Er indhyllet i luksus, så overvældende, så helt igennem fantastisk, så surrealistisk og langt fra virkeligheden....
Men lad os først gå tilbage til torsdag, hvor vi stadig var i Unawatuna...
Vi besluttede os for, at Anton og Oskar skulle have en far-dag, hvor de ikke skulle tage hensyn til lillebror og Gustav skulle have en formiddag, hvor han havde mor for sig selv og ikke bare skulle 'følge med', men have al den tid han havde brug for til de små ting. Jonas tog dem med til Jungle Beach igen for at snorkle en sidste gang efter deres ønske. De nød et par timer 'under overfladen', og kan nu tilføje endnu et dyr til vores efterhånden ret så lange liste, idet de svømmede tæt på en stime af calamaris ( relateret til blæksprutten - den man laver blæksprutteringe af) :-). Gustav blev på vores egen strand, hvor han på knæ kørte sin traktor hele vejen ned til enden (der var temmelig langt, så det tog sin tid), hvor vi først gav os til at kaste en millionmillard sten i vandet, for dernæst at grave utallige huller med en usædvanlig tålmodighed, da vi blot gravede et nyt, hver gang havet ødelagde det vi var igang med (hvilket det gjorde ganske hyppigt eftersom vi gravede i vandkanten), for til sidst at lege vaskehal i bølgerne :-)
Til eftermiddag mødtes vi tilfældigt med vores svenske venner, der. U var ankommet fra Mirissa, så vi hyggede et par timer sammen i bølgerne og blev enige om, at vi kunne spise endnu en afskedsmiddag sammen - så vi nød en middag på stranden mens det blev mørkt omkring os.

Fredag kørte vi til vores sidste destination: Benthota. De sidste 4 dage skulle nydes her, men vi vidste ikke helt hvor, da det havde været svært at gennemskue området på nettet så vi ville blot stoppe ved de hoteller, Jonas havde listet op og tage det, som vi fandt bedst - og det må man sige vi gjorde. Det første vi stoppede ved, kunne vi straks se var alt for dyrt - bare modtagelsen var noget helt særligt. Og det var for dyrt. Alt for dyrt. Men havde også ALT man behøvede - og det man bildte sig ind, man behøvede samt det, man drømmer om... De havde ikke et familieværelse, men ville gerne vise os præsidentsuiten og jo tak, den var vist for præsidenter: badeværelset var mere end tre gange så stort som vores derhjemme og havde massagebrudekabine, toilet bag glasdøre, spa og bobblebad, glasparti ind til resten af værelset ( læs lejligheden)... Og udsigten!, nå, men det var jo for dyrt, selvom vi fik pruttet den godt ned i pris. Vi kørte videre, så et par enkelt udefra, et mere indefra...men vi havde jo lige været på,besøg i himlen, så er det altså vanskeligt at komme ned på jorden igen. Og nu er vi her. I himlen. De sidste 4 dage skal nydes optimalt. Once in a lifetime. Og vi nyder! Og smiler! ... På vej hertil stoppede vi for at besøge et Turtle Hatchery (et frivilligt projekt hvor de hjælper havskildpadderne ved at grave deres æg op, grave dem ned igen, beskytte dem indtil de udklækkes, hvor de som 3 dage gamle bliver fulgt af stranden og ned til havet, så de efter 15-20 år forhåbentlig vender tilbage til samme strand og lægger æg. Kun der kommer hunnen igen på land, hannen bliver resten af livet i havet - ja, altså den ene skildpadde ud af tusind der overlever...vi fik lov til at holde 1 dag gamle skildpadder i hånden. De var så små. Kunne fint ligge i Gustavs hånd. Og tænk, de bliver mellem 300-900 kg store alt efter art.

Igår løb jeg en kort tur på stranden og så min længe ventede delfin.....død på stranden :-( øv, ville så gerne have den på listen over vores dyr, men det gælder vist ikke helt og er knap så storslået. Det må blive næste gang. Det var overskyet, men stadig vejr til at nyde strand og pool - som er 30 meter lang og parallel med havet. Når man leger i poolen, høres bølgerne fra det indiske ocean - det er altså skønt....

Idag tog vi TukTuk til Brief Garden. Ved ikke helt hvad vi havde forventet, men mere end blot en smuk have ved et gammelt hus, så vi brugte kun en times tid. Drengene fandt det ganske morsomt, at der var 4 statuer af mænd med tissemænd, så de synes det var alle tiders besøg og så kan vi nu sige at vi har set alle Sri Lankas abe-arter, da vi idag så den sorte, store abe...men tænk, nu siger vi 'se der er en abe!' Og går videre. Tager ikke engang kameraet frem. Vi kan godt mærke, at vi er nået toppen af hvad krop og sind kan kapere af indtryk.

I morgen er vores sidste dag. En meget mærkelig fornemmelse. Men trods en vis tristhed, glæder vi os også til at komme hjem. Anton og Oskar har fået lov til at bestemme dagens indhold, så vores sidste dag på denne vidunderlige, klart anbefalelsesværdige ø vil bestå af strand, pool og en smut til skildpaddeungerne igen - og så afslutter vi det hele med en overdådig buffet :-)

Tak for en helt igennem fantastisk tur. Ville gerne gøre det hele igen, intet lave om - og har nu utrolige fælles minder til at løfte os igennem hverdagen på. Gid vi kommer afsted igen engang. For det at rejse er virkelig at leve!!