Profile
Blog
Photos
Videos
Det er ret stort for os, at se de mange fremmede, vilde dyr, så jeg må lige tilføje, at vi på køreturen igår også så en sjakal!!
Vi smører, smører og smører. Til morgen solcreme, formiddag lidt ekstra solcreme, efter middagspausen solcreme og inden aftensmad myggecreme.... Og alligevel er vi idag desværre alle blevet skoldet enkelte steder på kroppen og vi klør og kradser i myggestik, men det er vist bare små problemer, trælse, men små :-)
Vi blev idag hentet på stranden af en lokal speedbåd, der sejlede os ud til Pigeon Island, som er et fredet, beskyttet område pga koralrev og dyreliv. Vi blev sat af på stranden og aftalte tid for afhentning - følte os en smule som Robinson-deltagere, men blev heldigvis ikke stemt hjem. Anton og Oskar har de sidste uger trænet med maske og snorkel i swimmingpools, men det er bare noget helt andet på det store hav, så det krævede mod, tålmodig far og opmuntring, let pres og vejledning. Det var svært og de var begge til start meget utrygge, men overvandt sig selv og fik en kæmpe oplevelse, da de efter første tur ude kom tilbage til land og kunne fortælle om de mest farvestrålende fisk i alle størrelser. På deres anden tur ud i koralrevet fik de en anden oplevelse, da de 'mødte' en revhaj - vi havde fået at vide det var muligt, men tænkte chancen var lille, men de så den begge på tæt hold og Jonas så flere på hans single-ture - de var altså på størrelse med Oskar og bare tanken om at det var en haj, gjorde noget ved os, selvom vi vidste den var ganske ufarlig. Wauw, de var helt høje - men ville ikke ud på deres tredje tur, da hajen havde været lige vel stor og ligevel spændende. Gustav accepterede fint at han ikke kunne komme derud, så han kastede sten og døde koraller i vandet eller sad i vandkanten og sang. Hjemme igen var der tiltrængt middagspause for alle i SKYGGEN.
Til eftermiddag var Jonas på stranden og se de lokale trække deres store net ind - den største fangst var en meget stor, som i virkelig meget stor, havskildpadde, som de var meget omhyggelige med at passe på og hjælpe i vandet igen - øv, dem ville vi også gerne have svømmet med :-)
Vi læser Snøvsen til godnathistorie - mor, kan du hjælpe os med at forny den på Ringsted bibliotek?, vi har svært ved at få afleveret den kommende uge...
Kh
- comments
Moster Dort Hej rejsende. Vi har i dag flyttet det sidste, det tog ikke mere end en formiddag med god hjælp af venner. Så er der "bare" rengøring tilbage på Maglemosevej. Vi er godt trætte, ikke så meget af flytningen tror jeg, nok snarere det følelsesmæssige i det hele. Vi nyder at bo på Hotel Bispegården, hvor hotelmutter springer op hver gang vi mangler noget, og vi kan næsten ikke selv nå at få tanken før hun har udrettet det hele.;-) Alt er næsten på plads på Næstvedvej, vi venter bare på en vvs´er der skal lave toilettet, så vi kan få åbnet for vandet og flytte ind. Vi skal bruge et lånerkortnr og kode for at forlænge bogen på biblioteket. mange hilsner herfra
Lisbeth Hotel Bispegården er jo også 5-stjerner :-) Lånerkortnr: 1107772754 Kode 4474
Hanne Madsen Kære Lisbeth m fam. Har læst jeres spændende beretninger på Charlottes IPad ( vi er i sommerhus). Jeg er tilbage til vores Indiens oplevelser, og kan se, lugte og fornemme meget af det du beskriver. Her er alt vel, vi skal på stranden og samle skaller og gå i de høje klitter. Stor hilsen til alle fra moster Hanne
Moster Dort og Emilie Snøvsen er forlænget til 19/3, vi har skrevet en reminder i kalenderen så vi får forlænget igen i marts ;-)
Emilie lige et spørgsmål omkring saltmandler, til når de skal i ovnen: skal det være varmluft eller bare det andet? :) Håber I en dejlig rejse! Læser jeres med et smil hver gang!!
Lisbeth Tak for hjælpen med Snøvsen!, hyggeligt du også er med Moster Hanne!, og Emilie; saltmandler ind ca 10-12 min ved 200 grader alm ovn ....
Emilie Okay, tusind tak :D