syet til børnene, men det frarådede skrædderen, da de jo hurtigt vokser ud af det. Så børnene og jeg fandt et (sølle) måltid fra en seven-elleven, bestående af toasts og yoghurt, mens Thomas fik målt, tegnet og valgt stoffer og farver.
Skrædderen anbefalede os at tage til et nærliggende weekendmarked, som skulle være ret fint med sjove ting og masser af underholdning. Og tak for det! For sikke en oplevelse. Der var utrolig mange specielle håndlavede ting, meget tøj, masser af "greetingcards" og souvenirs, samt folk der dansede og spillede musik. Og så var der vildt mange mennesker, hvoraf langt hovedparten var thaier. Asger kapitulerede ved 21.30 tiden, så han og Thomas tog hjem, mens Johanne og jeg tog en time mere. Vi nåede end ikke 1/3 del, men hvor var det et fedt marked!
Og nu står Johanne op. Klokken er 11 og Asger har leget Angry Bird de sidste par timer, hvor stole og puder, kuglepenne, nøgleringe og bamser indgår i hans set up. Thomas er på jagt efter havregryn i et continental supermarked, så mon ikke vi er ude af huset om et par timer…
De varmeste hilsner til jer alle i det kolde nord.
- comments