Profile
Blog
Photos
Videos
Nogle smaa detaljer inden vores foerste blogindlaeg: det er et helt andet tastatur, som udover ikke at have vores kaere alfabet ogsaa har valgt at saette samtlige andre bogstaver og tegn anderledes - skulle tro at det var en form for stress-proeve eller maaske bare skjult kamera. Bear over med slaafejl. Og saa skal I ikke regne med det indsatte billede - harddisken er vist 'en af de foerste paa markedet, saa mine stik passer ikke. Kan derfor ikke overfoere billeder fra kameraet - I maa vente med taalmodighed paa de billedlige beskrivelser.....
Vi tog fra Katrup igaar kl. 22.50 med meget traette, men bestemt ogsaa meget vaagne drenge. De kunne daarligt baere deres egne oejenlaag, men aabne skulle de vaere, saa de ikke gik glip af noget. De faldt i soevn omkring midnat og sov til kl. 06.00 (dansk tid) / det gjorde deres mor og far bare ikke. Vi kom jo afsted uden de oenskede siddepladser og boernemenu, men alt loeste sig - alle de klamme, gamle singlemaend kunne let flyttes rundt paa i flyet, saa det klarede personalet med bravour. Og da maden blev serveret, sov de trygt, saa en saerlig menu havde vaeret underordnet. De klarede den foerste flyvetur supergodt - sad rolige paa deres saede hele vejen, mens de forsoegte at se Cars paa engelsk (Oskar kunne sagtens forstaa det og skulle derfor have sine oereboeffer paa :-) ) Anton var undersoegende om flyvemaskinen stoppede, naar vi skulle spise aftensmad :-) En meget stor verden har virkelig aabnet sig. Oskar charmede sig ind hos den mandlige steward, som brillerede med lego, seje biler og et ludospil - han vendte stolt tilbage til brormand og overrakte ham alle gaverne. Bilen blev flittigt brugt i Bangkok lufthavn, hvor vi havde et par timers ventetid. De undrede sig meget over, at alle skulle roere ved dem, men det kan de vist lige saa godt vaenne sig til, for vi fik forklaret at de her lyse drenge var som engle for dem :-) Oskar var i starten genert, men til sidst skulle han rigtig vise sig og fik en hel gate-ventesal til at klappe af ham til stor fortrydelse for moderen og en bror der gerne ville v;re med, men var for genert til at foelge trop. Oskar klaskede nu ogsaa sammen paa naeste flyvetur, hvorimod Anton havde vaeldig travlt. Ved tjek ind til flyet roede de noget rundt med passene. Vi trippede nervoest, da de kiggede paa os og drengene gentagne gange - men det var der ogsaa grund til, for vores nye pas til drengene var da helt hen i vejret, idet begge var udstedt til Oskar!!!, dog med forskellige billeder og pasnumre, men Oskars navn og personnummer gjorde sig gaeldende i begge pas. Vi forklarede og de sagde forstaaende "twins! - ahh". Hvordan kan det lade sig goere at udstede to pas til samme person???, vi overvejer nu om vi skal gaa til ambasaden eller lade det ligge. Vi blev hentet i lufthavnen og koerte nu doedsraes gennem Hanois gader / hjaelp en trafik. Det er virkelig vanvittigt. Der dyttes konstant, men til ingen nytte, for alle koere som det passer dem og det gaelder bare om at komme foerst. Heldigvis var der seler i bilen, saa mor her forsoegte at traekke vejret helt ned i maven, mens Jonas mente han skulle hjaelpe chauffoeren i trafikken. Vi har nu faaet lidt mad og er klasket sammen paa hotelvaerelset - den er nu 23.30 hernede, men i vores rytme ikke mere end 18.30 - det er nu ikke derfor vi er vaagne, men vi er alle i en tilstand af overtraethed. Dog smiler Jonas og jeg til hinanden og kan slet ikke faa armene ned, for hold da op hvor drengene klarede en rigtig lang og haard tur fuldstaendig fantastisk...
Jeg haaber jeg snart kan saette nogle billeder ind til Jer....
Kh - og tak for hilsnerne hjemmefra, de goer godt
- comments