Profile
Blog
Photos
Videos
Vi havde bestilt 'wake-up-call', tak skæbne, det skal jeg love for det blev. Emil bankede ikke let på døren, men gav via værelsets telefon det største, højeste trompet-musikstykke. Vi fløj op af sengene og var med et vågne.... Men fint, for vi havde 45 minutter til afgang og skulle lige nyde Emils lækre, sunde morgenmad :-) kørte da i en times tid mod Elefantbørnehjemmet, der aktuelt huser 80 elefanter, store som små, alle forældreløse eller udstødt af deres vilde flok. På vej dertil så vi en kæmpe sværm af STORE flyvende hunde (Anton blev ved at kalde dem røde hunde' ), ret fascinerende. Dertil kommer der en ældre dame gående med to store hulepindsvin i snor - tjah, i Danmark ville de fleste nok gå tur med deres hund :-), men her render de syge, ulækre, ejerløse rundt i gader og stræder, mens de i stedet holder hulepindsvin...
På elefantbørnehjemmet startede vi med at se babyelefanterne blive fodret med en kæmpe sutteflaske. Vi stod helt tæt på. Kunne røre dem og de kunne tage fat i os, hvilket blev lidt overvældende for Gustav da den første ville gnubbe sig lidt op af ham, så han røg på arm. Resten af tiden var han varm og træt og kunne ikke rigtig kapere det, så først da han fik sin frokost i skyggen livede han op ( der var det hele færdigt)... Vi andre blev yderst imponeret over at være så tæt på de store dyr og ikke mindst det at se så mange elefanter sammen - de var ikke spærret inde, men gik frit og blev passet af deres Mahout. Kl 10 blev alle 80 elefanter gennet gennem parken ( en stor zoo kun med elefanter), de gik ud af porten, igennem smal gade og ned til floden, hvor de fik deres daglige bad. Det var så rørende på en eller anden måde....
Eftermiddagen blev igen igen brugt på poolen - men nu skal den også undværes den næste uge, da vi tager helt op i bjergene, hvor der er MEGET koldt....
Til aften tog vi til byen, hvor vi så et lokalt danse- og trommeshow. De var ikke imponerende til selve dansen; altså sådan så man sagde wauw for deres ekspertise, deres synkrone, præcise og svært udførlige bevægelsr, men det var kultur. Og spændende. 12 forskellige lokale danse, bl.a. Krigsdans, høstdans, fejring af solen, tilbedelse af guderne og behandling af psykiatriske sygdomme (denne er stadig aktuel i dele af landet) - det var så primitivt, men samtidig stærkt. De var iført smukke klædesdragter og havde en fed glæde, stolthed og energi. Drengene var helt opslugt af det.
Nu til sidste nat i Kandy - sov godt....
- comments
Winni Kære I - så er vi atter opdateret her på jeres fantastiske oplevelser - skønt, sjovt, rørende, misundelsesværdigt og med små sug i maven:-)! Her er ugens, årets, årtiets største begivenhed at Nikolaj har lagt bleen - som i 100% styr på det pjat - ikke et eneste uheld siden sidste onsdag. Puslebordet er væk, pusletasken står fremme til tømning - en epoke er SLUT - og fuldstændig uden savn;-)! Og dertil er sengen lavet om til en juniorseng - slut med mors lille baby.... Ellers går dagene her med hverdag; arbejde, lektier, fritidsaktiviteter, spise, putte, falde om på sofaen.. I aften kommer Karina og så skal vi se om vi kan få planlagt vores næste EFØ arrangement - Segway er dyrt - men vi kigger på det.... I morgen er der dømt kærestedag! Mormor/morfar henter fra børnehave/skole og putter og vi ser frem til brunch, massage med lavasten, Torvehallerne, bio, mere spise ude.... Kæmpe knus til jer
Farmor Farmor: Ham Emil er bare en guttermand, sådan at sørge for at vores børnebørn, søn og svigerdatter får en sund kost. Ja, lidt pylret må jeg da godt være. Spændende at læse om dyrelivet, som I oplever på så tæt hold. Godt at læse, at man tager sig så godt af forældreløse elefanter. Og det selvom bønderne er vrede over, at elefanterne ødelægger deres afgrøder. Jeg kunne læse, at Frederik savner sine klassekammerater. Og vi savner vores børnebørn, og selvfølgelig også forældrene. Som jeg mailede, var vi sammen med Mathias og Katrine her i weekenden - godt vi har to drenge. Kan ikke kommentere alt hvad I beretter om jeres fantastiske rejse. Vi glæder os hver gang til, at I deler jeres oplevelser med os. Er nu hjemme igen, så Politiken igen kan læses hver dag. Nu kærlige hilsener og knus fra farmor. Og kærlige hilsener fra Farfar.
Familien Stærk Speake Hey kære eventyrsrejsende:-) Ved Ikke lige HVAD der gik galt med min sidste kommentar, men kan se at stort set alt det skrevne er VÆK .. I må ha' tænkt, at det var noget af en kop tynd the, blot at notere at vi var kommet på jeres blog ved hjælp af søster... Hmmm..., nå men vi noterede bl.a. at det var super spændende at følge jeres rejse på tæt hold, og at det er dejligt at I deler, selvom vi ikke just kan prale af, at vi gjorde det samme i Thailand.. Og jeres eventyr og nærvær fortsætter heldigvis lang tid endnu! Vi er efterhånden landet herhjemme, men kunne sagtens ha' trukket stikket en måneds tid mere :-) Det kan ikke beskrives med ord, hvor pragtfuld rejse, vi har har haft, hvilket nærvær, vi har nydt samt hvor mange oplevelser, vi har fået for livet! Glæder os meget til at dele det hele med jer, og kan med dine levende og maleriske beskrivelser Lisbeth virkelig genkende og mærke, hvordan I nyder at udforske, opleve og være sammen i Sri Lanka, langt væk fra dagligdagens trummerum.. ENJOY ENJOY ENJOY! Og pas godt på jer selv og hinanden :-) Lyder som om at alle 3 drenge bare klarer det hele med bravour, nysgerrighed, modenhed og højt humør, uanset om tremmeseng savnes, hvidt toastbrød eller ej! (Tror faktisk også, at det vi savnede mest herhjemme var en god leverpostejsmad på RUGBRØD og alm MÆLK!) Herhjemme savner vi så til gengæld at få serveret de lækreste omeletter, pandekager og ÆGTE friskpresset juice af alverdens frugter HVÉR dag! :-) Kæmpe knus fra familien Stærk Speake