Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er vi paa den sidste destination paa rejsen. Koh Kood, en oe taet ved den Cambodianske graense. Den er saa ufattelig smuk, saa uberoert, saa uspoleret - her er saa rolig en atmosfaere, at hjernen slaar helt fra. Vandet er saa utrolig klart, selv der hvor vi ikke kan bunde, kan man se sandbunden helt tydeligt, skulle ikke tro, at det kunne lade sig goere. Vi bor i smaa Bali-hytter paa en skraaning lige ned til vandet - udsigten er hav og palmer og lyden er ghekkoer og diverse andre sjove dyr. Meget eksotisk og helt sikkert en vaerdig afslutning. Men samtidig lidt soergmodigt - nu er det naesten overstaaet, det vi har ventet saa laenge paa...og tanker som "noed vi det nu saa godt vi kunne?", "fik vi det hele med?" dukker op og spolere stilheden et oejeblik. Men ja, vi har gjort det saa godt vi kunne og goer det gerne igen!
Paa Koh Chang var vi paa fisketur med det store oenske at fange de store tunfisk. Turen gik nu ikke helt som oensket, for jeg blev soesyg, virkelig soesyg, med det samme vi gik om borde og laa nu 7 timer paa en haard, smal traebaenk, men Jonas gjorde alt hvad han kunne for at holde drengenes begejstring oppe for fangsten af meget smaa fisk. Men de var nu egentlig okay tilfredse. Da han fangede en fisk paa stoerrelse med en stor torsk, jublede de og sagde, at den var vel nok rigtig meget stor og ja, hvad er en stor fisk ogsaa for en stoerrelse. Paa vej hjem fra det store hav, saa vi pludselig delfiner (delfilmer), hvilket var en stor oplevelse for alle paa baaden. Der er bare noget saerligt med det dyr. Noget fredeligt, uskyldigt og beskyttende...Til aften orkede vi ikke endnu et restaurantbesoeg (det bliver godt at staa i sit eget koekken og selv vaelge og tilberede!), saa vi fik sandwich med ned paa vaerelset til stor fornoejelse for drengene, der fandt det ganske morsomt at spise udover det hele og midt paa sengen. Men det foeles nok ogsaa lidt hjemligt for dem og de gider heller ikke det restaurant-pjat mere...sjovt, for derhjemme var det virkelig noget saerligt naar vi skulle i byen og spise, men moensteret aendrer sig hurtigt.
Den sidste dag paa Koh Chang var jeg til tandlaege, da jeg ikke laengere kunnne ignorere en meget grusom tandpine. Jeg blev naermest skubbet derhen af Jonas, for jeg er bare ikke saa pokkers glad for tandlaege og da slet ikke i Thailand. Men mine fordomme blev bragt til skamme. Han var uden tvivl super kompetent, meget steril og meget omsorgsfuld (hotellet havde valgt en, som mange af deres gaester brugte frivilligt til diverse operationer mv. der var billigere end hjemme)...jeg havde to doede nerver og nervebetaendelse under en plump, som var ved at flaekke en tand. Fantastisk. Jeg paabegyndte saa lige en rodbehandling og kom graedende til stranden, fordi jeg havde saa ondt af mig selv. Drengenes leg i sandet, solen der skinnede og en skoen kaereste fik mig dog hurtigt paa andre tanker. Vi byggede sandslotte, daemninger, broer mv...(man faar et saerligt flot solmoenster, naar man sidder paa hug, ligger overskrevs eller kroeller sig maerkeligt sammen, fordi man leger og konstrurere...nu har ingen af os heldigvis vaeret de store solbadedyrkere, saa pyt nu med maerkelig striber :-)
Paa afgangsdagen koerte drengene lige en sidste tur med dragerens "golfbil" og hjalp gartneren med at vande, mens de jublende kom ind til os og sagde "Kob Khun Ka" (tak)..de siger det gerne til os, men helst ikke til dem :-)....de vinkede nu troligt og sagde "bye bye", da vi koerte derfra. Vi glaedede os, for turen til Koh Kood var med speedbaad. De blev virkelig overraskede over, hvor hurtigt den rent faktisk sejlede og sad helt stille og saa paa alt sproejtet (vi kunne nu heller ikke tale sammen pga af motorstoej - og den havde hele to motorer, hvilket Anton var meget optaget af)...
I aften har vi skrevet brev til julemanden og husket ham paa, at vi ikke er hjemme til jul, men hos Moster. De oensker sig begge snorkeludstyr ?>?><?<(*&^*^ , som de oensker sig lige netop idag, da brevet skulle skrives, men begge ogsaa er enige om, at det foerst skal bruge det, naar de bliver ligesaa gamle som far (de har set ham snorkle til formiddag...). , godt de ikke selv skriver deres fulde oenskeseddel :-)
Vi har snakket om ting, der bliver anderledes, naar vi kommer hjem og som vi skal vaenne os af med. Anton naevner det at ligge i sin egen seng paa eget vaerelse (de har virkelig nydt, at vi alle har ligget taet sammen....) og Oskar synes det bliver svaert kun at skulle have laekkert til disney sjov, men har allerede valgt at det saa skal vaere floedeboller den foerste gang....
Kaerlig hilsen
- comments