Profile
Blog
Photos
Videos
Busturen til Bangkok gik ikke helt som forventet, da vi ved 4tiden vågnede ved et kæmpe brag, skrig og ting der fløj rundt i bussen - heldigvis var det slet ik så slemt som det lyder, men bussens dæk var eksploderet midt på motorvejen og havde sprængt både fælg og noget af siden på bussen væk samt knust hele forruden. Vi blev alle noget forskrækkede over den bratte opvågning og troede i forvirringen, at vi enten havde ramt en anden bil eller der var sprunget en bombe, så højt lød braget! Heldigvis var det som sagt ik så slemt og kun enkelte blev hentet med ambulancer. Vi kom hurtigt ud af bussen og over på den anden side af motorvejafspærringen, hvor vi allerede efter 15 min var sendt med en anden bus videre mod Bangkok - overraskende effektivt! Da vi efter en times tid ankom til busstationen i Bangkok midtby, fandt vi hurtigt en taxa som kørte os mod den lækre taglejlighed på New Road - dog var heldet ikke rigtig med os den nat og taxachaufføren ramte i sin iver en kantsten og smadrede bilens kofanger - heldigvis igen uden vi kom til skade! To uheld på én nat uden skader, det må være karma (vi er jo i Thailand)
Dagen i Bangkok brugte Nanna og Carina på søster-dag, hvor der blev besøgt forskellige markeder og shoppingcentre, mens mor og far så Klong-floden og slappede af på værelset
- comments