Profile
Blog
Photos
Videos
Så er rejsen begyndt - og det er vist på sin plads at lade jer vide, at vi er kommet godt frem efter en laaaaaang men gnidningsløs tur. På hele turen herned spurgte Gustav 'hvor er Sri Lanka henne?', selv da vi så de første palmer, stod ud i den enorme varme og låste os ind på første værelse - nu har han allerede tilpasset sig og fundet ud af at det der Sri Lanka er det hele og mange ting. Vi sov ikke meget på turen herned - Gustav og Anton sov en halv times tid på første flyvetur, men alle var vågne i timerne i Istanbul og de næste 10 timers flyvetur bød kun på få timers søvn for de heldige. Vi måtte derfor bryde vores første planlægning; at holde os vågne til sen aften første dag på hotellet for at vænne os til ny tid, for da vi havde spist tidlig aftensmad faldt vi alle omkuld - det betød så et par timers vågen rastløshed først på natten, men da alle overgav sig til søvnen igen og sov til først på formiddagen var vi klar til den nye dag. Alle drenge klarede flyveturen så utrolig fin - så mange timers kedsomhed og venten uden brok imponerede os. Og maden har jeg heldigvis erfaring med fra sidst, så jegvtager det ganske roligt, endda med smil på læben, da Oskar kiggede forskrækket på sin fly-mad og allerede der blev præsenteret for noget anderledes idet pommes frites smagte af tyrkiske krydderier - til morgenmad fik de alle muffins og hvide toast med marmelade, ligesom de til frokost fik toastbrød og cola. Goddag cola; Gustav lod os efterfølgende vide, at han godt ku lide cola selvom han kun er 3 år! Vi startede dagen i swimmingpoolen og på stranden - Oskar har allerede lært brystsvømning under vand :-) stranden er fantastisk; palmer, fiskerbåde med store hvide sejl og enorme bølger.... Og farlig strøm, så vi bader kun i vandkanten, men til stor fornøjelse. Det er ikke Bounty, mere råt, men smukt. Da vi var klar kørte vi en tur med Tuk Tuk (trehjulet motorcykel med vogn) ind til marked, hvor vi købte gulerødder, æbler og vand - og stinkende fiskeboder, hvor fluer og krager sloges om at afsætte deres spor på maden, adr!, Anton og Oskar kunne nu godt forstå hvorfor det ikke er alt mad de må spise og hvorfor vi er en smule hysteriske med spritten. Hjemme igen røg vi igen i poolen - skønt at have tid :-) ville gerne oplade et par billeder, men hotellet har ingen computer og vi har ikke et stik til at koble IPad og kamera, øv...vi skulle ha lyttet til Mathias, der foreslog os at tage computeren med, men vi fandt det ligevel i overkanten if bagagen. Vi finder en løsning en dag - kameraet skal jo tømmes på et tidspunkt... 'Nu vil jeg ha mine rugbrødsmadder', siger Gustav - så vi må afsted på restaurantjagt :-)
- comments